Åbning af ny udstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg | Carlsbergfondet
Til oversigt

Åbning af ny udstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg

Nr. 3. Danmark for folket 1934 - Pragmatik 1921-1939, Jacob Brostrup

Carlsbergfondets bestyrelsesformand, der også er næstformand for bestyrelsen for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, deltog onsdag d. 10. juni 2020 i åbningen af udstillingen ”Folkets Tid” på Frederiksborg, der viser syv historiemalerier udført af kunstner Jacob Brostrup. Læs her formandens tale fra åbningen af udstillingen.

Malerierne er skabt til Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg, hvor de blev præsenteret i slutningen af 2018, men de vil i sommermånederne nu på enestående vis kunne opleves på Frederiksborg. Dermed kan alle interesserede få mulighed for at se de nye værker, der fortæller om arbejderbevægelsens, Danmarks og Socialdemokratiets historie fra 1870’erne og frem til i dag.

Udstillingen kan ses frem til 27. september 2020.

Læs mere på Nationalhistorisk Museums hjemmeside

Da åbningen ikke kunne afholdes i samme omfang som ventet grundet corona, deler vi i den anledning formandens tale fra åbningen af udstillingen:

Det er glædeligt, at vi i dag igen kan samles, selvom det måske er færre end vi ellers plejer i forbindelse med åbningerne af nye udstillinger her på Frederiksborg.

Vi har været igennem – og er fortsat i – den måske største krise i Danmarks historie siden 2. verdenskrig. En sundhedskrise, der nu har bevæget sig over i økonomisk krise, som vi endnu ikke kender omfanget af. Men når vi så er her i dag samlet på Frederiksborg Slot, Danmarks Nationalhistorie Museum - under corona-ansvarlige foranstaltninger naturligvis – er det vigtigt at minde hinanden om, at Danmark før har været i alvorlige kriser.  

Uden sammenligning, så var det dog en stor krise for dette slot, da det blev hærget af en brand tilbage i 1859. Mange danskere oplevede det som om, at man havde mistet noget af sig selv. Spontant begyndte man derfor i hele landet at samle penge ind, så Christian IV’s prægtige slot kunne blive genopført. 

En af dem, der med stor iver kastede sig ind i kampen for at få slottet genrejst, var Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen. Han var i de ca. 20 år, som restaureringen af slottet strakte sig over, med til at holde den store opgave på sporet, både med ideer og kapital. Han følte et personligt ansvar efter 1864 – en anden af Danmarks største kriser efter tabet af Sønderjylland, hvor vi mistede 2/5 dele af landet og befolkningen. Derfor ville have gere være med til at opbygge en forståelse for, hvad det vil sige at være dansker. Du skal kende din fortid for at forstå din nutid og forme din fremtid.

Og engagementet skulle vise sig at række ud over selve genrejsningen af slottet. Da slottet var kommet under tag, og nogle af de gamle pragtrum var blevet rekonstrueret, var det også bryggeren, der kom med visionen om, at slottet fremover skulle være et museum for alle danskere – et sted, hvor man netop kunne blive bevidst om sin historie. Historisk bevidsthed skulle blandt andet ruste danskerne bedre til fremtidens opgaver, som på bryggerens tid kunne synes næsten uoverkommelige efter det katastrofale nederlag i 1864. Kunne et så lille land, som Danmark overleve? Bryggeren mente, at det krævede en moralsk oprustning af danskerne, og den skulle det nye museum bidrage til.

Bryggeren tilbød at betale for indretningen af det nye museum. Alligevel var man fra statens side nok bekymret for de udgifter, et sådant nyt museum kunne akkumulere i årene fremover. Puslespillet faldt imidlertid på plads, da bryggeren tilbød at gøre museet til en afdeling af Carlsbergfondet, og lovede, at museet ikke ville belaste det offentlige.

Siden grundlæggelsen af museet i 1878 har Carlsbergfondet således stået for driften, mens staten har stillet slottet til rådighed og vedligeholdt dets ydre, sådan som det også er tilfældet i dag. På den måde har Brygger Jacobsens engagement i Frederiksborg og derefter Carlsbergfondet sammen med staten været med til at sørge for, at vi trods den ødelæggende brand i dag har en helt unik attraktion, som ikke bare danskerne, men folk fra hele verden, valfarter for at se og opleve. Jeg tror og håber, at dette gode samarbejde omkring Frederiksborg kan forsætte og udvikles også i fremtiden.

Bryggeren genrejste et slot, der som museum skulle være med til at genrejse danskernes samfundssind og mod på fremtiden efter de mange katastrofer, man havde oplevet i 1800-årene. En af de genrer, han mente var særligt egnet til dette formål var historiemaleriet. Han udkastede selv en storslået plan for, hvorledes hele Danmarkshistorien kunne males – og skønt det ikke alt sammen blev realiseret, har disse malerier lige siden været en vigtig grundstamme i museets samling, hvor de suppleres af portrætter af danskere, der har spillet en særlig rolle, møbler og andre genstande.

Jacob Brostrups malerier fortæller om, hvordan Socialdemokratiet var med til at rejse en anden bygning – den moderne velfærdsstat, hvordan Danmark efter anden verdenskrig blev tættere integreret med andre vestlige demokratier, og hvorledes frihed og parlamentarisme er blevet noget selvfølgeligt, der i dag kan samle de fleste af os.

Billederne fortæller en historie, der er relevant – ikke bare for socialdemokrater, men alle danskere. Naturligvis vil der være forskellige vurderinger af de afbildede begivenheder og personer, men at de er relevante at diskutere, er hævet over enhver tvivl – ligesom diskussionerne om historien er væsentlige for, hvad det er for et samfund, vi ønsker også fremadrettet. Det tror og håber jeg, at udstillingen med Brostrups værker på Frederiksborg kan bidrage til. 



Til oversigt