Til oversigt

Vi må sikre, at Danmark bliver en vindernation

24/10/2016

Almen uddannelse er en forudsætning for humanisme og for ikke kun at tænke på me, myself and I, men også at bidrage til civilsamfundet i bredere forstand. Det var præcis, hvad J. C. og Carl Jacobsen tænkte, da de etablerede Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet.

I dag er det vigtigt, at vi ikke bliver angste for forandringer, internationalisering og videnskabelige nybrud. Vi skal alle stræbe efter at gøre det bedre i modsætning til det middelmådige, det normale og det jævne, hvis vi skal kunne udnytte de muligheder, den fjerde industrielle revolution byder os. Vi skal uddanne unge mennesker til at have fokus på hovedet, hånden og hjertet. Sådan lyder det fra professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet, i en kronik i dagens Politiken.

Kronikken bygger på Flemming Besenbachers tale ved Carlsbergfondets Forskningsprisfest den 25. september 2016. 

Læs talen fra Forskningsprisfesten

Læs kronikken i Politiken (kræver abonnement)

Læs mere om Carlsbergfondets Forskningspris 2016



Til oversigt