På vidunderjagt i Halikarnassos | Carlsbergfondet
Til projektoversigt

På vidunderjagt i Halikarnassos

Grunden med resterne af Maussollæet, som det tager sig ud i dag (foto: Niels Bargfeldt, Det danske Halikarnassosprojekt).

I nutidens Bodrum i det sydvestlige Tyrkiet ligger ruinerne af et af antikkens syv vidundere – Kong Maussollos’ store gravmonument, også kaldet Maussollæet. Ordet mausoleum har netop sin oprindelse i dette monument. Carlsbergfondet var med, da danske arkæologer i 1960’erne påbegyndte udgravninger i byen.

Af Eva Mortensen og Rubina Raja

Under udgravningen af de mange ofrede dyr (foto: Poul Pedersen).

Udgravningerne ledte til mere end 50 års dansk engagement i byen og det omkringliggende områdes arkæologi, der har gjort os meget klogere på både gravmonumentets udseende, den antikke bys udlægning og regionens historie samt på det, som antikke kilder fortæller os om byen og dens indbyggere.

Det var professor i klassisk arkæologi Kristian Jeppesen, som var den initiativrige igangsætter af udgravningerne. Han havde studeret bygningsfragmenter og skulpturer fra Maussollæet, som i forbindelse med tidligere britiske udgravninger var endt på British Museum i London – udgravninger, som fandt sted omkring midten af 1800-tallet. 

Jeppesen fik overbevist Carlsbergfondet om vigtigheden af at se nærmere på den meget store terrasse, som gravmælet stod på i antikken. Det var vigtigt for rigtigt at forstå Maussollæet i sin antikke kontekst. Nogle år efter de første udgravninger fik danskerne så mulighed for at genudgrave grunden med fundamenterne af selve gravmælet.

Læs mere om udgravningerne i Halikarnassos her

Gravkammer, dyreofre og guldpailletter

Da Maussollæet blev bygget i 300-tallet f.Kr., hed byen Halikarnassos. Fra omkring 370 f.Kr. var Halikarnassos hovedby for den dynastiske familie, der fungerede som satrapper (statholdere) i Karien. Karien hørte under det persiske rige, og satrappen, som stod for at nygrundlægge Halikarnassos som hovedby, var Maussollos. Han blev stedt til hvile i den imposante gravbygning midt i byen. 

De danske arkæologer fandt frem til Maussollos’ gravkammer, som dog allerede mange år forinden var blevet plyndret. Foran gravens åbning udgravede de store mængder af dyreofre, og inde i selve kammeret fandt de blandt andet små guldpailletter fra det klæde, som Maussollos blev begravet i. De mange bygningsfragmenter, som danskerne fandt, gjorde Jeppesen i stand til at rekonstruere, hvordan Maussollæet havde set ud.

Model af Jeppesens rekonstruktion af Maussollæet – på Maussollæumsmuseet i Bodrum (foto: Niels Bargfeldt, Det danske Halikarnassosprojekt).

Fortsat udgravninger i Bodrum

Siden da har den danske ekspedition til Halikarnassos, med stadig støtte fra Carlsbergfondet, undersøgt mange af byens andre antikke monumenter: den velbevarede bymur, Maussollos’ palads, en stor senantik byvilla, en senantik gravplads, de mange indskrifter fra byen og meget mere. Danske arkæologer arbejder den dag i dag fortsat i Bodrum, hvor fundene fra de danske udgravninger også befinder sig. På Antikmuseet i Aarhus er det danske udgravningsarbejde i byen formidlet gennem udstillingen ’Halikarnassos 1966-2016’, som med Jeppesens arkiv og ekspeditionens mange resultater giver de besøgende et indblik i et halvt århundredes arkæologisk feltarbejde.

I bogen Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer skriver professor emeritus Poul Pedersen fra Syddansk Universitet og lektor Birte Poulsen fra Aarhus Universitet om de danske udgravninger i byen, som de også selv er en del af, og om arkæologen Jeppesen, der så mulighederne i det antikke Halikarnassos.

Læs mere i bogen Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer

Videre læsning

Jeppesen, K. et al. 1981-2004. The Maussolleion at Halikarnassos. Reports of the Danish Archaeological Expedition to Bodrum, 1-7 (Aarhus: Jutland Archaeological Society Publications).

Jeppesen, K. 1999. ”Et klassisk verdensvidunder til revision. Maussollæet i Halikarnassos”, i P.G. Bilde, V. Nørskov & P. Pedersen (red.): Hvad fandt vi? En gravedagbog fra Institut for Klassisk Arkæologi, Aarhus Universitet (Århus: Tidsskriftet Sfinx).

Pedersen, P. 2017. ”Maussollæet i Halikarnassos”, i S.G. Saxkjær & E. Mortensen (red.): Antikkens 7 Vidundere (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag), s. 149-187.

Pedersen, P. & B. Poulsen 2019. ”Kristian Jeppesen – og jagten på et antikt underværk og dets by, Halikarnassos”, i E. Mortensen & R. Raja (red.): Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag), s. 215-247.

Pedersen, P. et al. (red.) 1994-2016. Halicarnassian Studies, 1-6 (Odense: University Press of Southern Denmark).

Poulsen, B. 2011. ”Halikarnassos during the Imperial period and Late Antiquity”, i L. Karlsson & S. Carlsson (red.): Labraunda and Karia. Proceedings of the International Symposium commemorating Sixty Years of Swedish Archaeological Work in Labraunda, Boreas, 32 (Uppsala: Uppsala Universitet).