Bratte klimaændringer under lup | Carlsbergfondet
Til oversigt

Bratte klimaændringer under lup

Gentagne pludselige klimaændringer dominerede den nordatlantiske region under den seneste istid. Mens det var koldest i Grønland, blev Antarktis langsomt varmere og vice versa. Nu giver ny forskning støttet af Carlsbergfondet en forklaring på mekanismerne, der forbinder Grønlands og Antarktis’ klima.

Iskernedataserier afslører, at CO2-koncentrationer i atmosfæren ændrer sig hurtigere nu, end de har gjort på noget tidspunkt i de seneste 800.000 år. Konsekvenserne heraf er klimaændringer, der påvirker hele Jorden. Klimaændringerne har imidlertid ikke lige store konsekvenser over alt, og fremtidige ændringer kan være pludselige og uigenkaldelige.

For at være bedre forberedt på bratte klimaændringer i fremtiden, er der brug for mere pålidelig viden om mekanismerne bag fortidens pludselige klimaændringer.

Lektor ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet Sune Olander Rasmussen har takket være et Carlsberg Foundation’s Distinguished Associate Professor Fellowship på 4,5 millioner fra Carlsbergfondet søsat forskningsprojektet ChronoClimate. Projektet undersøger nærmere bestemt samspillet mellem klimasystemets komponenter: oceanerne, atmosfæren og kryosfæren (iskapper, gletsjere og havis) for at finde ændringernes underliggende mekanismer.

Ny viden om distribution af varme

Forskerne ser blandt andet på, hvordan klimaet ved polerne var forbundet under de såkaldte Dansgaard-Oeschger-begivenheder, der prægede istidens klima. Disse begivenheder var kendetegnet ved meget pludselige temperaturændringer i Grønland - op til 16°C inden for et par årtier.

I cirka 20 år har det været kendt, at Antarktis langsomt varmede op i Grønlands kolde perioder forud for disse temperaturstigninger. Og tilsvarende at Antarktis kølede ned, mens Grønland var i en af de relativt milde klimafaser.

Denne dynamik var indtil for nylig observeret i data, men kun forstået på et overordnet niveau. Ved hjælp af en klimamodel - en meget avanceret computersimulering af de koblede elementer i klimasystemet – kan forskerne nu spore, hvor og hvordan varmen fordeles under pludselige klimaændringer.

Forskerne konkluderer blandt andet, at varmen ikke hovedsageligt opbygges i Sydhavet og det sydlige Atlanterhav som tidligere antaget, men i alle oceaner nord for ca. 60° S, der markerer zonen hvor stærke vind- og havstrømme omkranser Antarktis.

Læs mere om forskningsprojektet ChronoClimate i Sune Olander Rasmussens artikel ”How to warm the cold heart of Antarctica”


Til oversigt