Carlsbergfondet

FAQ: Formålet med de nye postdoc-bevillinger

Herunder kan du læse om formålet og begrundelserne for, at Carlsbergfondet har justeret på postdoc-bevillinger i årets opslag.

Hvad er tankerne bag omlægningen af støtten til postdoc’ere?

Forskning har ingen grænser og er pr. definition international. Derfor er det meget vigtigt, at de bedste danske ph.d.er, der ønsker at forfølge en forskningskarriere, meget hurtigt efter afsluttet ph.d. får international erfaring og netværk ved et ophold på et internationalt eliteforskningsmiljø. Dette vel at mærke uafhængigt af forskningsfelt. Langt de fleste danske universiteter fastansætter i dag ikke yngre forskere med mindre de har erfaring fra et internationalt forskningsmiljø.

Faktum er, at Carlsbergfondet inden for de seneste år kun i helt særlige tilfælde, hvor personlige årsager har kunnet begrunde det, har støttet postdocprojekter, hvor en nyudklækket ph.d. direkte forsætter sin forskning i Danmark. Så i praksis vil de nye virkemidler ikke give anledning til den store forskel i Carlsbergfondets uddelinger. 

Vores tidligere virkemiddel 'Postdocs til Danmark' erstattes af Reintegrationsstipendier, hvor forskellen blot er, at vi her kun vil støtte hjemvenden fra et udlandsophold, så den unge forsker kan få midler til at fortsætte deres selvstændige forskningsaktiviteter på et dansk universitet. 

Ny mulighed for at søge stipendier på et af verdens eliteuniversiteter 

Som noget nyt kan unge danske forskere søge Oxford-stipendierne. De vil gå til de allerbedste danske ph.d.er, som vi vil give en unik mulighed for at forske ved et af verdens eliteuniversiteter. Vi har sørget for, at de kan blive tilknyttet og tage del i det faglige og sociale fællesskab på The Queen’s College, så de også derigennem kan få erfaringer og danne netværk, som kan komme dem til gode sidenhen i deres forskningskarriere.

Mht. eliteuniversiteter er det et faktum, at vi ikke har et dansk universitet i den internationale top-20. Vi har fremragende danske eliteforskningsmiljøer inden for specifikke forskningsområder, men de er spredt ud over Danmarks universiteter.

Flere forskere udtaler, at der nu er lav mulighed for at lave selvstændige forskningsprojekter for phd’er i Danmark, og at det skader fornyelsen og vækstlaget i dansk forskning

Langt de fleste danske universiteter fastansætter i dag ikke yngre forskere med mindre de har erfaring fra et internationalt forskningsmiljø.  Det er derfor  i den enkelte forskers interesse hurtigt efter ph.d.-uddannelsen at få international erfaring og efter et par år i udlandet vil vi gerne støtte at de bedste talenter vender tilbage til Danmark for at etablere en selvstændig forskningskarriere. 

Når en ung ph.d. rejser ud på med et af Carlsbergfondets internationaliseringsstipendier, får man netop mulighed for at definere sit eget projekt i stedet for at blive afhængig af en professor, der definerer projektet, idet de kommer med egne penge far Carlsbergfondet, og de ikke er afhængige af at deres forskning bliver finansieret af den udenlandske professor

I Carlsbergfondet har vi fokus på vækstlaget og generationsskiftet i dansk forskning, som efter vores vurdering støttes bedst med netop de virkemidler, vi nu udbyder: Ud over postdoc-laget har vi de seneste år støttet overgangen fra postdoc til fastansættelse som lektor gennem vores ”Young Researcher”-stipendier, som er målrettet tenure track-adjunkter og unge lektorer, der ifølge Forsknings- og Innovationspolitisk Råds analyser (”Viden i Verdensklasse” fra 2016) ofte har svært ved at tiltrække midler til selvstændige forskningsaktiviteter. Og er der noget, der erfaringsmæssigt er vigtigt for en ung forskers videre karriere, er det tidligt at kunne definere sin egen forskning.

Læs 'Viden i Verdensklasse' af Danmarks Forsknings og Innovationspolitisk Råd

'Karrierer i forskningen' - 6 anbefalinger fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Hvad med hensynet til forskere der har familie, der skal med ud?

Vi har mange internationaliseringsstipendier, hvor folk rejser ud med familie. I 2018 havde næsten halvdelen af Carlsbergfondets internationaliseringsstipendiater familie med til udlandet. Det skal selvfølgelig ikke være en underskudsforretning at rejse ud, så vi giver relativt høje stipendier: 350.000 kr./år skattefrit til enlige og  425.000 kr skattefrit til stipendiater med familie/børn. I langt de fleste tilfælde række dette fint er de tilbagemeldinger vi får.

Hvad er det typisk for postdoc-projekter, som Carlsbergfondet har støttet indtil nu, og som ikke længere kan få støtte?

Vi har hidtil støttet enkelte udlændinge, der søger til Danmark som postdoc og som måske ikke har særligt stærk forudgående tilknytning til dansk forskning. Disse projekter vil vi eksplicit ikke længere støtte.

Vi planlægger desuden at indføre et nyt virkemiddel, hvor en dansk topforsker kan opnå støtte til en pulje af postdocstipendier, der skal opslås internationalt og hvor ansøgeren selv kan være med til at definere sit projekt. Det er en model, vi allerede har afprøvet med stor succes hos professor Jens Hjorth på Københavns Universitet. Erfaringen er, at et årligt tilbagevendende opslag og muligheden for at definere sit eget projekt tiltrækker fremragende kandidater.

Et af argumenterne for justeringerne i Carlsbergfondets virkemidler er blandt andet , at der de seneste 10-15 år er sket en voldsom stigning i antallet af ph.d.er (se UFMs rapport ”Ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans” fra 2017), der sammen med generelle nedskæringer skaber et større og større misforhold til antallet af faste stillinger på universiteterne. Det medfører, at langt de fleste nye ph.d.er skal finde beskæftigelse uden for universiteterne og ikke nødvendig skal gå i gang med forskningskarriere. 

UFMs rapport 'Ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans'

Vi skal blive langt bedre til at vejlede de nye ph.d.er om, at der findes givende karrieremuligheder uden for universiteterne og at det er i deres egen interesse at søge ud hurtigt i stedet for udsigtsløst at blive hængende på universiteterne i løse stillinger.

NB: Carlsbergfondet er Danmarks største bidragyder til humanistisk forskning (Kilde: DST 2018)