Semper Ardens-projekt skal levere ”early warning system” ifm. Danmarks genoplukning | Carlsbergfondet
Til oversigt

Semper Ardens-projekt skal levere ”early warning system” ifm. Danmarks genoplukning

Professor Michael Bang Petersen modtager en tillægsbevilling på 2,4 mio. kr. til dag-til-dag-indsamling af data i regi af Semper Ardens-forskningsprojektet ”HOPE - How Democracies Cope with COVID19 - A Data-Driven Approach”. De indsamlede data ekspederes direkte ind i maskinrummet på Statens Serum Institut, hvor modelberegninger af smittespredning og -udbredelse baseret på bl.a. befolkningens adfærd udarbejdes.

Der er i stigende grad brug for helt opdateret viden om borgernes adfærd i takt med, at det danske samfund så småt begynder at åbne under coronakrisen. Derfor giver Carlsbergfondet en ekstra-bevilling til professor på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, der hermed kan udvide sit forskningsprojekt støttet af fondet med 25 mio. kr. til også at omfatte dag-til-dag-indsamling af data over befolkningens adfærd.

”Jeg er glad for, at vi nu kan sikre, at Hope-projektet bliver i stand til at levere helt friske, daglige data ind til de myndigheder, der løbende overvåger og modellerer udviklingen af smittetryk og -spredning af coronavirus i det danske samfund. Det er helt afgørende, at vi har så gode data til rådighed som muligt, når vi skal vurdere de forskellige muligheder ift. samfundets genåbning”, siger Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher.

Data indsamles online

De nye data vil indgå i et såkaldt ”early warning system”, der hver morgen sendes til modelleringsgruppen på Statens Serum Institut. Data indsamles via online-spørgeskemaer, som et bredt udsnit af danskere har besvaret om deres adfærd dagen før. Det er nemlig meget vigtigt at være helt på forkant med, hvordan befolkningen gebærder sig i denne tid, hvor Danmark genåbner.

”Det er jo let at overholde retningslinjer, når man bare skal blive hjemme. Men når vi nu begynder at bevæge os ud i samfundet igen, er det en anden sag. Det er derfor rigtig vigtigt, at vi løbende monitorerer adfærden. Især fordi vi ved, at der går 14 dage fra eventuelle ændringer i adfærd og til, at man kan se det på smittekurverne. Derfor stiller vi alle data til rådighed for Statens Serum Instituts ekspertgruppe, der hilser samarbejdet velkommen”, siger Michael Bang Petersen.

”Det er min overbevisning, at disse informationer vil være af stor værdi for modelleringsarbejdet. De vil kunne anvendes som et ”early warning system” i forhold til at kvantificere adfærdsændringer i tide. Men formentlig vil de også kunne anvendes mere generelt til at styrke modelleringsarbejdet, så modellerne bliver bedre forankret i danske observationer”, siger professor og faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Fra lavpraktiske spørgsmål til grundvidenskabelig indsigt

Indtil videre har den dataindsamling, som HOPE-projektet har foretaget siden corona-krisens start, vist sig at være brugbar ift. at forudsige den konkrete udvikling. I den aktuelle situation, hvor Danmark genåbner, er der dog brug for at øge kadencen i indsamlingen af data.

Dagligt foretager forskerne 500 online-interviews blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. De spørger blandt andet om følgende: Var du i et rum med mere end 10 mennesker? Hvor mange gange vaskede du hænder? Var du opmærksom på at holde afstand?

Med disse lavpraktiske spørgsmål kan forskerne og modelleringsgruppen hele tiden overvåge, hvordan adfærden ændrer sig og tage en evt. kritisk udvikling i opløbet.

Udover at HOPE-projektet giver her-og-nu-information om den konkrete situation, giver det også ny grundlæggende forskningsfaglig indsigt i, hvordan adfærd generelt påvirker et smittetryk og udviklingen af en epidemi.

Læs om HOPE - How Democracies Cope with COVID19 - A Data-Driven Approach

Se Stay curious-videoer med Michael Bang Petersen



Til oversigt