Ny bog: Da klimadagsordenen flyttede stemmer | Carlsbergfondet
Til oversigt

Ny bog: Da klimadagsordenen flyttede stemmer

I dag udkommer bogen ’Klimavalget’ på Djøf Forlag. Bogen gør med afsæt i et omfattende datamateriale indsamlet med støtte fra Carlsbergfondet status over et skelsættende folketingsvalg i 2019 og trækker tråde tilbage til tidligere valg for at sætte bl.a. partivalg og -skifte i historisk perspektiv.

Aldrig har klimaet været så højt på den politiske dagsorden som ved folketingsvalget i 2019. Og aldrig har så mange danske vælgere besluttet sig for, hvad de ville stemme under en valgkamp som ved folketingsvalget i 2019. Vi skal tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde et omfang af partiskift fra det foregående folketingsvalg, der matcher det, som sås ved valget i 2019.

Folketingsvalget i 2019 var alt i alt så skelsættende, at danske forskere har fundet det værd at analysere vælgeradfærden i detaljer. Resultaterne fremlægges i en ny antologi Klimavalget redigeret af ph.d. og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen og ph.d. og professor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. 

Klima sjældent højt på vælgernes dagsorden

Professor Kasper Møller Hansen har ledet Det Danske Valgundersøgelse (DNES) siden 2014 og forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse.

Valget bliver kaldt ”klimavalget”, fordi klima aldrig har stået så højt på vælgernes dagsorden som ved netop dette valg. Dels er et emne aldrig vokset så hurtigt frem, som det sås i foråret 2019. Dels var klima det emne, der var afgørende for mange vælgeres partiskift.

Bogen baserer sig på et omfangsrigt datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse (DNES), som er indsamlet på baggrund af en bevilling fra Carlsbergfondet. Med udgangspunkt i datamaterialet analyserer bogen hvilken betydning, politiske emner som klima, velfærd, skat, økonomi, indvandring, landlig bevidsthed og kønspolitik fik for partivalget i forbindelse med 2019-valget. Men også betydningen af sociale strukturer som køn, uddannelse, alder og klasse analyseres i forhold til danskernes partivalg. 

Bogen gør således status over folketingsvalget i 2019 og trækker tråde tilbage til tidligere valg for at sætte data i perspektiv. Dermed gives et grundigt og forskningsbaseret bud på, hvordan valgresultatet i 2019 skal forstås. 

Fortløbende data siden 1971

Bogen indeholder bidrag fra Helene Helboe Pedersen fra Aarhus Universitet, Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet, Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, Frederik Hjorth fra Københavns Universitet, Martin Vinæs Larsen og Mathias Wessel Tromborg begge fra Aarhus Universitet. 

Dataindsamlingen til bogen udgør den 18. ubrudte indsamling under Den Danske Valgundersøgelse, som har leveret detaljerede data om danskernes vælgeradfærd i forbindelse med hvert folketingsvalg siden 1971. Hovedundersøgelsen er en stor repræsentativ spørgeskemaundersøgelse med udgangspunkt i et udtræk fra CPR-registeret. Undersøgelsen indeholder også en såkaldt 2-bølge paneldel, hvor de samme vælgere er spurgt to gange, og en eksperimentel del, hvor forskerne har testet hvilke informationer, som kan flytte danskernes holdninger. 

Datamaterialet er frit tilgængeligt fra Rigsarkivet Survey

Om forfatterne

Professor Kasper Møller Hansen har ledet Det Danske Valgundersøgelse (DNES) siden 2014 og forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse. Professor Rune Stubager forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse. 

Læs mere om bogen Klimavalget hos forlaget



Til oversigt