Carlsbergfondet hylder H.M. Dronning Margrethe og Vigdís Finnbogadóttir | Carlsbergfondet
Til oversigt

Carlsbergfondet hylder H.M. Dronning Margrethe og Vigdís Finnbogadóttir

I anledning af H.M. Dronning Margrethes 80-års fødselsdag den 16. april og den fhv. islandske præsident Vigdís Finnbogadóttirs 90-års fødselsdag den 15. april i år opretter Carlsbergfondet i samarbejde med de islandske myndigheder et dansk-islandsk forskningscenter, der skal øge vores forståelse af samspillet mellem klima og økosystemer samt betydningen af klimarelaterede ændringer i havet for kulturen og samfundet i Island. Carlsbergfondet bidrager med 25 mio. kr., den islandske stat med 7 mio. kr. og Islands Forskningsfond gennem det islandske forskningscenter Rannís med 5 mio. kr.

Det tværfaglige forskningscenter ”Queen Margrethe’s and Vigdís Finnbogadóttir’s Interdisciplinary Research Centre on Ocean, Climate and Society”, eller på dansk ”Dronning Margrethes og Vigdís Finnbogadóttirs tværfaglige Forskningscenter for Hav, Klima og Samfund” - gives som en fælles fødselsdagsgave til H.M. Dronning Margrethe og den fhv. islandske præsident Vigdís Finnbogadóttir.

Forskningscenteret vil blive ledet af professor Katherine Richardson, Københavns Universitet, i samarbejde med en række danske og islandske forskere på Islands Universitet. Bevillingen vil blandt andet gå til ansættelse af yngre talentfulde forskere primært på postdoc-niveau, der i projektperioden dels skal opholde sig på Københavns Universitet, dels på Islands Universitet. De vil spille en afgørende rolle for at styrke samarbejdet mellem de danske og islandske forskere, som er tilknyttet centeret.

Carlsbergfondets bestyrelsesformand professor Flemming Besenbacher udtaler:

”Danmark og Island har et stærkt venskab og lange og stolte traditioner for videnskabeligt samarbejde, et samarbejde som Carlsbergfondet historisk har bidraget til i mange forskellige sammenhænge. Det glæder mig derfor, at vi nu kan oprette et forskningscenter som en gave til H.M. Dronning Margrethe og Vigdís Finnbogadóttir. De er begge optaget af miljø- og samfundsudviklingen i det nordatlantiske område, ligesom de ofte har understreget kulturens og videnskabens betydning for samfundsudviklingen.”

Islands statsminister Katrín Jakobsdóttir udtrykker sin fulde støtte til projektet, idet de islandske myndigheder ønsker at hædre og styrke det langvarige og positive videnskabelige samarbejde landene imellem, bl.a. i anledning af 75-året for oprettelsen af den islandske republik sidste år. Dette realiserer de nu med et stort bidrag til samarbejdsprojektet.

Undersøgelser både i fortid og nutid

Island er et helt unikt laboratorium, hvor både historiske og nutidige interaktioner mellem mennesker og klimaet kan afdækkes. Forskningen i centeret vil således belyse samspillet mellem klimaet, økosystemet og samfundet, herunder kultur, med udgangspunkt i forandringerne i det nordlige Atlanterhav og på Island - både i historisk tid og længere tilbage i geologisk tid. Udgangspunktet er det moderne hav som baggrund for at forstå det islandske samfund i dag - ikke mindst i lyset af klimaforandringerne - men mange af de opnåede resultater er relevante for det nordlige Atlanterhav generelt.

Professor Katherine Richardson udtaler: ”Vi ved, at klimaet i form af vind og vejr påvirker mennesker direkte. Vi ved dog forbløffende lidt om de indirekte effekter, som klimaet har på mennesker og samfundet. Mange af disse effekter manifesterer sig gennem ændringer i naturen. Det islandske samfund har altid været meget afhængig af havets ressourcer, som for øjeblikket er under hastig forandring pga. klimaforandringer. Derfor udgør Island et helt unikt laboratorium, hvor både historiske og nutidige interaktioner mellem mennesker og klimaet kan afdækkes.”

Forskningen i centeret vil benytte sig af de nylige fremskridt inden for environmental-DNA-metodik, som i kombination med information om aktuelle økologiske processer kan give en helt ny forståelse af samspillet mellem klima, levende organismer og samfund. Dette samspil danner ikke kun grundlaget for befolkningens levevis, men også for deres verdenssyn.


Til oversigt