Kronik: Danmark mangler en plan for forskning | Carlsbergfondet
Til oversigt

Kronik: Danmark mangler en plan for forskning

Danmark har brug for en ambitiøs strategi for Danmark som videnmagnet. Virksomhedernes og universiteternes initiativer kan ikke stå alene, men skal bakkes op af politiske initiativer. Det er ekstremt vigtigt for Danmarks fremtid, at vi investerer klogt i forskning og innovation.

Kronik af Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef, Dansk Industri og Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand, Carlsbergfondet. Bragt i Berlingske 3. januar 2019.

Forskere fra Aarhus Universitet har netop fået et gennembrud med at udvinde proteiner til svinefoder fra græs og løser måske dermed et af landbrugets største miljøproblemer. I Brøndby bygger højt specialiserede ingeniører motorkammeret til europæisk rumfarts kommende Ariane 6-raket.

Gode nyheder om danske forskningsresultater fra universiteter og virksomheder er heldigvis ingen sjældenhed. Vindmøller, pumper og termostater fra danske virksomheder er baseret på viden på højeste niveau og bidrager til at gøre verden mere klimavenlig. Nye typer fødevarer og banebrydende medicin øger livskvalitet og sundhed rundt om i verden.

Hver eneste dag tjener danske virksomheder eksportkroner hjem til landet, som i stor stil er med til at finansiere vores velfærdssamfund. Der er tale om produkter, som bygger på viden og forskning i særklasse - udviklet i tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. 

Den opskrift har mange andre store lande og stærke regioner rundt omkring i verden fået øjnene op for, og lige nu deltager vi i et globalt kapløb om viden, hvor de store spillere opruster i hidtil uset grad. Er det en konkurrence, vi i Danmark er parat til at tage op? Er vi rustet til fortsat at spille med i superligaen med forskningstunge lande? 

Svaret er desværre: kun til dels.

Vi mangler i den grad både en kort-og langsigtet strategi fra politikernes hånd for, hvordan vi fortsat kan levere excellente forskningsresultater og tiltrække udenlandske holdkammerater til de dygtige danske forskere. Det er ikke et trivielt spørgsmål, for det kræver flere offentlige investeringer i forskning og politisk vilje til for alvor at prioritere midlerne, så vi fremmer den stærkeste forskning med øje for relevans for virksomheder og samfund. Samtidig skal der ske en skarpere arbejdsdeling mellem de otte danske universiteter, så deres respektive styrkepositioner bliver fremmet, alt imens overlap og parallelle aktiviteter på tværs af universiteterne minimeres. Netop i et lille land som Danmark er vi nødt til at fokusere vores kræfter.

Kina, Sydkorea og USA satser

I de senere år har helt nye hold meldt sig på banen og opnået kæmpestor succes. Kina investerer lige så meget i forskning som hele EU tilsammen, og et land som Sydkorea har udviklet sig fra udviklingsland til en førende industrination drevet frem af teknologi og forskning. Det ved alle, der taler i en telefon fra Samsung eller kører rundt i en Kia-elbil.

I vores naboland Tyskland nyder forskning kæmpestor opbakning fra politikerne - f.eks. i Baden-Württemberg, hvor taktikken er at slå alle de andre ved at investere målrettet i forskning.

I USA sætter Google, Amazon, Apple og Facebook i den grad de digitale rammer for vores hverdag med smarte søgemaskiner, onlinehandel og sociale netværk. Det gør de ved at investere enorme summer i forskning og udvikling.

Fælles for USA og Kina er, at tiltrækning af talenter og topforskere er helt afgørende for landenes succes med at udvikle nye løsninger og teknologier. Kina har en målrettet strategi med at hente højtuddannede kinesere i udlandet hjem til Kina og lokker med et større pengebeløb. I USA er det velkendt, at innovative hotspots som Boston-området i udpræget grad bygger på udenlandske talenter og topforskere.

