Jammers Minde i nyt lys | Carlsbergfondet
Til oversigt

Jammers Minde i nyt lys

Leonora Christina: Jammers Minde, det egenhændige manuskript. Arkiv og foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

Leonora Christina Ulfeldts berømte skildring ”Jammers Minde” blev i 2006 optaget i den danske kulturkanon sammen med kun elleve andre storværker i dansk litteratur. Nu kaster et forskningsprojekt ledet af dr.phil. og redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Marita Akhøj Nielsen nyt lys over det berømte værk ved bl.a. at inddrage kilder, der ikke tidligere har været udnyttet og udgivet. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.

Ubekendt kunstner: Portræt af Leonora Christina, ca. 1658. Maleriet er det seneste samtidige billede af hende, som er bevaret. Kan ses på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Den gængse myte om tilblivelsen af Jammers Minde fortæller om den tilfangetagne kongedatter Leonora Christina, der i sin snævre, mørke fængselscelle skrev den gribende beretning om sine næsten 22 år - fra den 8. august 1663 til den 19. maj 1685 - i Blåtårn. Det er en god historie, som har inspireret billedkunstnere, forfattere og komponister i 150 år. Men den holder ikke.

Ved at sammenligne teksten med nogle breve fra Leonora Christina er det nemlig dokumenteret, at kun første del af Jammers Minde er skrevet i Blåtårn, mens de to sidste dele stammer fra hendes sidste år i Maribo. Det underbygges af, at Leonora Christinas sprog, stil og emnevalg skifter markant gennem værket, der er blevet til i årene 1674-1698. Tidligere undersøgelser har påvist, at værket falder i tre hoveddele med et par overgangsafsnit. 

”Det er klart, at forfatterens helt forskellige livsvilkår i Blåtårn og i Maribo har påvirket hendes fremstilling af fængselstiden. Men dette er i bedste fald underbelyst i næsten hele den foreliggende litteratur om Jammers Minde. I den offentlige bevidsthed er det slet ikke trængt igennem”, fortæller Marita Akhøj Nielsen, der med støtte fra Carlsbergfondet er i gang med forskningsprojektet ”Leonora Christinas Jammers Minde. Sprogbeskrivelse og kommentar, samt udgivelse af de bevarede egenhændige danske skrivelser”.

Ukendt i mere end 200 år

Leonora Christinas Jammers Minde er berømt i Danmark og ret kendt i udlandet. Men faktisk var værket totalt ukendt for offentligheden i mere end 200 år. Leonora Christinas eget håndskrevne manuskript lå i slægtens gemmer, indtil hendes tip-tip-oldebarn besluttede at få det udgivet. Det skete i 1869. Udgaven blev en sensation, og lige siden har Jammers Minde været regnet for et hovedværk i dansk litteratur.

Nu kaster Marita Akhøj Nielsen nyt lys over værkets tilblivelseshistorie ved at inddrage kilder, der ikke tidligere har været udnyttet. Der er nemlig bevaret en del egenhændige skrivelser af Leonora Christina, som aldrig har været udgivet eller omtalt i den videnskabelige litteratur. De bliver nu udgivet i forbindelse med projektet og analyseret og sammenlignet med sproget i Jammers Minde.

Leonora Christina: Jammers Minde, det egenhændige manuskript s. 1. Arkiv: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Arbejdet vil skærpe den hidtidige forståelse af værket og dets tilblivelse. Tidligere undersøgelser har nemlig fokuseret på enkeltaspekter i Leonora Christinas sprog, men det igangværende projekt vil gennemføre en samlet, bred sprogbeskrivelse, som vil danne basis for en dybere indsigt i hendes eminente sprogkunst. Desuden vil projektet gøre værket lettere tilgængeligt for et moderne publikum ved at udarbejde løbende kommentarer til teksten. Kommentarerne baserer sig på både ældre og nyere forskningsresultater.

