Carlsbergfondets Golf Projekt afsluttes med tredje bind om Qala’at al-Bahrain | Carlsbergfondet
Til oversigt

Carlsbergfondets Golf Projekt afsluttes med tredje bind om Qala’at al-Bahrain

Sidste bind af Carlsbergfondets Golf Projekt, der blev igangsat af fondet i 1989, udkommer nu i form af tredje bind ”The Western and Southern City Walls and other Excavations” i serien Qala’at al-Bahrain.

Hovedstaden i det gamle Dilmun, Qala’at al-Bahrain, blev udgravet i 1954-1978 af en dansk ekspedition fra Moesgaard Museum. De første to bind om udgravningerne i det vigtigste arkæologiske sted i Øst-Arabien blev offentliggjort i 1994 og 1997 og handlede om den nordlige bymur, den islamiske fæstning og de centrale monumentale bygninger.  Det tredje bind, der nu udkommer på Aarhus Universitetsforlag, dækker de resterende 13 udgravninger af deres arkitekturer og stratigrafier.

Bindet behandler detaljeret alt fra figuriner til inskriptioner, fra menneskeknogler til keramik, der stammer fra det sene 3. årtusinde til den islamiske periode. Det fremgår, at perioden efter Dilmuns kollaps i flere århundreder er karakteriseret af meget sparsom aktivitet. Først omkring 700-600 f.Kr. sker der en radikal ændring, og overalt på Qala’at al-Bahrain opføres nu monumentale bygninger i kvadersten. 

Denne voldsomme aktivitet kan sættes i forbindelse med de assyriske kongers erobring af det sydlige Mesopotamien og genetablering af den lukrative handel mod sydøst, hvormed Bahrain igen indtager pladsen som attraktiv mellemstation.

Læs mere om bogen hos Aarhus Universitetsforlag 

Baggrunden for undersøgelserne i Qala’at al-Bahrain

Udgravning 518: væggene omkring et toilet udgraves, nordlig retning.

Baggrunden for Carlsbergfondets Golf Projekt og det nu fuldendte trebindsværk går tilbage til 1953, hvor Aarhus Universitet og Forhistorisk Museum i Aarhus - i dag Moesgaard Museum - udsendte en ekspedition til sheikdømmet Bahrain i den Persiske Golf. 

Den lille ø Bahrain var hjemsted for verdens største højgravfelt, og den gængse opfattelse blandt historikere var, at Bahrain var begravelsesplads for befolkningerne i de omkringliggende områder, Iran, Saudi Arabien og Mesopotamien. Det faldt vanskeligt for professor P.V. Glob at tro på den teori, især da Bahrain var kendt for en overflod af ferskvandkilder, som burde have givet grundlag for en tæt befolkning.

Opgaven var altså at finde bosættelser fra forhistorisk tid, noget som ikke var lykkedes for tidligere besøgende arkæologer. Heldet var med Glob. Allerede under den første kampagne, i foråret 1954, gik det op for ham, at en portugisisk borg, Qala’at al-Bahrain, på nordkysten af Bahrain, var anlagt ovenpå en stor byhøj, der i ti meter tykke aflejringer dækkede over årtusinders bebyggelse. 

Her lå hovedstaden i oldtidslandet Dilmun, som igennem hele historien var et knudepunkt i handelen mellem Mesopotamien, landet mellem de to floder, Eufrat og Tigris i det nuværende Iraq, og de store byer i Indusdalen i det nuværende Pakistan-Indien.

I årene fra 1954 til 1978 var Qala’at al-Bahrain den vigtigste udgravningslokalitet for Moesgaard Museum i samarbejde med Bahrains nationalmuseum i den Persiske Golf. Udgravningerne på Qala’at al-Bahrain blev rygraden i den historie, som efterhånden blev rekonstrueret, og som dækkede tiden fra slutningen af det 3. årtusinde f.Kr. til portugiserne i det 16. århundrede byggede deres borg.

Udgravning 518: indenfor væggene af det portugisiske fort, nordvestlig retning.



Til oversigt