Johannes Elith Østrup var en af de danske filologer, der fattede interesse for Den Arabiske Halvø og Mellemøsten i slutningen af 1800-tallet. Med støtte fra Carlsbergfondet rejste han i 1891 til Mellemøsten og Ægypten og gjorde bl.a. ophold i Palmyra. Hans største bedrift lå dog i den kortlægning af dele af den syriske ørken, som han publicerede i 1895.
Af Eva Mortensen og Rubina Raja
Den unge Østrup på hans rejse til hest (fra Østrup 1894).
Mellemøsten blev genstand for europæiske forskeres interesse allerede fra 1700-tallet, hvor de første større organiserede ekspeditioner fandt sted. I 1800-tallet blev det imidlertid mere almindeligt for forskere at rejse på egen hånd i regionen. Danske forskere var i denne sammenhæng ingen undtagelse – de var snarere med helt fremme i front i forbindelse med udforskningen af regionen.
Tidligere havde den danske konge, Frederik V, støttet den store arabiske ekspedition (1761-1767), som havde gennemrejst og samlet materiale fra store dele af Den Arabiske Halvø og Mellemøsten og publiceret mange af resultaterne. Til trods for at kun Carsten Niebuhr vendte levende hjem fra ekspeditionen, var resultaterne så banebrydende og fik så stor international anerkendelse, at den danske interesse i regionen blev godt rodfæstet.
I 1800-tallet var det ofte teologer og filologer med interesse i Det Gamle Testamente og de semitiske sprog, der genoptog interessen for regionen. Johannes Elith Østrup var ingen undtagelse. Han havde studeret filologi – både latin, græsk, sanskrit og semitiske sprog samt komparativ sprogvidenskab.
Kort over den syriske ørken udarbejdet af Østrup (fra Østrup 1895).
Allerede i 1891 publicerede og forsvarede Østrup sin doktordisputats, der var en oversættelse og udlægning af Tusind og en Nats Eventyr. Men ud over den filologiske interesse udviste Østrup en dyb interesse for forståelsen af kulturhistorien i regionen. Og i 1891 rejste han til Mellemøsten og Ægypten for at bedrive feltstudier i regionen. Det var Carlsbergfondet, der finansierede den unge danske forskers rejse.
Skitse af bosættelsen Resafe i Nordsyrien udført af Østrup under hans besøg i regionen. Resafe, også kaldet Sergiopolis, er kendt for sine senromerske, byzantinske og islamiske ruiner, herunder både kirke- og moskeruiner.
I 1893 kom han til den syriske ørken, regionen hvor Palmyra lå. Han brugte ikke mere end et par dage i Palmyra, til trods for at han fandt stedet imponerende, for hans egentlige mål var at udforske dele af ørkenen, der ikke var særlig velkendt og hvor europæiske rejsende ikke havde opholdt sig i længere tid.
Dette var nærmere betegnet området nord for Palmyra, der strakte sig op til den arkæologiske lokalitet Resafe, hvor imponerende ruiner af både kirke- og moskekomplekser er blevet fundet.
I Palmyra gjorde Østrup optegnelser af en bemalet grav og beskrev desuden den palmyrenske kunst – især gravkunsten – og han indkøbte ligeledes nogle portrætter til Carl Jacobsens Palmyra-samling.
Hans største indsats lå dog i hans kortlægning af dele af den syriske ørken, som han publicerede i 1895. I denne publikation beskrev han de geografiske, topografiske og arkæologiske forhold i regionen og gjorde dertil etnografiske observationer. Østrup bidrog som en af de første danskere med helt nye indsigter i den syriske ørkens topografi, arkæologi og historie muliggjort af støtten fra Carlsbergfondet.
Læs mere i bogen Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer
Østrups skitse af den bemalede grav i Palmyra. ”Alle de mellem Nicherne værende Piller (b b b b) vare rigt udsmykkede med paamalede Ornamenter, deriblandt et stereotypt, grovt udført Kvindebillede” (fra Østrup 1895, 64).
Videre læsning
Raja, R. og A.H. Sørensen 2019. ”Historiography: Danish Research from Johannes Østrup to the Palmyra Portrait Project”, i H. Eristov et al. (red.): Les Tombeau des trois frères à Palmyre. Mission archéologique franco-syrienne 2004-2009 (Beirut: Institut français du Proche-Orient), s. 59-64.
Raja, R. 2016. ”Danske pionerer i Palmyra. Den danske Palmyra-forskning i et historiografisk perspektiv”, Carlsbergfondets årsskrift, 2016, s. 56-63.
Raja, R. 2017. ”Danish pioneers at Palmyra: Historiographic aspects of Danish scholarship on Palmyra”, in R. Raja (red.): Palmyra – Ørkenens Perle (Aarhus: SUN-Tryk), s. 21-29 (modificeret version af Raja 2016).
Østrup, J.E. 1894. Skiftende Horizonter (København: Gyldendalske Boghandel Forlag).
Østrup, J.E. 1895. Historisk-topografiske Bidrag til Kendskabet til den syriske Ørken (København: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab).
Andre publikationer af Østrup (et udvalg)
Arabiske Sange og Eventyr. København, 1889.
Fra Orientens Nutid. København, 1890.
Studier over Tusind og en Nat. København, 1891. Disputats. Russisk udg. 1905, tysk 1925.
Brygger, Kaptajn J. C. Jacobsen, 1912.
Læs flere artikler om 'Store danske arkæologer'