101 forskere modtager en forskningsinfrastrukturbevilling fra Carlsbergfondet. Bevillingerne gives til projekter inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab samt til en række tværvidenskabelige projekter.
Carlsbergfondets infrastrukturbevillinger har til formål at understøtte indkøb og udvikling af forskellige former for forskningsinfrastruktur, herunder apparatur, registerdata, databaser, korpora og diverse forskningsværktøjer. Fondet modtog i alt 260 ansøgninger i forbindelse med Opslag 2019, hvilket vidner om et stort behov for opbygning af infrastruktur.
”Carlsbergfondet uddeler som en af få forskningsfinansierende fonde i Danmark bevillinger specifikt til mindre forskningsinfrastruktur. Det gør vi, fordi der i forskningsmiljøerne er et stort behov for infrastruktur, bl.a. avanceret apparatur, databaser og korpora, som flere forskere kan benytte på tværs af forskningsgrupper og -projekter. Vi finder det vigtigt at give forskerne de bedste rammer og betingelser for at levere de banebrydende grundforskning, vi som samfund har stor brug for”, udtaler Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher.
Se hvem der har modtaget en bevilling
Cellestruktur og kemi studeres i realtid
Professor på Danmarks Tekniske Universitet Anja Boisen er en af de forskere, der har modtaget en bevilling på 5 millioner kroner til et ”Coherent anti-Stokes Raman Scattering (CARS)”-instrument”. Hun siger:
”Bevillingen er helt unik og fantastisk. Den gør det muligt at købe et enkelt stykke meget dyrt udstyr, som vi ellers ikke kunne komme i nærheden af. Instrumentet er en speciel form for mikroskop, der gør det muligt at se ikke blot strukturen af for eksempel celler, men også kemien. Desuden kan man optage billeder meget hurtigt, sådan at man kan følge reaktioner og stoftransport. I vores Grundforskningscenter IDUN arbejder vi meget med at forstå vekselvirkningen mellem levende organismer og mikro/nanostrukturer. Vi har aldrig tidligere haft mulighed for at se – i realtid - hvad der faktisk foregår, eksempelvis når celler kommunikerer, og hvordan mikro og nanostrukturerede overflader påvirker celler og væv. Mikroskopet bliver en hjørnesten i vores videre arbejde og vil med garanti åbne op for helt nye forskningsprojekter som vi indtil nu kun har turdet drømme om.”
Database over menneskelig kapital i Norden
Professor på Syddansk Universitet Paul Sharp er en anden forsker, der har modtaget en bevilling på 2 millioner kroner. Paul Sharp siger:
”Carlsbergfondets infrastrukturvirkemiddel gav mine samarbejdspartnere og mig en unik mulighed for at ansøge om en infrastruktur til projektet ”Kortlægning af menneskelige kapital i de nordiske lande”. Dette giver os nu mulighed for at købe den teknologi, der er nødvendig for at skabe en massiv database om menneskelig kapital for især Danmark og Norge. Det har også betydet, at vi kan købe tjenester, der er nødvendige til vores projekt, så vi kan scanne og linke til eksisterende folketællingsdata. Kort sagt, uden denne bevilling kunne projektet ikke finde sted”.
Hvad sker der i vores hjerner, når vi arbejder sammen?
Også professor på Aarhus Universitet Andreas Roepstorff, der har en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet, modtager 1,5 millioner kroner til ”Building an fNIRS research infrastructure in Denmark for studying human interaction, communication and cognition”:
”Med Carlsbergfondets infrastrukturbevilling får vi adgang til fNIRS (function near infrared spectroscopy). Det er en ny teknologi, der gør det muligt at følge aktivitet i hjernen, mens man udfører en lang række aktiviteter. Hermed får vi et vindue ind til, hvordan vores handlinger og biologi hænger sammen. Vi vil særligt bruge det til at forstå, hvad der sker, når vi samarbejder og tager fælles beslutninger. God forskning handler både om mennesker, maskiner og miljøer. Det er afgørende for os, at vi har adgang til noget af den nyeste teknologi. Men teknologien er intet værd, hvis den ikke er indlejret i et miljø af forskere, der kan hjælpe hinanden med at skubbe grænserne for, hvordan vi stiller spørgsmål. En infrastrukturbevilling slår flere fluer med et slag; den giver ikke bare nye dimser, den understøtter også en gruppe af forskere og vores muligheder for at samarbejde. Derfor er de så vigtige i det nuværende forskningslandskab”.
Ny dansk begrebsordbog til forskningsanvendelse
Også Det Danske Sprog- og Litteraturselskab får en bevilling til udgivelse af en dansk begrebsordbog. Direktør Karen Skovgaard-Petersen siger:
"Med Carlsbergfondets infrastrukturbevilling til projektet 'Digital udgivelse af Den Danske Begrebsordbog målrettet forskningsanvendelse' har vi fået mulighed for at bygge en enestående sprogteknologisk forskningsressource. Den vil åbne for nye studier af begreber og begrebssystemer i danske tekster og teksttyper og vil blive et centralt redskab i en række forskningsprojekter inden for digital humaniora og kunstig intelligens. Dermed får Det Danske Sprog- og Litteraturselskab yderligere styrket sine muligheder for at etablere nye forskningssamarbejder, både nationalt og internationalt".
Udover forskningsinfrastruktur er der uddelt bevillinger til forskningsophold samt feltrejser ligeledes på baggrund af ansøgninger på Opslag 2019.
Til oversigt