Forsvunden by i Grækenland genfundet efter 2000 år | Carlsbergfondet
Til oversigt

Forsvunden by i Grækenland genfundet efter 2000 år

Grav fra det 5. år. f.Kr. ved siden af det klassiske heroon, med resterne af den afdødes sandaler.

Med nye udgravninger kaster danske og græske arkæologer nyt lys over den hidtil forsvundne oldtidsby Sikyon og det liv, som udfoldede sig i den græske metropol i 1. årtusinde f.Kr.

Efter at have været dækket af jord og støv i hundreder af år har arkæologer med Nationalmuseet i spidsen genfundet den antikke metropol Sikyon.

Centralt placeret i Middelhavet lå byen på den græske ø Peloponnes. Her blomstrede kunst og kultur, og byen var en vigtig spiller på den politiske og økonomiske scene i det antikke Grækenland. Men i 303 f.Kr. blev Sikyon indtaget og ødelagt af den makedonske konge Demetrios I, også kaldet ”Bybelejreren”, der havde en del erobrede græske byer på samvittigheden. Med tiden tiden gled Sikyon over i glemsel, og det samme gjorde viden om dens placering.

”Sikyon blev forfaldt og forsvandt helt under jordoverfladen, og dens præcise placering gik i glemmebogen. Men blot 1 meter under jordoverfladen, har vi nu genfundet byen. Vi har at gøre med en stor urban konstruktion, der gør os klogere på antik byplanlægning og byudvikling og på sikyonernes liv både i den offentlige og private sfære”, fortæller Carlsbergfondets Semper Ardens-forsker Silke Müth-Frederiksen, der er seniorforsker på Nationalmuseet.

Fra 2015-2019 har Silke Müth-Frederiksen sammen med et internationalt hold af arkæologer og specialister fra Nationalmuseet, det græske antikvitetsvæsen, Det Danske Institut i Athen og Instituttet for Geofysik ved Kiels Universitet i Tyskland lokaliseret og udforsket den arkaisk-klassiske by Sikyon med et væld af forskellige arkæologiske, geofysiske og geoarkæologiske metoder. Det tværfaglige forskningsprojekt ”Finding Old Sikyon” er finansieret af Carlsbergfondet.

Her kan du læse det græske kulturministeriums pressemeddelelse om forskningsprojektet og resultaterne.

Læs forskningsartiklen om den forsvundne by på Peloponnes

Fine gulve og vægmalerier i private hjem

Udgravningerne afslører byens kerne, der ligger i den sydvestlige del af en stor slette 4 km sydvest for den moderne by Kiato. I Kiatos sydøstlige udkant har jordkerneboringer og seismiske målinger fundet Sikyons havn, hvorfra vigtige handelsvarer som olie, korn og andre fødevarer samt byggematerialer og keramik blev importeret og eksporteret.

Byen Sikyon og dens opland strakte sig over et stort område. På den sydvestlige del af sletten er rester af private huse fra klassisk og senklassisk tid dukket op, og de giver indblik i hvordan sikyonernes udsmykkede deres hjem. I flere beboelsesrum fandt arkæologerne fine gulve af småsten lagt i mørtel og vægmalerier i røde og gule farver. Potteskår fra 6. århundrede f.Kr. afslører oplysninger om de arkitektoniske rester, og tilsammen repræsenterer de det første bevis for beliggenheden af den arkaiske by lå det samme sted som den klassiske bys centrum.

Antikke forfædre, underjordiske guder – og et par tunge sandaler

Nordøst for byens kerne fandt arkæologerne en bygning fra 4. århundrede f.Kr., som kan fortolkes som et ”heroon”, et sted hvor de antikke sikyonere dyrkede forfædre og sandsynligvis også underjordiske guder.

Bygningens firkantede hovedrum lå delvist under jorden, men havde en overbygning med et tegltag. En trappe lavet ud af én stenblok gav adgang til grundfjeldets niveau. Indhugget i grundfjeldet under bygningen har arkæologerne fundet tre grave fra ca. 610-555 f.Kr., som indeholdt flere skeletter af både mænd, kvinder og børn.

Bygningen har haft mindst to forskellige byggefaser og holdt tilsyneladende op med at fungere i anden halvdel af det 4. århundrede f.Kr., måske samtidig med byens ødelæggelse. Den store mængde af keramik og små figuriner er i gang med at blive analyseret, og arkæologerne håber det vil levere flere oplysninger om de ritualer, som udfoldede sig i sikyonernes forfædrekult.

Som en stor overraskelse fandtes - ved siden af heroonet i en grav fra det 5. århundrede f.Kr. - et par sandaler ved siden af den afdødes fødder. Kun sålernes jernrammer er bevaret samt sømmene, som de var fastgjort med på de tunge sandalernes træsoler.

Et stort gravmonument, værksteder og landbrug

Udover disse ruiner viste der sig også at ligge flere grave og spor efter sikyonernes værksteder og landbrug. Blandt andet et stort gravmonument fra ca. 350-300 f.Kr. Monumentet var udsmykket med en 4,60 meterlang dekoreret front, og inde i monumentet lå blandt andet to stenkistegrave. Her var to voksne begravet rigt udstyret med fine drikkekopper, miniaturevaser, lamper, en sølvmønt og såkaldte jernstrigiles, som blev brugt af atleter til at skrabe olien og snavs af kroppen, f.eks. efter en brydekamp.

50 meter nordvest for dette gravmonument blev der fundet dele af et stort bygningskompleks. Fund af keramik, store mængder af opbevaringskar, vævevægte og mønter tyder på, at bygningen har været brugt i forbindelse med værkstedsaktiviteter og landbrug uden for byens grænser.

I den sydøstlige del af byen dukkede desuden en del af en monumental bygning fra klassisk tid op. I tidlig byzantinsk tid, da bygningen var blevet en ruin, brugte man området til landbrugsformål. Det afslører fundet af et kæmpestort opbevaringskar, der måler 1,40 meter i diameter. Byzantinerne har åbenbart lavet olivenolie på stedet, da der fandtes en stor mængde brændte olivenkerner og resterne af en olivenpresse.

Hvad denne monumentale bygning oprindeligt blev brugt til er indtil videre uklart. Det håber projektlederne og fire danske og græske ph.d.-studerende på at finde ud af, da de fortsat arbejder at analysere og fortolke af de mange fund og data, der er blevet samlet ind. Det er håbet, at projektet kan fortsætte det spændende arbejde og undersøge flere aspekter af byen og livet som udspillede sig i Sikyon.




Til oversigt