”Projektet vil anlægge en bred synsvinkel på Jammers Minde, der bliver analyseret både som en sproglig kilde og som et litterært kunstværk. Tidligere undersøgelser har fokuseret på enten det ene eller det andet aspekt. Lidt groft sagt har lingvister og filologer nørdet med sproglige detaljer, mens litteraturforskerne ikke har taget hensyn til værkets komplicerede tilblivelseshistorie. Dog med undtagelse af en østrigsk disputats fra 2020. De nyudgivne tekster vil også blive analyseret både sprogligt og litterært,” fortæller Marita Akhøj Nielsen.

Det helt konkrete mål med projektet er en bogudgivelse, der skal indeholde en videnskabelig udgave af de hidtil uudgivne kilder, en samlet sprogbeskrivelse samt løbende sproglige og historiske kommentarer til teksten. Bogen knytter an til den videnskabelige udgave af Jammers Minde fra 1998 udarbejdet af filolog og tidligere professor Poul Lindegård Hjorth (1927 – 1998) og Marita Akhøj Nielsen.

De kilder, som projektet vil udgive, er alle minutiøst afskrevet efter originalerne, som man kun kan få lov til – nøje overvåget - at arbejde med i de samlinger, hvor de findes. Derfor har det været nødvendigt for Marita Akhøj Nielsen at besøge Kongernes Samling på Rosenborg Slot, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet.

Leonora Christina og Bornholmerfærgen

Jammers Minde regnes blandt de ypperste klenodier i den danske kulturarv. Og i dansk selvforståelse er Leonora Christina stadig en central skikkelse, som det f.eks. viste sig i den ophedede debat om navngivningen af en ny Bornholmerfærge i 2010-2011. 

Færgeselskabet ville døbe færgen Leonora Christina, men tanken om at opkalde et moderne skib efter en af Danmarkshistoriens værste landsforrædere vakte forargelse hos nogle, mens andre lagde vægt på, at Leonora Christina var den trofaste hustru, der led for sin mands skurkestreger, og den store forfatter, der har beriget dansk sprog og litteratur med et også i international sammenhæng helt unikt værk. 

Det var det sidste synspunkt, der sejrede: Leonora Christina sejlede flere år i fast rutefart mellem Rønne og Ystad. Leonora Christinas position i den danske befolknings bevidsthed gør det vigtigt at udrydde falske myter om hende, så de almindelige forestillinger stemmer bedre overens med de historiske kendsgerninger.

I international kulturforskning er der stor interesse for Leonora Christina, hendes historie og hendes forfatterskab. I de seneste år er der udkommet en række især tyske og østrigske afhandlinger og artikler om Leonora Christina og Jammers Minde set ud fra litteraturteoretiske og kvindehistoriske synsvinkler. Derfor er det ifølge Marita Akhøj Nielsen vigtigt at skabe et pålideligt grundlag for den fortsatte videnskabelige beskæftigelse med Jammers Minde.

Kristian Zahrtmann: Leonora Christina forlader fængslet, 1874. Det er bemærkelsesværdigt, at Zahrtmann har valgt at fremstille den netop løsladte med en bog i hånden, et umiskendeligt udtryk for hendes litterære status. Med sine ekspressive malerier af Leonora Christina har Zahrtmann haft umådelig indflydelse på den almindelige opfattelse af hendes karakter og skæbne. Ny Carlsberg Glyptotek. Foto: Ole Haupt.

Bag om projektet

Projektet er formet af den nordiske filologi, hvis grundsætning er, at en tekst skal forstås ud fra dens egne præmisser, før den kan tilegnes af en anden tid og kultur. Det kræver dyb indsigt i 1600-tallets danske sprog, forestillingsverden og historie at arbejde med Jammers Minde på videnskabeligt niveau. Den grundlæggende opgave for filologen er at frembringe en pålidelig tekstudgave, som nøje gengiver originalen. Det lyder nemmere, end det er, når der er tale om et håndskrift, som delvist er skrevet i hast og med mange rettelser.

For overhovedet at kunne tyde skriften er det nødvendigt at kende datidens sprog og kulturelle horisont grundigt. Først når teksten er på plads, kan arbejdet med at formidle den til nutidige læsere begynde. Det arbejde har hovedsagelig form af kommentarer og samlede fremstillinger af særligt interessante forhold, i dette tilfælde sproget og stilen i Jammers Minde


Til oversigt