Fra Jyske Lov til emojis | Carlsbergfondet
Til oversigt

Fra Jyske Lov til emojis

I dag tirsdag den 17. marts udkommer bind 4 i serien Dansk Sproghistorie 1-6. Bindet bærer titlen ”Dansk i brug” og gennemgår, hvordan almensproget gennem tiden er blevet påvirket af forskellige sproglige genrer – fra middelalderens første lovtekster over 1700-tallets aviser på vers til nutidens sprog på de sociale medier. Dansk Sproghistorie er støttet af Carlsbergfondet.

“Jeg har flyttet herud for at prøve at have så meget mel, jeg kan have i munden, og så blæse så hårdt, jeg kan overhovedet”.

Sådan begrundede en ung mand i en tv-udsendelse i 2014, hvorfor han var flyttet fra hovedstaden til landet. Bag citatet ligger et ordsprog som danskere har kunnet anvende i mere end 500 år. Nemlig, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Men det var netop, hvad manden nu ville. Gøre det hele, ikke kun det halve.

Citatet viser, hvordan gamle ordsprog anvendes på nye måder i takt med tidernes skiften. Det er bl.a. netop, hvad det nye bind 4 af Dansk Sproghistorie handler om. Gennem de i alt 16 kapitler og utallige illustrationer viser bogen, hvordan sproget gennem tiden er blevet påvirket af forskellige sproglige genrer – fra middelalderlige lovtekster til nutidens sprog på de sociale medier, der gør brug af forkortelser og emojis.

Salmers og folkevisers påvirkning

Bindet er inddelt i fire dele: “Lov, bibel og salmer”, “Viser, sange og ordsprog”, “Sprog og medier” og “Dannelse og uddannelse”. De to første viser, hvordan almensproget gennem tiden er blevet påvirket af specialiserede genrer som juridisk sprog, bibeloversættelser og salmer samt af mere folkelige genrer som folkeviser, højskolesang og ordsprog.

I tredje del fortælles historien om mediernes sprog – fra den første dansksprogede avis over radio- og tv-kanaler til nyere kommunikationsformer opstået med udbredelsen af internet og mobiltelefoni.

Fjerde og sidste del gør rede for, hvornår det blev almindeligt at kunne læse og skrive i Danmark. Det ser også på, hvordan vi er blevet undervist i dansk, og hvordan den sproglige standardisering opstod. Herunder den sproglige korrekthed og de idealer, som man i øvrigt har opstillet for et godt og “rent” nationalsprog som dansk.

Va mæ kulturen?

Poul Henningsen (PH, 1894-1967), udgav i 1933 den kulturkritiske bog "Hvad med kulturen?"

Bogen kommer også ind på 1900-tallets tilhængere af den såkaldte fonetiske retskrivning, hvor ordene i højere grad staves som de udtales. Blandt tilhængere af denne strømning finder man f.eks. arkitekten og forfatteren Poul Henningsen (PH, 1894-1967), som i 1933 udgav den kulturkritiske bog Hvad med kulturen? På omslagets forside er bogens titel gengivet i tre forskellige typografiske og ortografiske versioner af forskellig “modernitet”. Den mest avancerede er den nederste lydskriftnære version ”va mæ kulturen”, uden stumt h og d og med udelukkende små begyndelsesbogstaver.

Henningsens bog rummer herudover en del afvigelser fra den officielle retskrivning anno 1933. Substantiverne (appellativerne) er skrevet med små begyndelsesbogstaver (men de store bogstaver er bevaret i navne (pro- prier) og efter punktum og lign.). Og stumme stavelser og bogstaver er hyppigt droppet i ord som f.eks. blie, blir, bær, giet, ha, lisaa og sir.

Om Dansk Sproghistorie 1-6

Dansk Sproghistorie 1-6 er den første samlede beskrivelse af dansk siden 1968 – og den mest ambitiøse. Værket, der er støttet af Carlsbergfondet, har flere end 80 eksperter som forfattere.

På Dansk Sproghistories hjemmeside kan man finde oplysninger, der supplerer den trykte bog. Ud over skriftligt materiale kan man her finde lydfiler med talt sprog, f.eks. skuespillerinden Louise Phisters oplæsning fra 1904 af et par Holberg-monologer. Man kan også se billeder og relevante filmklip som f.eks. Danmarks Radios julekalenderparodi Yallahrup Færgeby fra 2007.

Dansk Sproghistorie 1-6 udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Læs mere om Dansk Sproghistorie

Læs mere om Det Danske Sprog- og Litteraturselskab




Til oversigt