Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden kom sandsynligvis langvejs fra | Carlsbergfondet
Til oversigt

Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden kom sandsynligvis langvejs fra

Skrydstrupkvinden (1300-1200 f.v.t.). Foto: Foto Roberto Fortuna og Kira Ursem Nationalmuseet

Et nyt studie fra Københavns Universitet og Nationalmuseet underbygger, at de to ikoniske bronzealderkvinder fra Egtved og Skrydstrup sandsynligvis kom langvejsfra. Tidligere i år blev der ellers sået tvivl om denne tolkning baseret på nogle af de referencekort, der bruges til at belyse forhistoriske menneskers geografiske oprindelse.

Dengang lød kritikken fra de to forskere fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet Erik Thomsen og Rasmus Andreasen, at landbrugets brug af kalk, som også indeholder strontium, alvorligt forurener strontiumisotopsystemet i overfladevand. Da dette blev brugt som reference til at belyse, hvor Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens kommer fra, var resultaterne ikke retvisende. 

Den kritik tilbagevises nu i et nyt studie ledet af professor i geologi og geokemi Robert Frei og lektor i hydro-geokemi Søren Jessen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, i samarbejde med professor i arkæometri Karin M. Frei fra Nationalmuseet, som har stået bag de oprindelige studier. Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science of the Total Environment.

Egtvedpigen. Som 16-18 årig døde den unge pige, og for ca. 3400 år siden - på en sommerdag i 1370 f.kr. - blev hun begravet nær Egtved By, vest for Vejle. Foto: Foto Roberto Fortuna og Kira Ursem Nationalmuseet

”I studiet fastslår vi, at strontium tilført fra kalk i landbruget ikke har en markant forurenende effekt i overfladevandsystemer. Vi kan altså derfor stadig regne med den oprindelige tolkning af gravfundene, Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden,” siger Robert Frei, der har modtaget støtte fra Carlsbergfondet til det udstyr, som har været brugt i forbindelse med analyserne. 

Gå til artiklen

Gyldig geografisk reference

Baseret på data indsamlet gennem en repræsentativ jordprofil i den sandede vestjyske hedeslette demonstrerer forskerne bag den nye artikel, at strontium i landbrugsmæssigt tilførte kalkprodukter - med det formål at gøre jorden mere alkalisk for at forbedre afgrødernes vækst - ophobes og tilbageholdes effektivt i jordbundens øverste lag. Strontium fra kalkningen trænger derfor ikke ned i grundvandet og føres derfor ikke med grundvandet til overfladevand såsom vandløb og kildevæld.

Eksempel på kalkning i landbruget som bruges til regulering af jordens surhedsgrad.

Den nye undersøgelse taler derfor imod Thomsens og Andreasens påstand om, at strontium fra landbrugskalk har en alvorlig forurenende virkning på overfladevandet overalt på kloden i områder domineret af istidens udvaskede sedimenter. Og således følgelig, at strontiumisotop-værdierne derfor skulle være ubrugelige som referencegrundlag for oprindelsesstudier af forhistoriske mennesker og dyr.

Resultaterne i det nye studie taler meget imod en sådan generalisering. I det nye studie fremlægges data for, at eksisterende referencekort, baseret på strontiumisotop-signaturer af relevante forekomster af overfladevand, er gyldige som geografiske referencer i forbindelse med strontiumoptag af forhistoriske mennesker, argumenterer forskerne.

Læs mere om forskningen i Skrydstrupkvinden

Læs mere om forskningen i Egtvedpigen



Til oversigt