1864 – krigen der stadig spøger i kultur og politik | Carlsbergfondet
Til oversigt

1864 – krigen der stadig spøger i kultur og politik

Thomas Kluge: Dybbøl 1864, 2014. Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot.

Danmark mistede en tredjedel af sit territorium og 40 procent af sin befolkning til Preussen og Østrig i den Anden Slesvigske Krig i 1864. Rasmus Glenthøj, der har et Carlsberg Foundation’s Distinguished Associate Professor Fellowships, undersøger, hvad effekten af dette nederlag har været på national identitet inden for de sidste 150 års ideologiske og kulturelle kampe i Danmark.

Politikere, historikere og kunstnere har alle forstået og brugt fortiden på forskellige måder og ofte for at fremme deres egne dagsordener, som det eksempelvis skete i forbindelse med Balkankrigen i 1990’erne og Afghanistan i 00’erne. Selv i dag, så mange år efter, gælder det også for krigen i 1864, at den stadig kan give anledning til polemik.

På én og samme tid betragtes den Anden Slesvigske Krig, som krigen i 1864 formelt hedder, som et nationalt traume og begyndelsen på det moderne Danmark. Fortællinger, der blev skabt både under og efter krigen, fortsætter med at give genlyd i nutiden i form af bl.a. TV-debatter, billedkunst og film.

Danmarks nederlag til Preussen og Østrig betød konkret, at den danske stat mistede de to tyske hertugdømmer Holsten og Lauenburg samt det etnisk blandede danske hertugdømme Slesvig -svarende til en tredjedel af dansk territorium og 40 procent af den danske stats befolkning. Alle politiske partier i Danmark vaskede hænder og bebrejdede deres politiske modstandere eller udenlandske kræfter for nederlaget.

1864 er stadig relevant

Krigens betydning i dansk historie understreges ved det faktum, at den almindeligvis refereres til blot som ”1864” - året, hvor den udspillede sig. Den ses som et nationalt traume, der affødte en eksistentiel angst. Og det hævdes ofte, at nederlaget er centralt i en hvilken som helst forståelse af dansk identitet, kultur, historie og politik.

Rasmus Glenthøj har bl.a. set på den danske tv-serie ”1864”, som i 2014 resulterede i en ophedet offentlig debat imellem instruktør, kunstner, politikere, historikere og almindelige danskere. Han har også undersøgt en tegneserie, der blev udgivet i 2013 i forbindelse med tilbagetrækningen af danske tropper i Afghanistan. Tegneserien omskrev et tidligere ikonisk maleri af tilbagetrækningen fra Dannevirke i 1864, malet af Niels Simonsen, så kanonen i billedet nu var en kampvogn og soldaterne nutidige politikere. Den underliggende idé er, at historien – og dansk udenrigspolitik – gentager sig selv. Først en tragedie, siden en farce.

Andre kunstværker bruger også 1864 på en meningsfuld måde. F.eks. afspejler Thomas Kluges maleri fra 2014 kunstnerens egen opfattelse af, at den danske nationalidentitet er præget af et mindreværdskompleks og et flertydigt forhold til Tyskland og EU, der stammer helt tilbage fra ’1864’.

Læs Rasmus Glenthøjs artikel (på engelsk) om, hvordan krigen i 1864 stadig giver genlyd i dag




Til oversigt