Dansk forsker: narhvaler og hvidhvaler kan få unger sammen | Carlsbergfondet
Til oversigt

Dansk forsker: narhvaler og hvidhvaler kan få unger sammen

De to arktiske tandhvaler narhval og hvidhval kan få afkom sammen.

DNA-forsker Eline Lorenzen har sammen med et forskerhold ført verdens hidtil eneste bevis for, at narhvaler og hvidhvaler kan få unger sammen. Den nye videnskabelige opdagelse baserer sig på et studie, der blandt andet er støttet af Carlsbergfondet.

Et besynderligt hvalkranium har i næsten 30 år samlet støv i kælderen under Statens Naturhistoriske Museum. Nu har et forskerhold ledet af Eline Lorenzen, der har et lektorstipendium fra Carlsbergfondet, bevist, at kraniet stammer fra en krydsning af en narhval og en hvidhval. Gennem analyser af DNA og stabile isotoper har forskerne fastslået, at kraniet har tilhørt en hanhval, som var en førstegenerations-hybrid mellem en hun-narhval og en han-hvidhval. 

Det var en grønlandsk fanger, som i 1980’erne skød hvalen og studsede over dens underlige udseende. Han lagde kraniet på taget af sit redskabsskur, som professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut nogle år senere kom forbi. Han bed ligeledes mærke i det mærkelige kranium og indleverede det derfor til Statens Naturhistoriske Museum. 

”Så vidt vi ved, er dette det første og eneste bevis i verden på, at disse to arktiske hvalarter parrer sig med hinanden. Det var man ikke klar over før. Man har overvejet det på grund af kraniets udformning, men man har ikke kunnet fastslå det. Det kan vi nu,” siger Eline Lorenzen, DNA-forsker og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. Studiet er netop publiceret i Scientific Reports.

Kranie nummer MCE1356 (b) fra de nationale naturhistoriske samlinger på Statens Naturhistoriske Museum, som er blevet undersøgt i nærværende studie, er det eneste bevis i verden på, at narhval (a) og beluga (c) kan få afkom sammen. Fotos: Mikkel Høegh Post.

Læs artiklen ”Hybridization between two high Arctic cetaceans confirmed by genomic analysis”

Spidse tænder i ny vinkel

Hybrid-kraniet er meget større end kranierne på narhvaler og hvidhvaler. Men især tandsættet skiller sig markant ud. Hvor narhvalen kun har én eller to snoede stødtænder, og hvidhvalen har et sæt af mange små ensartede tænder i lige rækker, har hybridkraniet et sæt af længere, snoede og spidse tænder med en helt anden vinkel.

Forskerne ved ikke, hvorfor de to arter har valgt at parre sig, men det tyder på, at det er et nyt fænomen:

”Når vi ud fra arvemasserne kigger tilbage i begge hvalarters slægtshistorie, ser vi ingen tegn på krydsninger inden for de seneste halvanden million år. Så det lader til at være noget nyt. Men det skulle undre mig, om vi har fået i det eneste eksemplar i hele verden. Der må være flere, som vi bare ikke har opdaget endnu,” siger Eline Lorenzen.

Narhvaler og hvidhvaler er de eneste tandhvaler, som lever i Arktis året rundt. De er hinandens nærmeste slægtninge og er cirka lige store, men har tydelige forskelle både i udseende og adfærd. Narhvalen er kendetegnet ved sin lange stødtand og har en grå- eller brunspættet farve, mens hvidhvaler har to rækker af ensartede tænder og er helt hvid. Hvor narhvalen er specialist, når det kommer til fødevalg, er hvidhvalen generalist.

Læs mere om Eline Lorenzens forskningsprojekt ”Population genomic insights into adaptation, biogeography and demographic history of Arctic whales”




Til oversigt