Klar besked om corona gjorde danskere til mestre i smitteforebyggelse | Carlsbergfondet
Til oversigt

Klar besked om corona gjorde danskere til mestre i smitteforebyggelse

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I dagene omkring 11. marts 2020 ændrede den danske befolkning markant adfærd. Ændringerne var mere markante end de ændringer, som sås i andre vestlige befolkninger. Det viser ny forskning fra HOPE-projektet, som snart publiceres i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Health Psychology.

Da nedlukningen af Danmark blev annonceret den 11. marts sidste år, holdt danskerne afstand, vaskede hænder og sprittede mere af end befolkninger i andre lande. Vi havde nemlig i højere grad end andre en oplevelse af, at vi vidste, hvad myndighederne bad os om.

Sådan konkluderer forskerne bag HOPE-projektet i en ny videnskabelig artikel ”Compliance Without Fear: Individual-Level Predictors of Protective Behavior During the First Wave of the COVID-19 Pandemic”, som snart udkommer i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Health Psychology. HOPE-projektet, der er ledet af professor i statskundskab Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, blev tildelt en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet på cirka 30 millioner kr. i marts måned sidste år. Siden dengang har projektet løbende indsamlet data om adfærd og holdninger til myndighedernes restriktioner og smitteforebyggende anbefalinger.

”Vores undersøgelse viser, at der i marts 2020 opstod en stemning i Danmark og på tværs af en lang række lande, som betød, at man tilsidesatte mange individuelle hensyn og politiske uenigheder. Uanset om man havde tillid til sin regering eller ej, var der en stemning i hele verden, som gjorde, at man sagde: Sig, hvad vi skal gøre, så gør vi det. Og danskerne følte i særlig grad, at de fik klar besked om, hvad der forventedes af dem,” siger Michael Bang Petersen, der står bag studiet sammen med postdoc Frederik Jørgensen og postdoc Alexander Bor ligeledes fra Aarhus Universitet.

Danskerne scorer særligt højt

I studiet har forskerne undersøgt, hvordan befolkningerne reagerede i den allerførste kritiske fase i landene Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Sverige, Storbritannien og USA. Det overordnede billede er, at der i den første tid ses en tæt sammenhæng mellem dels adfærden og dels landenes informationsniveau og befolkningernes mulighed for at handle smitteforebyggende, eksempelvis ved at holde afstand og stoppe med at give hånd. Danmark scorede særligt højt på begge dele.

Undersøgelsen forklarer ikke hvorfor, men forskerne har et forsigtigt bud. Når danskerne stod for de største adfærdsændringer, kan det hænge sammen med, at den danske regering efter en lidt sløv start kommunikerede meget klart om, hvad der skulle til for at undgå et kollaps i sundhedsvæsenet.

”Danskerne blev præsenteret for både den røde og den grønne kurve af sundhedsminister Magnus Heunicke. Så kom nedlukningen og dernæst Dronningens tale, der også gjorde det klart, hvad der skulle til. Og at det var nu, vi hver især skulle ændre vores adfærd markant,” siger Michael Bang Petersen.

Vigtigt at kommunikere klart om udfordringerne

De nye forskningsresultater bygger på repræsentative spørgeskemaundersøgelser i de otte lande. I alt har 26.508 personer deltaget fra marts til maj 2020.

”Vi har været i stand til at afdække en meget, meget vigtig begivenhed i Danmark og hele verden, fordi vi fik mulighed for at indsamle data, mens begivenhederne udspillede sig. Vi står nu med en unik indsigt i kriseadfærd, som kan bruges både nu og senere. Ofte er det en bekymring hos beslutningstagere, at befolkninger går i panik. Men vores data viser, at det skal man ikke være bange for. Man skal fortælle folk så klart som muligt, hvad udfordringen reelt er, og hvad de skal gøre,” konkluderer Michael Bang Petersen.

Læs den videnskabelige artikel “Compliance Without Fear: Individual-Level Predictors of Protective Behavior During the First Wave of the COVID-19 Pandemic” 




Til oversigt