For virksomheder er det attraktivt at placere forskningsaktiviteter i disse lande, hvor både talentmasse og relevante forskningsmiljøer er til stede. Hvis Danmark skal gøre sig gældende, kræver det, at vi lyser op som en oplagt destination for skarpe hjerner og videntunge virksomheder.

Virksomhederne er i gang. Der tages konstant initiativer til at kunne tiltrække talentfulde medarbejdere. Grundfos bygger boliger til nyankommne udenlandske medarbejdere, ligesom virksomheder i Aarhus arbejder sammen i »Destination Aarhus« for at tiltrække talenterne. På Fyn samarbejder Technology Denmark, SDU og Odense Kommune om at tiltrække og fastholde internationale teknologiske talenter.

Aktuelt skaber DI med fem mio. kr. fra Industriens Fond et tættere bånd mellem danske virksomheder og nogle af verdens største teknologiske talenter fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) ved at give dem mulighed for at komme i praktik i danske virksomheder, ligesom Danmark brandes som en karrieredestination.

Universiteterne gør også en aktiv indsats. Eksempelvis har det Natur-og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet med 43 mio. kr. fra EU - og bl. a. i samarbejde med DI - igangsat er nyt initiativ. Målet er at tiltrække de største talenter fra de bedste universiteter i verden til en karriere på universitetet eller i en dansk virksomhed.

Vi har behov for strategi

Virksomhedernes og universiteternes initiativer kan dog ikke stå alene. Det bør også bakkes op af politiske initiativer. Vi foreslår derfor, at regeringen lancerer en strategi for Danmark som videnmagnet.

Hvordan kan vi gøre os gældende i det globale kapløb om at tiltrække de bedste forskere, talenter og videntunge virksomheder? Hvordan kan vi sammen styrke udvalgte forskningsmiljøer og uddannelser - og andre rammebetingelser, der kan gøre det attraktivt at komme til Danmark? 

Det er væsentligt, at vi i Danmark i højere grad prioriterer den offentlige forskning, som både danske og udenlandske virksomheder efterspørger. I starten af november blev der mellem regeringen og Folketingets partier indgået aftale om knap 1,4 mia. kr. til forskning. Heri ikke mindst en satsning på teknologisk forskning og digitalisering til 300 mio. kr. Det er godt nyt for danske virksomheder, der netop peger på digitalisering som det vigtigste forskningsområde. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og Danmark er fortsat et af de lande i OECD, der procentvis bruger mindst af vores offentlige forskningsbudget på teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Nye talenter skal bære innovation i danske virksomheder til nye højder. Det er derfor vigtigt, at studerende ved danske universiteter tilbydes uddannelser i verdensklasse. Den nye politiske aftale om mere fleksible universitetsuddannelser er derfor et skridt i den helt rigtige retning. Det skal øge udveksling af viden mellem universiteternes forskningsmiljøer og virksomhedernes udvikling. Men vi skal også huske, at uddannelser af høj kvalitet kræver flere investeringer. De fortsatte to pct.-besparelser på universiteter og andre videninstitutioner er ikke den rigtige vej at gå, ligesom vi målrettet skal investere i kvaliteten af uddannelserne, så de studerende kan udfolde deres talent til fulde.

Vi kan ikke være bedst på alle områder, men vi kan sætte Danmark i spidsen af det næste erhvervsmæssige eventyr gennem forskning. Det kommer til at kræve nye investeringer, og det kommer til at kræve stærk politisk vilje, hvis vi fortsat skal kunne levere forskning i verdensklasse og gøre Danmark til det hold, alverdens forskere helst vil spille for.

Derfor håber vi, at regeringen med statsministeren, finansministeren og forsknings-og uddannelsesministeren i spidsen samt Folketingets partier vil lægge en plan for dansk forskning. Det er en investering i Danmarks fremtid.

Flemming Besenbacher er bestyrelsesformand, Carlsbergfondet, og Mette Fjord Sørensen er forskningspolitisk chef, DI.



Til oversigt