Afholdte arrangementer i 2022
22. november kl. 19-21 – Datalogien i din lomme
Smarte algoritmer, kunstig intelligens og nyskabende brugergrænseflader – også kaldet user interfaces – har skabt de digitale innovationer, der har revolutioneret vores hverdag. I dette foredrag dykker vi ned i din lomme og hører om vejen fra computere så store som gymnastiksale til små håndholdte smartphones, som har millioner gange mere regnekraft end rumfærgen, der bragte de første mennesker til månen.
Læs mere om foredraget
Foredrag ved professor i datalogi og institutleder, Kaj Grønbæk, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet og professor i datalogi, Kasper Green Larsen, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.
15. november kl. 19-21 – Fagre nye genetiske verden
Det molekylære værktøj CRISPR har vist sig at være nøglen til at redigere livets kode, genomet. En revolution i genetisk forskning med uanede muligheder, hvilket afføder væsentlige etiske diskussioner. Tag med på rejse i den fagre nye genetiske verden.
Læs mere om foredraget
Foredrag ved professor i genterapi og personlig medicin, Jacob Giehm Mikkelsen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
1. november kl. 19-21 – Vores urolige klode
Trods vores magt over naturen udgør jordskælv og tsunamier stadig voldsomme og uforudsigelige trusler mod liv, ejendom og infrastruktur. Men jordskælv holder også Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande. Og så afslører de detaljer om Jordens dybe indre.
Læs mere om foredraget
Foredrag ved lektor i geofysik, Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
25. oktober kl. 19-21 – Søvn og immunforsvaret
Vores immunforsvar er dybt afhængigt af søvn og bruger den til at restituere. Omvendt påvirker immunforsvaret også søvnen, og visse sygdomme – såsom narkolepsi – kan ligefrem ødelægge søvnreguleringen. Hvordan forklarer forskerne denne sammenhæng?
Læs mere om foredraget
Foredrag ved lektor i neurofysiologi, Birgitte Rahbek Kornum, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet
4. oktober kl. 19-21 – Kvantefysikken – atomernes vilde verden
Den danske fysiker Niels Bohr foreslog i 1913 en model for atomernes opbygning, som minder om planeternes kredsløb om Solen i solsystemet. Hør om de eksperimenter og teoretiske overvejelser, der førte til Niels Bohrs atom- og kvantefysik, som fysikerne stadig diskuterer, hvordan vi skal forstå.
Læs mere om foredraget
Foredrag ved professor i kvantefysik, Klaus Mølmer, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
27. september kl. 19-21 – Jorden og livet – 3.800 mio. års spejling
Den jord, som vi lever på i dag, er markant anderledes end den, der blev dannet for 4.500 millioner år siden. Gennem tiden har Jorden og livet nemlig både spejlet og påvirket hinanden. Nu er vi mennesker i gang med at ændre Jorden i en ny og hidtil uset retning.
Læs mere om foredraget
Foredrag ved professor i geologi, Minik Rosing, GLOBE Institute, Københavns Universitet
26. april kl. 19-21 – På rumsafari blandt Mælkevejens planeter
Med teleskoper placeret på satellitter i rummet har astronomer gennem de seneste knap 30 år opdaget flere tusinde exoplaneter, som er planeter omkring andre stjerner end vores egen Sol. Hør astrofysiker Hans Kjeldsen fortælle om fund af vandplaneter, klippeplaneter og gigantiske gasplaneter. Foredraget blev også udbudt den 20. februar 2018, men dette er en ny og helt opdateret udgave med nyeste viden i et forskningsfelt i rivende udvikling.
Læs mere om foredraget
Foredrag ved professor i astrofysik, Hans Kjeldsen, institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
29. marts kl. 19-21 – Flagermus
Selvom mere end 1.400 flagermusarter udgør en femtedel af alle pattedyrsarter, er der meget, vi ikke ved om, hvad de foretager sig i mørket. Som insektædere og bestøvere af blomster spiller de vigtige økologiske og økonomiske roller i naturen. Nu har forskere sat små computere på flagermus for at få ny viden om deres adfærd og jagt med ekkoer.
Læs mere om foredraget
Foredrag ved professor i sansefysiologi, Peter Teglberg Madsen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet
15. marts kl. 19-21 - Ekstrem fordøjelse
Slanger trives, modsat mennesker, med at æde enorme måltider efter lang tids faste. Hør om hvordan forskere med udgangspunkt i slangers ekstreme fordøjelsessystem prøver at blive klogere på, hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste.
Læs mere om foredraget
Foredrag ved professor i zoofysiologi, Tobias Wang, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
1. marts kl. 19-21 - Klimaforandringerne
Hvilke konsekvenser får den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Og hvordan tilpasser vi os? Få svarene fra én af forfatterne af FN’s klimarapporter, som også vil forklare vigtige atmosfæreprocesser og dele af videnskaben bag rapporternes resultater.
Læs mere om foredraget
Foredrag professor i klimafysik, Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
22. februar kl. 19-21 - Den sovende hjerne
Hvad sker der i hjernen, når vi sover? Og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet? Med afsæt i den nyeste forskning dykker vi ned i søvnens mysterium – herunder de gavnlige effekter af de fire søvnfaser. Bliv også klogere på, hvilke søvnråd der faktisk er værd at lytte til.
Læs mere om foredraget
Foredrag ved lektor i neurofysiologi, Birgitte Rahbek Kornum, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.
8. februar kl. 19-21 - Fremtidens natur
Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige lovsformer. Men dens rige og varierede biodiversitet er under pres. Hør hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne heraf for fremtidens levende natur.
Læs mere om foredraget
Foredrag ved professor i økologi, Jens-Christian Svenning, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
Se kommede foredrag i 2023