Arkæologien i Danmark – med Carlsbergfondet i ryggen | Carlsbergfondet
Til projektoversigt

Arkæologien i Danmark – med Carlsbergfondet i ryggen

Carlsbergfondet kom på et tidligt tidspunkt i arkæologiens danske historie ind i billedet som finansieringskilde til både udgravninger og udgivelser af forskningsresultater. Runeforskeren Ludvig Wimmer var den første til at modtage støtte fra fondet til en udgivelse, der hørte under kategorien arkæologi.

Af Eva Mortensen og Rubina Raja

Harald Blåtands runesten i Wimmers værk. Tegningerne i værket er udført af Julius Magnus Petersen, som bl.a. var arkæologisk tegner og restaurator af kalkmalerier (fra Wimmer 1893-1908, bind 1.2, s. 19).

Allerede kort tid efter Carlsbergfondets oprettelse i 1876 begyndte fondet at støtte arkæologien i Danmark. Af stor vigtighed for den arkæologiske forskning og dens udvikling var ikke kun udgravninger, men i lige så høj grad udgivelsen af feltprojekternes resultater. Her kom Carlsbergfondet på et tidligt tidspunkt i arkæologiens danske historie ind i billedet. 

Runeforskeren Ludvig Wimmer var den første til at modtage støtte fra fondet til en udgivelse, der hørte under kategorien arkæologi. Støtten fordelte sig over en årrække til en udgivelse om danske runemindesmærker, og første bevilling blev givet i 1879 – tre år efter fondets oprettelse. Det kulminerede i flerbindsværket ”De danske Runemindesmærker”, som udkom mellem 1893 og 1908.

Køkkenmøddinger – en nøgle til forhistorien

I 1900 udkom et andet arkæologisk værk støttet af Carlsbergfondet, nemlig ”Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark undersøgte for Nationalmuseet” skrevet af syv videnskabsmænd, arkæologerne A. P. Madsen, Sophus Müller og Carl Neergaard samt marinbiolog C.G. Joh. Petersen, botaniker E. Rostrup, geolog K.J.V. Steenstrup og zoolog Herluf Winge. Værket var resultatet af Den 2. Køkkenmøddingkommissions undersøgelser og udgravninger af forskellige køkkenmøddinger i Danmark.

Køkkenmøddingen ved Mejlgaard, som blev undersøgt af Den 1. Køkkenmøddingkommission i midten af 1800-tallet, 2019 (foto: Niels Bargfeldt).

Det var den store skaldynge ved Ertebølle ved Limfjorden, som var hovedlokaliteten i kommissionens arbejde. Disse affaldsdynger gav helt nye indblik i forhistorien, ikke kun på nationalt plan, men i lige så høj grad internationalt. Man kunne igennem fundene studere forhistoriske samfunds tidligste organisering. Kommissionens tværdisciplinære arbejde samt resultaterne fra Den 1. Køkkenmøddingkommission i 1840’erne og 1850’erne har haft enorm indflydelse på arkæologernes arbejde med kronologi i dansk forhistorie og vores viden om stenalderen generelt. 

Højene i Jelling 

Titelbladet i bogen om resultaterne fra Den 2. Køkkenmøddingkommission (fra Madsen et al. 1900).

Carlsbergfondet bevilgede også støtte til udgravninger i Danmark, især ved omfattende udgravninger, hvor ekstra støtte betød, at arbejdet kunne udføres inden for rimelig tid. Bl.a. fik udgravningerne i Jelling i 1941 og 1942 midler fra Carlsbergfondet. Danske arkæologer ville udgrave Sydhøjen, før den tyske besættelsesmagt fik samme ide. Under ledelse af Ejnar Dyggve, som tidligere havde været i bl.a. Kalydon, blev hele højens midte udgravet. 

Nordhøjen og dens gravkammer var allerede tidligere blevet undersøgt, og med de nye udgravninger fandt man ud af, at den sydlige høj ikke havde et gravkammer men var opført omkring en stor midterstolpe. Det ældre bautastensmonument, som befandt sig delvist under begge høje og delvist under kirken mellem højene, blev af Dyggve tolket til at være en ”vi” – et trekantet helligt område. 

Sidenhen har det dog vist sig, at stenene dannede buede linjer, og nu formoder man, at det var en skibssætning, som blev rejst til ære for en betydningsfuld afdød person. De to høje kom til senere, i henholdsvis 958-959 og i årene omkring 970, og de er placeret præcist på skibssætningens midterakse. Midt mellem højene stod Harald Blåtands store runesten. 

I bogen Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer kan man læse mere om arkæologi i Danmark såvel som i udlandet, og i bogens introduktionskapitel er der mere information at hente om bl.a. de to køkkenmøddingkommissioner.

Sydhøjen i Jelling udgraves i 1941-1942 (Nationalmuseet).

Læs mere i bogen Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer

Videre læsning

Dyggve, E. 1964. Mindesmærkerne i Jelling. Form og tydning (København: Nationalmuseet).

Holst, M.K. et al. 2012. ”The LAte Viking-Age Royal Constructions at Jelling, central Jutland, Denmark”, Praehistorische Zeitschrift, 87.2: 474-504.Hvass, S. 2000. De kongelige monumenter i Jelling – deres historie, forvaltning og formidling (Århus: Fonden Kongernes Jelling).

Jellingprojektets hjemmeside

Madsen, A.P. et al. 1900. Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark undersøgte for Nationalmuseet (Paris: A.A. Hachette; Kjøbenhavn: C.A. Reitzel; Leipzig: B.B. Brockhaus).

Mortensen, E. & R. Raja 2019. ”Introduktion – om store danske arkæologer, fortidens byer og tilblivelsen af en humanistisk disciplin”, i E. Mortensen og R. Raja (red.) 2019. Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag), s. 9-39.

Nyrop, C. 1911. MDCCCXI-MDCCCCXI. J. C. Jacobsen. Et Mindeskrift. Med en redegørelse for Carlsbergfondets almindelig videnskabelige Afdelings Virksomhed MDCCCLXXVI-MDCCCCX. https://user-9y8ca5x.cld.bz/S-JCJacobsen-1811-1911/6.

Pedersen, J. 1942. Carlsbergfondet (København: Munksgaard).

Wimmer, L. 1893-1908. De danske Runemindesmærker undersøgte og tolkede (København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag).