Blev Haraldskaerkvinden og Huldremosekvinden sendt paa pilgrimsrejse | Carlsbergfondet
Til oversigt

Blev Haraldskærkvinden og Huldremosekvinden sendt på pilgrimsrejse, før de blev ofret?

Seniorforsker ph.d. Karin Margarita Frei, hvis forskning er støttet af Carlsbergfondet, kan nu ved hjælp af den såkaldte strontiumisotopmetode afsløre, at Haraldskærkvinden, akkurat som det var tilfældet med den såkaldte Huldremosekvinde, kort før sin død var ude på en længere rejse. Nu spekulerer forskerne i, om disse kvinder og andre forhistoriske moselig blev sendt ud på en pilgrimsrejse, inden de blev ofret.

Haraldskærkvinden Foto: Gitte Jacobsen, Vejle Museerne. 

”I mine øjne kunne det ligne en sammenhæng, at det for to af moseligene nu har vist sig, at de har været ude at rejse kort inden deres død, selv om jeg ikke kan pege på årsagen til rejserne. Måske var det sådan, at de personer, der skulle ofres i moserne, blev mere værdifulde som ofringer, hvis de først havde været på en rejse”, siger seniorforsker ph.d. Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet til Jyllands-Posten. 

Nu har Karin Margarita Frei, der for nylig offentliggjorde banebrydende forskningsresultater om Egtvedpigen, foretaget nye lignende analyser, denne gang af et moselig, som blev fundet i Haraldskær Mose ved Vejle, også kendt som Haraldskærkvinden. Det viser sig, at hun kort tid før sin død var ude på en længere rejse. Opdagelsen er baseret på flere målinger af Haraldskærkvindens hårs strontiumisotoper værdier. Strontiumisotopanalyser gør det muligt at fastslå, hvor en person fra eksempelvis jernalderen, der har ligget over 2.000 år i en mose, levede før sin død.

Strontium er et sporgrundstof, som findes i jordskorpen, men forekomsten varierer fra sted til sted afhængig af geologien. Mennesker, dyr og planter optager strontium, når vi spiser eller drikker, og på den måde fungerer strontium som en slags GPS. Ved at analysere strontiumisotoperne i de arkæologiske rester kan man derfor bestemme, hvor i verden mennesker og dyr levede.

Tandemalje og hårpragt afslører

I tilfældet med Haraldskærkvinden oplyser Karin Margarita Frei, at hun har benyttet sig af emalje fra en af kvindens tænder, ligesom hendes 50 cm lange hår har givet suveræne muligheder for at lave yderlige analyser. 

”Hår i den længde er mere end fire år om at vokse ud. Det betyder, at vi kan måle strontiumisotopværdier i hendes hår, som afspejler, hvor hun har opholdt sig i de lidt over sidste fire år af hendes liv”, forklarer Karin Margarita Frei til Jyllands-Posten. 

På baggrund af tandemaljeanalyserne slår Karin Margarita Frei fast, at Haraldskærkvinden er vokset op i Jylland. Derudover fremgår det også, at den beklædning af uld, hun havde på, da hun døde, for størstedelens vedkommende stammer fra får, der har levet i Jylland. Og så kan Karin Margarita Frei via analyserne af håret se, at Haraldskærkvinden inden for seks måneder før sin død har været på langfart. 

”Vi kan se, at hun har været ude at rejse, og vi kan udpege de tre tætteste steder, hun kunne være taget hen. Enten har hun været cirka midtvejs nede i det nuværende Tyskland, i det nordvestlige Tjekkiet eller i den vestlige del af Skotland. De tre steder er nemlig de tre eneste med de pågældende strontiumisotopværdier, som ligger forholdsvis tæt på Vejle”, siger Karin Margarita Frei til Jyllands-Posten. 

Formand for Carlsbergfondet, professor Flemming Besenbacher er meget tilfreds med den nye opdagelse: ”Spektakulære forskningsresultater som dette kendetegner fremragende og engageret arkæologisk forskning, der er baseret på en grundlig og interdisciplinær indsats ved hjælp af de nyeste videnskabelige metoder, herunder strontiumisotopanalysen. I Carlsbergfondet er vi stolte af at støtte excellent arkæologisk forskning, herunder Karin Margarita Freis forskning”.

Nye fortolkninger af livet for moselig

Spørger man Karin Margarita Frei, åbner de nye data op for nye mulige fortolkninger af livet for de personer, der bliver fundet som moselig.

”Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor Haraldskærkvinden og de øvrige moselig havnede i mosen. Vi ved det stadig ikke, men vores mobilitetsanalyser ser ud til at kunne tegne et nyt billede og kan dermed fortolke data på andre måder”, slutter hun.

Læs mere om Haraldskærkvinden og Egtvedpigen på Nationalmuseets hjemmeside.

Karin Margarita Freis forskning i Egtvedpigens oprindelse er nomineret til Årets Danske Forskningsprojekt 2015. Se de øvrige kandidater og vær med til at stemme her. 

Afstemningen slutter 28. marts, og vinderen udpeges 25. april 2016.



Til oversigt