HOPE-projektet bliver del af nyt nationalt COVID-19 varslingssystem | Carlsbergfondet
Til oversigt

HOPE-projektet bliver del af nyt nationalt COVID-19 varslingssystem

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

I lørdags lancerede regeringen et nyt varslingssystem, der skal skabe klarhed og indsigt i det sundhedsfaglige grundlag for den samlede danske COVID 19-indsats. Carlsbergfondets Semper Ardens-projekt “HOPE - How Democracies Cope with Covid19: A Data-Driven Approach” vil indgå som en del af datagrundlaget i varslingssystemet, der også skal skabe større forudsigelighed om kommende tiltag.

Flere europæiske lande har indført COVID-19-varslingssystemer, og nu følger Danmark efter med et nyt værktøj, der skal sikre rettidig indsats på nødvendige områder for at bremse smittespredning og dermed pandemiens konsekvenser.

FAQ: Dataindsamling til HOPE-projektet

Eksperter inden for både medicin, epidemiologi, økonomi og samfundsforhold har bidraget til at kvalificere værktøjet, herunder Carlsbergfondets Semper Ardens-forsker, professor Michael Bang Petersen. Hans Semper Ardens-projekt ”HOPE - How Democracies Cope with Covid19: A Data-Driven Approach” er nemlig blevet udvalgt af den danske regering til at indgå som en del af varslingssystemets datagrundlag. Michael Bang Petersen bliver samtidig medlem af den faglige referencegruppe for varslingssystemet.

Officiel del af corona-indsatsen

HOPE-projektet bliver således nu et officielt bidrag til den mest centrale del af Danmarks strategi mod COVID-19. Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher, udtaler:

”Det glæder mig meget, at Michael Bang Petersens Semper Ardens-projekt er blevet en officiel del af den danske indsats mod COVID-19. Det understreger den store berettigelse, som HOPE-projektet har for bekæmpelsen af corona-pandemien. Jeg er i dag glad for, at vi i Carlsbergfondet tilbage i marts måned handlede helt ekstraordinært i den særlige situation, som Danmark stod i, og at vi hurtigt tog fat i Michael Bang Petersen og bad ham sammen med Rebecca Adler-Nissen, Andreas Roepstorff og Sune Lehmann indsende en ansøgning. Jeg er stolt af, at vi inden for 48 timer kunne bevilge dem de 25 millioner kroner til dette forskningsprojekt, der allerede har givet anledning til publikationer i internationale tidsskrifter.”

Flemming Besenbacher siger videre:

”Havde Carlsbergfondet ikke ageret så hurtigt og målrettet, havde det ikke været muligt at gennemføre dette helt unikke forskningsprojekt. Og de danske borgere, myndigheder og politikere var gået glip af vigtig viden om danskernes adfærd, som var så essentiel at indsamle, dengang smittespredningen kom til landet og tog fart. I dag, hvor pandemien igen viser fornyet styrke over hele verden, er dataindsamlingen ikke blevet mindre vigtig i kampen mod corona.”

Michael Bang Petersen siger om HOPE-projektet:  

"Smitteforebyggelse er en samskabelsesproces, hvor myndigheder og borgere skal arbejde sammen om at forhindre smitte. I den proces er HOPE-projektet med til at give borgerne en stemme. Er det eksempelvis nødvendigt med klar kommunikation eller et særligt fokus på bestemte typer af smitteforebyggelse? Den slags spørgsmål hjælper HOPE-projektet med at sætte et unikt og stærkt fokus på."

Ugentlige varsler

Varslingssystemet vil fungere på den måde, at der én gang om ugen vil blive foretaget en vurdering af risikoniveauet for hele landet og de fem regioner. Data indsamlet gennem HOPE-projektet vil indgå som indikator i varslingssystemet, når man skal beregne det aktuelle risikoniveau for smitte.

Som det hedder i regeringens publikation ”Nationalt varslingssystem: Risikovurdering og tiltag til håndtering af covid-19”, er det ved udbredt samfundssmitte "relevant at inddrage oplysninger om (...) adfærd i befolkningen". Det er netop data om befolkningsadfærd, som HOPE-projektet indsamler til forskningsbrug, men også stiller til rådighed for offentligheden, medierne og myndighederne.

”Borgerne er helt centrale medspillere under en epidemi. HOPE-projektet giver et unikt indblik i, hvordan borgerne tænker, føler og handler under corona-pandemien, og projektet virker dermed som et afgørende bindeled mellem borger og myndigheder. Vores data kan eksempelvis bidrage til, at der ikke indføres unødige restriktioner, hvis borgerne af sig selv er klar til at handle. Det kan også betyde, at myndighederne kan blive gjort opmærksomme på udfordringer ved deres kommunikation, hvis borgerne eksempelvis oplever den som uklar”, siger Michael Bang Petersen.

Udover at blive medlem af den faglige referencegruppe for varslingssystemet er Michael Bang Petersen også en del af Sundhedsstyrelsens COVID-19 Advisory Board. Professor Sune Lehmann fra Danmarks Tekniske Universitet, som også er en del af HOPE-projektet, er desuden medlem af Statens Serum Instituts ekspertgruppe.

Om HOPE-projektet

HOPE-projektet analyserer data om danskernes adfærd i form af bevægelsesdata fra Google og Facebook, som giver et unikt indblik i danskernes bevægelsesmønstre. Derudover står HOPE-projektet bag den formentligt største spørgeskemaundersøgelse i Danmarks historie. Hver dag siden maj har omkring 500 danskere deltaget i undersøgelsen, som gennemføres i samarbejde med Kantar Gallup, og langt over 100.000 personer har på nuværende tidspunkt givet deres mening tilkende.

I undersøgelsen fortæller deltagerne om deres smitteforebyggende adfærd (eksempelvis hvor opmærksomme de er på hygiejne og afstand), om deres oplevelse af sundhedsrådene (eksempelvis om de føler sig i stand til at følge dem), og om deres oplevelser af den overordnede strategi (eksempelvis om de oplever, at de får klare begrundelser for tiltagene).

FAQ: Dataindsamling til HOPE-projektet

Læs mere om regeringens varslingssystem

Læs mere om HOPE-projektet



Til oversigt