Danske udgravninger i Hama – Carlsbergfondets første ekspedition til Syrien | Carlsbergfondet
Til projektoversigt

Danske udgravninger i Hama

Carlsbergfondets første ekspedition til Syrien

I 1930’erne stod Carlsbergfondet bag en arkæologisk ekspedition til Hama i Syrien. Der blev under udgravningerne fundet en lang række genstande, både lertøj, skulpturer og indskrifter. Genstandene blev skænket til Nationalmuseet, hvor mange stadig den dag i dag kan opleves.

Af Eva Mortensen og Rubina Raja

Da det osmanniske rige brød sammen i starten af 1920’erne, fik arkæologer nye muligheder for at undersøge oldtidens vigtige byer gennem udgravning. Harald Ingholt, som allerede i 1920’erne havde samarbejdet med franske arkæologer i Palmyra, tog i 1930 til Hama for at undersøge, hvorvidt byhøjen egnede sig til et storstilet udgravningsprojekt. Han fandt ruiner på højen, og Carlsbergfondet trådte til med midler. En dansk ekspedition i Hama blev en realitet, og udgravningerne varede frem til 1938.

En af Fugmanns akvareller af Hamas vandhjul, 1932 (© Palmyra Portræt Projektet, venligst stillet til rådighed af Mary Ebba Underdown).

Hama ligger ved Orontesfloden i Syrien. Ved floden er en byhøj (tell) gennem tusindvis af år blevet dannet af de mange bosættelser, som i oldtiden blev opbygget og sidenhen raseret netop der. Allerede i romersk tid bredte byen sig ned langs siderne af højen, for hvis fod man i dag (såvel som i 1930’erne) finder den moderne by. Hama har gennem tiden heddet Hamatu, Hamat og Epiphaneia, og de danske udgravninger på byhøjen og også neden for højen har tilvejebragt viden og fund om de mange forskellige faser af byens historie. Og såvel byens tidlige liv som de sene islamiske perioder var i søgelyset for det danske hold, der gravede der. 

Poul Jørgen Riis, som var med i Hama i flere sæsoner, kom til at stå i spidsen for publiceringen af ekspeditionens resultater, og senere hen stod han bag endnu en arkæologisk ekspedition til Syrien støttet af Carlsbergfondet. Arkitekten Ejnar Fugmann har desuden malet en række akvareller af byen og byhøjen, og ikke mindst af de gamle vandhjul (det største fra 1361 e.Kr.), som sørger for, at vand fragtes rundt i byen. Vandhjul, som blev undersøgt i flere detaljer af Fugmann.

Ekspeditionsfoto med, fra venste mod højre, Ejnar Fugmann, billedhugger og fotograf Bodil Hornemann, Harald Ingholt, P.J. Riis og konservator Frode Jensen (© Palmyra Portræt Projektet, venligst stillet til rådighed af Mary Ebba Underdown).

På de mere end 10.000 m2, som blev udgravet, fandt man frem til mange forskellige bosættelseslag, og der blev bl.a. fundet rester af bygninger; keramik, som gør os klogere på handlen mellem øst og vest; glas-, fajance- og elfenbensarbejder; gravpladser og gravgods. På byhøjen afdækkede man et kongeligt palads fra perioden ca. 1000-720 f.Kr. Det var dengang, byen hed Hamat. Paladset var udsmykket med løver ved alle vigtige indgange. Og resterne af to kolossale, fritstående basaltløver blev fundet ved indgangen til paladsets modtagelsessal. 

Hamaløven i København (© Palmyra Portræt Projektet, venligst stillet til rådighed af Mary Ebba Underdown).

Billedhugger og konservator ved Ny Carlsberg Glyptotek Mathilius Schack Elo restaurerede en af disse løver, som blev opstillet i Nationalmuseets gård. I 1999 vendte løven hjem til Hama, hvor et nyt arkæologisk museum i mellemtiden var kommet til. Andre fund fra Hama kan i dag stadig opleves på både Nationalmuseet i København, som fik skænket fundene af Carlsbergfondet, og på Antikmuseet i Aarhus, hvor genstande fra blandt andet Hama blev deponeret af Nationalmuseet i 1950’erne.

I bogen Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer ses der nærmere på udgravningerne i Hama i kapitlet om P.J. Riis. Det er skrevet af Eva Mortensen, forskningsadministrator ved Centre for Urban Network Evolutions, Aarhus Universitet.

Læs meget mere om det i bogen Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer

Videre læsning

Mortensen, E. 2019. ”P.J. Riis – og Hama og Tell Sukas, der forbandt Middelhavet med Mellemøsten”, i E. Mortensen & R. Raja (red.): Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag), s. 187-213.

Nationalmuseets hjemmeside. ”Hama – et vindue til Syriens fortid”

Nilsson, A. 2002. Hama and Jabla: Watercolours 1931-1961 by the Danish Architect Ejnar Fugmann, Proceedings of the Danish Institute in Damascus, II, med introduktion af P.J. Riis (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag).

Riis, P.J. 1943. Hama-Samlingen. En gave fra Carlsbergfondet (København: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag).

Riis, P.J. 1987. Ḥamā. Danske arkæologers udgravninger i Syrien 1930-38 (København: Rhodos).

Riis, P.J. et al. 1948-2007. Hama: Fouilles et recherches de la Fondation Carlsberg 1931-1938, I-IV.3, Nationalmuseets Skrifter (København: Nationalmuseet).