Fønikienekspeditionen – et feltprojekt på Syriens kyst | Carlsbergfondet
Til projektoversigt

Fønikienekspeditionen

– et feltprojekt på Syriens kyst

I 1955 tog professor i klassisk arkæologi Poul Jørgen Riis på opfordring fra Syrien selv til Syrien for at undersøge lokaliteter, der kunne være relevante for en arkæologisk udgravning. Det blev grunden til Fønikienekspeditionen, der med støtte fra Carlsbergfondet startede i 1958 og fortsatte frem til 1963.

Af Eva Mortensen og Rubina Raja

Omkring to årtier efter at Carlsbergfondet i 1930’erne havde finansieret  succesfulde udgravninger i Hama i Syrien, støttede fondet endnu en gang et danskledet feltprojekt i Syrien. Denne gang var det kystlokaliteten kaldet Tell Sukas, som skulle undersøges, og yderligere andre antikke lokaliteter på den frodige Jablaslette blev identificeret ved et stort rekognosceringsprojekt. Nogle af lokaliteterne blev identificeret med steder kendt fra bronzealdertekster – Tell Sukas kaldtes Suksu i disse tekster.

P.J. Riis under Carlsbergfondets Fønikienekspedition (Antiksamlingen, Nationalmuseet).

Opfordringen til et nyt dansk engagement i Syrien kom fra syrisk side, og professor i klassisk arkæologi Poul Jørgen Riis tog dertil i 1955 for at undersøge lokaliteter, der kunne være relevante. Det var kort tid efter, at det franske mandat i regionen var ophørt. Valget faldt på byhøjen Tell Sukas, som ligger ved kysten lidt syd for Latakia. Her er der to naturlige havne, en på hver side af højen, og lokaliteten var dermed oplagt som handelspost og bindeled mellem den ægæiske middelhavsverden og Mellemøsten. 

Tell Sukas er placeret lige ved den nordlige grænse af det fønikiske kerneland, og derfor bliver ekspeditionen refereret til som Fønikienekspeditionen. De danske udgravninger startede i 1958 og fortsatte frem til 1963 takket være midler fra Carlsbergfondet.

Der blev foretaget udgravninger flere steder på Jablasletten, men de mest omfangsrige var i Tell Sukas – på byhøjen og lige syd for. Livet på højen og de mange forskellige faser af bosættelserne blev undersøgt. Forbindelsen til grækerne og til den ægæiske verden kunne blandt andet ses i de forskellige typer importeret keramik, som blev fundet både på Tell Sukas og ved nogle af de andre lokaliteter på Jablasletten. Også genstande med græske indskrifter og en græskinspireret bygning vidner om tæt kontakt til den græske verden fra 800 f.Kr. og fremefter. Det er endnu muligt, at stedet var beboet af grækere, hvilket gør stedet til en kernelokalitet i undersøgelsen af den græske kolonisering af regionen.

Tell Sukas med de danske udgravningsgrøfter på toppen af byhøjen, 1963 (Antiksamlingen, Nationalmuseet).

Syd for den sydlige havn fandt danskerne det, man først troede var en kremationsgravplads. Der blev ikke fundet nogle knogler, men det forklaredes med vejr- og jordbundsforhold. Det blev dog senere klart, at den keramik, der blev fundet, alligevel ikke hørte til en gravplads. Det var i stedet en friluftshelligdom, formentlig dedikeret til den fønikiske gud Melqart, som forbindes med havet og med handel. Keramikgenstandene, man havde fundet her, var votivgaver til guden. Helligdommen blev i en senere periode, i sidste halvdel af 500-tallet f.Kr., udvidet og genopbygget.

Tell Sukas og den sydlige havn ses her fra syd i en akvarel af Ejnar Fugmann (Antiksamlingen, Nationalmuseet).

De danske kampagner på Jablasletten har bidraget med at belyse forbindelserne og kulturpåvirkningen mellem Grækenland og Fønikien, og med de strategrafiske og velpublicerede udgravninger er vi blevet endnu klogere på kronologi i jernalderen, 1200-500 f.Kr. – en meget omdiskuteret periode – og arkæologi i Syrien generelt. 

I bogen Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer beskrives Fønikienekspeditionen og relationen til udgravningerne i Hama i kapitlet om P.J. Riis. Det er skrevet af Eva Mortensen, forskningsadministrator ved Centre for Urban Network Evolutions, Aarhus Universitet.

Læs meget mere om det i bogen Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer

Videre læsning

Mortensen, E. 2019. ”P.J. Riis – og Hama og Tell Sukas, der forbandt Middelhavet med Mellemøsten”, i E. Mortensen & R. Raja (red.): Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens byer (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag), s. 187-213.

Nilsson, A. 2002. Hama and Jabla: Watercolours 1931-1961 by the Danish Architect Ejnar Fugmann, Proceedings of the Danish Institute in Damascus, II, med introduktion af P.J. Riis (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag).

Riis, P.J. 1961. ”Grækere i Fønikien”, Nationalmuseets Arbejdsmark, 1961, s. 117-140.

Riis, P.J. 1969. ”The First Greeks in Phoenicia and Their Settlement at Sukas”, in J.-C- Courtois (red.), Ugaritica, VI (Paris: Mission Archéologique de Ras Shamra & Librairie Orientaliste Paul Geuthner), s. 435-450.

Riis, P.J. et al. 2004. Topographical Studies in the Ğabla Plain, Publications of the Carlsberg Expedition to Phoenicia, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Historisk-filosofiske Skrifter (København: C.A. Reitzel).

Riis, P.J. et al. 1970-2015. Sukas, I-XI, Publications of the Carlsberg Expedition to Phoenicia, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Historisk-filosofiske Skrifter (København: Munksgaard).