Følg med live på DR2, når NASA’s Perseverance-rover torsdag den 18. februar lander på Mars kl. cirka 21.40 dansk tid. Roveren skal de kommende år foretage undersøgelser med instrumenter udviklet af danske forskere med støtte fra bl.a. Carlsbergfondet. I anledning af missionen har fondet tillige støttet produktionen af DR’s formidlings- og undervisningsmateriale om Mars og missionen.
I slutningen af juli sidste år lettede en raket fra Cape Canaveral i Florida med destination Mars. Med sig havde den en rover ved navn Perseverance, som danske forskere på Københavns Universitet har været involveret i udviklingen af. Roveren er en terrængående bil, som er forsynet med en række instrumenter, der skal bruges til at søge efter spor af liv på Mars.
I anledning af landingen inviterer DR2 hele Danmark inden for til en helt særlig aften i og om rummet. En lang række gæster i studiet vil kommentere begivenhederne, når roveren efter planen lander på den røde planet torsdag aften den 18. februar kl. cirka 21.40.
To timers liveudsendelse
Og der er ifølge eksperterne lagt op til et sandt drama. For vil det hele gå efter bogen? Eller vil en enkelt lille fejl resultere i bristede forskerdrømme og 15 mia. tabte kroner?
Aftenen vil foregå som en to-timers liveudsendelse krydret med indslag om danskernes instrumenter på roveren, videoer om Mars og samtaler med danske rum-eksperter. Mød blandt andet lektor Morten Bo Madsen og adjunkt Jens Frydenvang, der begge har bidraget til udvikling af roveren og vil deltage i både dataindsamling og styring af den rundt på Mars. Vært vil være Johan Olsen, der er forsker på Københavns Universitet, engageret forskningsformidler og forsanger i Magtens Korridorer.
Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher ser frem til at følge Mars-landingen live.
”Mars har en helt særlig tiltrækningskraft på store som små og taler til en dybtliggende fascination af store spørgsmål: Findes der liv på andre planeter? Hvor opstod det? Derfor er Mars-landingen 18. februar en global historisk milepæl. Fra dansk side er Mars-landingen kulminationen på vores forskeres utrættelige indsats over de sidste årtier. Danmarks indflydelse og bidrag på missionen er uforholdsmæssigt stort i forhold til vores lands størrelse og vidner om høj faglighed og dygtighed blandt forskerne. Vi har fra Carlsbergfondets side støttet op om de danske Mars-aktiviteter i mange år og er stolte over at have muliggjort den spektakulære forskning, som vi nu alle kan se frem til at følge med stor interesse.”
Hvad skal roveren bringe af nyt fra Mars?
Perseverance-roverens ankomst på Mars er første skridt mod at kunne bringe nøje udvalgte prøver fra den røde planet tilbage til Jorden. Et af hovedformålene med roveren er ultimativt at finde tegn på, om der engang har været liv på Mars.
Jens Frydenvang udtaler:
”Lige nu kan vi ikke gøre mere end alle andre og krydse fingre for, at roveren når sikkert ned på overfladen. Det er først efter landingen, at vi forskere skal i arbejdstøjet og i gang med udforskningen af Jezero-krateret. Mine primære direkte roller bliver som repræsentant for SuperCam-instrumentet og en mere overordnet rolle som Tactical Science Lead, hvor jeg får det samlede ansvar for, hvad vi skal bruge roverens instrumenter til på en given dag”.
Hvis landingen går som planlagt, vil roveren lave undersøgelser med syv forskellige instrumenter, hvoraf danske forskere er involveret i fire - blandt andet et par højt specialiserede kameraer. Forskerne skal endda være med til at styre roveren rundt på Mars.
”Først og fremmest glæder jeg mig naturligvis til, at Perseverance lander sikkert nær deltaet i Jezero-krateret. Landingen er kulminationen af mere end 7 års arbejde med udvikling af ideer og hardware og opbygning af et stort internationalt team. Jeg glæder mig til at se flere yngre danske forskere end nogensinde før deltage i en Mars-mission – og nu også fra DTU. Det vil uden tvivl blive et frugtbart samarbejde.
Selv skal jeg være med til at bruge MOXIE til at producere oxygen og repræsentere instrumenterne Mastcam-Z og SuperCam. Og så vil jeg ved hjælp af de nye muligheder om bord forsøge at lære mere om støvet på Mars. Endelig er jeg selvfølgelig meget spændt på at se Jezero-krateret indefra. Jeg er overbevist om, at de første billeder fra Mastcam-Z vil vise et landskab, som vil virke mere dramatisk end noget, vi tidligere har set,” udtaler Morten Bo Madsen.
Læs mere om de danske forskeres andel i Perseverance-roverens teknologi i denne artikel
Nye formidlingsmaterialer om Perseverance-missionen
I anledning af Perseverance-roverens landing på Mars har Carlsbergfondet støttet produktionen af en række formidlingsvideoer, designet af DR Undervisning. Videoerne vil indgå i DR2’s livesending samt efterfølgende fungere som undervisningsforløb til folkeskolen og gymnasiet og blive gjort bredt tilgængelige på dr.dk samt sociale medie-platforme.
Kom bl.a. med i et laboratorium i kælderen på Niels Bohr Institutet, hvor en gruppe studerende udsætter bakterier fra Jorden for en Mars-lignende atmosfære i et såkaldt Mars-kammer. Hvis bakterierne kan klare det - kan der så måske stadig være liv på Mars?
Bliv også introduceret til kalibreringssystemet til hovedkameraet på Mars-roveren, som forskere fra Københavns Universitet har lavet. Det er en lille, men ekstrem vigtig, dims, som skal sørge for, at alle de billeder, der tages på Mars, får de rigtige farver. Problemet er, at der er rødt støv overalt på Mars, og nøjagtige farver er alfa og omega for bl.a. at forstå, hvorfor solnedgangen på Mars er blå.
Til oversigt