Danskerne er igen blevet mere bange for Covid-19 | Carlsbergfondet
Til oversigt

Danskerne er igen blevet mere bange for Covid-19

Danskerne har færre kontakter og holder mere afstand end nogensinde før under corona-krisen. Det er ikke mindst de seneste ugers nedlukning og opblomstringen af den særlige britiske virusvariant, kendt som B117 eller N501Y, som nu påvirker adfærden. Det viser data fra HOPE-projektet ledet af professor Michael Bang Petersen med støtte fra Carlsbergfondet.

Danskerne er igen meget optagede af at følge sundhedsrådene og udvise smitteforebyggende adfærd. Skepsissen over for myndighedernes corona-anbefalinger synes således at være på tilbagetog.

Ifølge forskerne bag Semper Ardens-projektet HOPE har december-nedlukningen tilsyneladende fungeret som et wakeupcall, hvor vi atter har fået større tillid til, at vi hver især kan gøre en forskel i forhold til smitteforebyggelse. Der er også kommet en større anerkendelse af, at myndighedernes anbefalinger er vigtige.

”Danskerne har i øjeblikket det laveste antal kontakter, som vi har målt siden maj. Folk har strammet sig an og følger overordnet set myndighedernes anbefalinger”, siger professor Michael Bang Petersen, der leder HOPE-projektet.

Overordnet viser data fra HOPE-projektet udgivet i den seneste rapport fra 4. januar 2021, at befolkningen stadig følger de skærpede anbefalinger og restriktioner. Befolkningen oplever i høj grad, at situationen er alvorlig, særligt for det danske samfund som helhed. Samtidig betragter befolkningen sig også i stigende grad som handlingsparate og oplever, at de kan følge rådene, at rådene er effektive, og at de er mindre omkostningsfyldte at følge.

Trusselsfølelsen er igen steget

Konkret har trusselsfølelsen stabiliseret sig på det højeste niveau for hele perioden, der går tilbage til 13. maj 2020. Befolkningens opfattelse af sundhedsrådene og motivationen til at agere smitteforbyggende har også udviklet sig i en positiv retning de seneste uger.

Ifølge forskerne skyldes stigningen i den kollektive handlingsmotivation især, at der den seneste måned har været markante stigninger i oplevelsen af at få klar information om begrundelserne for sundhedsmyndighedernes råd og i tilliden til den politiske strategi bag sundhedsrådene.

Også befolkningens konkrete smitteforebyggende adfærd har ændret sig i en positiv retning efter de seneste restriktioner i december. Opmærksomheden på afstand har stabiliseret sig på det højeste niveau for hele perioden, ligesom antallet af smitterelevante kontakter fortsat er faldende og har nået det laveste niveau for hele perioden.

Danskerne skal være medspillere

Det er her væsentligt at bemærke, at der igennem efteråret har været tegn på, at befolkningens smitteforebyggende adfærd reduceres, når smittetallene bedres. Det skyldes, at folk får en oplevelse af, at smittetruslen er drevet over.

”For fortsat at sikre overholdelsen af sundhedsrådene er det vigtigt, at folk får en klar forståelse af, hvad der forventes af dem, og hvad begrundelserne er. De skal kende strategien. God krisekommunikation er ikke bare at sige ”puha, I skal være bange”, men at betragte folk som medspillere, der er voksne nok til at forstå, hvad det overordnede scenarie er”, siger Michael Bang Petersen.

Læs HOPE-rapporten fra 4. januar 2021

Læs mere om HOPE-projektet




Til oversigt