Det danske engagement i Palmyra | Carlsbergfondet
Til projektoversigt

Det danske engagement i Palmyra

Carl Jacobsen, der grundlagde Ny Carlsberg Glyptotek og Ny Carlsbergfondet, var en af de første europæiske samlere, der fik øjnene op for Palmyra. Det resulterede i, at Danmark i dag råder over den største samling af palmyrenske gravportrætter uden for Syrien.

Af Eva Mortensen og Rubina Raja

I det sene 1800-tal oplevede oasebyen Palmyra i den syriske ørken en renæssance i den vestlige verden. Det skete i kølvandet på 1700-tallets store værker om byens arkitektur, som sågar fik indflydelse på, hvorledes den europæiske klassicisme formede sig. 

Bryggeren Carl Jacobsen, der var søn af Carlsbergs og Carlsbergfondets stifter J.C. Jacobsen, var en af de første europæiske samlere, der interesserede sig for Palmyras kunst og kultur. Han indkøbte i 1880’erne det, der i dag er den største samling af palmyrenske gravskulpturer, som findes uden for Syrien.

Palmyra i 1920’erne (© Palmyra Portræt Projektet).

Jacobsen var fascineret af den lokale stilart, som den palmyrenske kunst var udført i, og han indkøbte derfor en repræsentativ samling af gravportrætter, som han anså for værende det bedste komparative materiale i forhold til hans store samling af romersk kunst. Dertil skrev Jacobsen i et brev til den danske konsul i Beirut, Julius Løytved, at han var interesseret i at engagere sig i udgravninger i Palmyra – som dog ikke blev til noget – og i at købe den berømte palmyrenske skattelovgivning – en monumental indskrift fra 2. århundrede e.Kr. (der dog endte på Eremitagemuseet i Rusland). 

Jacobsens Palmyra-samling kom til at lægge grunden til en stærk dansk interesse for Syrien generelt og Palmyra specifikt. En interesse, som er fortsat i mere end 100 år.

En del af Jacobsens samling. Her i David Simonsen katalog fra 1889, Skulpturer og Indskrifter fra Palmyra i Ny Carlsberg Glyptotek (fra Simonsen 1889).

I 1890’erne rejste Johannes Elith Østrup, finansieret af Carlsbergfondet, i regionen, og han blev en af de første europæere, der kortlagde dele af den syriske ørken. Senere, i 1920’erne, da det franske mandat (1923-1946) blev indført i Mellemøsten efter første verdenskrig, åbnedes der blandt andet for, at franske arkæologiske missioner og deres samarbejdspartnere kunne arbejde i Syrien. 

Graven Qasr Abjad, hvor Ingholt blandt andet fandt Skønheden fra Palmyra (© Palmyra Portræt Projektet).

Den danske, internationalt orienterede forsker, teolog og arkæolog Harald Ingholt blev den første dansker, der sammen med franskmændene kom til at arbejde i Palmyra. Ingholt, der både havde været inspektør på Ny Carlsberg Glyptotek og sekretær i Ny Carlsbergfondet, arbejdede derfor i 1920’erne og 1930’erne i Palmyra og udgravede mere end 40 grave.

De palmyrenske grave, monumentale tårngrave og underjordiske gravkomplekser, hvor talrige portrætter var sat op, var store familiegallerier, der understregede romertidens palmyrenske elites vægt på familiens vigtighed igennem generationer. I gravene fandt Ingholt portrætter og indskrifter samt arkitektonisk og bemalet udsmykning. 

Ingholt indkøbte objekter til Ny Carlsberg Glyptoteks samling, herunder den berømte kvindebuste, der kaldes ”Skønheden fra Palmyra”. Den stammer fra graven Qasr Abjad, en mindre familiegrav viet til en ukendt, men vigtig palmyrensk familie. 

Skønheden fra Palmyra kom til København i 1929 og blev afsløret for offentligheden i december på museet. Skulpturen er et vidnesbyrd over den palmyrenske kunst, når det var allerbedst udført, og farvesporene på skulpturen (som dog var meget mere farverig, da den blev fundet) vidner om, at kalkstensskulpturerne i Palmyra ikke var hvide i antikken, men blev levendegjort igennem både farver og indsatte smykkesten. 

Skønheden fra Palmyra (© Palmyra Portræt Projektet, med tilladelse fra Ny Carlsberg Glyptotek).

Læs meget mere om Palmyra i bogen Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer

I bogen ser Semper Ardens-forsker Rubina Raja nærmere på Ingholts udgravninger i byen og deres betydning for vores viden om denne fascinerende lokalitet midt i den syriske ørken.  

Videre læsning

Ingholt, H. 1928. Studier over Palmyrensk Skulptur (København: C.A. Reitzels Forlag).

Nielsen, A.M. 2019. ”Palmyra in the Glyptotek”, i A.M. Nielsen og R. Raja (red.) 2019. The Road to Palmyra (Copenhagen: Ny Carlsberg Glyptotek), s. 24-40.

Nielsen, A.M. og R. Raja (red.) 2019. The Road to Palmyra (Copenhagen: Ny Carlsberg Glyptotek).

Raja, R. 2019. ”Harald Ingholt – og Palmyra, oasen i den syriske ørken”, i E. Mortensen og R. Raja (red.) 2019. Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag), s. 105-131.

Raja, R. 2019. The Palmyra Collection: Ny Carlsberg Glyptotek (Copenhagen: Ny Carlsberg Glyptotek).

Raja, R. 2019. ”Harald Ingholt and Palmyra” i A.M. Nielsen og R. Raja (red.), The Road to Palmyra (Copenhagen: Ny Carlsberg Glyptotek), s. 41-64.

Raja, R. 2019. ”Portrait Habit in Palmyra”, i A.M. Nielsen and R. Raja (red.), The Road to Palmyra (Copenhagen: Ny Carlsberg Glyptotek), s. 137-154.

Raja, R. og A.H. Sørensen 2015. Harald Ingholt & Palmyra (Aarhus: Fællestrykkeriet Aarhus Universitet).