Kronik: Forskning og innovation skal gøre Danmark til fremtidens vinder | Carlsbergfondet
Til oversigt

Kronik: Forskning og innovation skal gøre Danmark til fremtidens vinder

Mens Mette Frederiksen spidser blyanten til et nyt regeringsgrundlag, er der ét emne, der for Danmarks fremtid bliver nødt til at fylde mere, end det har gjort i valgkampen: Forskning og innovation. For uanset hvordan vores kommende regering ser ud, så vil det være bydende nødvendigt for bevarelsen af et af verdens rigeste velfærdssamfund, at vi styrker forudsætningerne for, at Danmark kan skabe de videnskabelige gennembrud og den radikale innovation, vi også i fremtiden skal leve af.

Af
Tina Fanø, koncerndirektør, Novozymes og formand, Innovationsfonden
Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand Carlsbergfondet og næstformand, Innovationsfonden
Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal og bestyrelsesmedlem, Innovationsfonden

Bragt i Berlingske den 18. juni 2019

Det går godt i Danmark. Dansk økonomi er stadig i en højkonjunktur. Beskæftigelsen er høj. Vækstpilen peger op. Vi er på mange områder på rette vej – og det skyldes ikke mindst vores mange succesfulde virksomheder og en stor veluddannet arbejdsstyrke.

Men der er også udfordringer, vi er nødt til at forholde os til. Presset på vores velfærdssamfund vokser i takt med en ændret demografi, der øger efterspørgslen på pasning, uddannelse, sundhed og omsorg.

Også virksomhederne oplever udfordringer. Den daglige internationale konkurrence med blandt andre globale tech-giganter og nye hurtigvoksende virksomheder med disruptive forretningsmodeller bliver stadig mere intens.

Selvom det går godt i dag, får vi intet forærende i morgen. Det kræver mod, vilje, forandringsparathed og hårdt arbejde at fastholde den positive udvikling, så vi også er en vindernation, når vores børn og børnebørn bliver forældre. Men hvordan?

Svaret er selvsagt ikke enkelt. Men én ting er sikker. Det er ny viden, innovation og produktion, vi skal leve af. Forskning. Teknologisk udvikling. Nytænkning og kreativitet.

Danmark er heldigvis kendt for vores fremragende forskning og rangerer blandt de absolut bedste i forhold til vores beskedne størrelse. Vi har derfor et unikt udgangspunkt. Det er et resultat af mange år med bred politisk konsensus om stabile rammer og en betydelig offentlig finansiering. Suppleret med stærkt stigende bidrag fra private fonde.

Udfordringen er imidlertid, at andre lande på kort tid har rustet kraftigt op og investerer massivt i forskning, innovation og udvikling af nye teknologier. Blandt andet i robotteknologi, automatisering, kunstig intelligens og bæredygtige energiløsninger. Danmark og Europa er allerede stærkt udfordret af massiv konkurrence, særligt fra lande som USA og Kina. Tyskland og Frankrig satser målrettet på at styrke deres innovationssystem med store strategiske investeringer understøttet af agile offentlige innovationsprogrammer. EU er på vej med målrettede innovationsprogrammer for at tage konkurrencen op med Kina og USA, men bruger fortsat kun 1/6 af, hvad de lande hver især bruger om året.

Forskning og innovation er nu et af de væsentligste geopolitiske konkurrenceparametre. Dem, der skaber de bedste rammer for forskning, sikrer sig også den største andel af vækst og arbejdspladser.

Hvordan sikrer vi, at Danmark er rustet og bliver blandt de fremmeste indenfor de nye teknologier og bæredygtige løsninger? Hvordan kan Danmark bedre udnytte det høje forskningsniveau til gavn for samfundet?

Vores svar er klart. Vi skal blive endnu bedre til at omsætte vores fremragende forskning til værdi for samfundet. Stærk forskning fører ikke automatisk til værdiskabelse i samfundet. Der skal en stor indsats til. Men det er det hele værd.

Når det lykkes, er potentialet ikke i småtingsafdelingen.

Her taler vi om forskning, som omsættes til konkrete løsninger på samfundsudfordringer. Om teknologi, som vil gøre vores sundhedsvæsen i stand til at forebygge og behandle borgerne meget mere effektivt og individualiseret, om nye digitale løsninger som kan løfte den offentlige service til et nyt niveau, om produktion af fødevarer til en voksende befolkning, der ikke belaster klimaet, og om vedvarende energiløsninger. Løsninger som samtidig vil sikre gode danske arbejdspladser.

Det kræver, at der investeres mere i både forskning og innovation i de kommende år, og det langsigtede mål må i Danmark være at hæve beløbet fra 1 til 1,5 % af BNP.

Men det handler dog ikke kun om flere penge. Det handler i høj grad om at bruge pengene på den smarteste måde. Og satse på det, der allerede virker i vores forsknings- og innovationssystem.

Det er vores opfattelse, at vi i dag spreder os på for mange områder, og at universiteterne alt for ofte konkurrerer på de samme forskningsområder. Vi er kendt for vores gode evner til at samarbejde, og det skal vi lære at udnytte endnu bedre, end vi gør i dag. Når vi skal bringe viden ud i samfundet, er der behov for, at vi tør satse strategisk, og at vi tør prioritere.

Det kræver, at den nye regering sætter sig i spidsen for at skabe en ambitiøs, national strategi, som baner vejen for fremtidens innovative Danmark ved at styrke hele fødekæden fra grundforskning til marked. Og det fordrer langsigtede og fremsynede satsninger på vores styrkepositioner. Både i kapital og politisk fokus. Vi skal fortsætte med at styrke samarbejdet mellem de private og offentlige fonde, som vi har gjort det under den nuværende minister med eksempelvis Pionercentrene, der i samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og de danske universiteter tilfører 1 mia. kr. til grundforskning i klima og kunstig intelligens.

Der er allerede meget, der virker rigtig godt i Danmark, når det handler om at omsætte forskning til konkrete løsninger på samfundsudfordringer. Tag for eksempel Innovationsfonden, hvis bestyrelse vi er medlemmer af.

I Innovationsfonden er vi ikke perfekte. Men siden fonden i 2014 blev etableret, har den skabt en mærkbar og internationalt anerkendt forskel for agiliteten i det danske innovationssystem ved at omsætte forskning til værdi og konkrete løsninger gennem at bygge en stærkere bro mellem universiteter og virksomheder. Det kan vi gøre endnu bedre, men vi er et levende eksempel på, hvor meget viden, vækst og beskæftigelse, vi kan skabe på blot fem år, hvis viljen og modet er der.

Flere har den seneste tid luftet forslag om at etablere nye fonde – Socialdemokratiet med deres bud på en grøn fremtidsfond og Fagbevægelsens Hovedorganisation med en ny investeringsfond, der skal sikre kapital til virksomhederne.

Det er meget glædeligt, at der ambitioner for og ideer til en styrkelse af et innovativt Danmark. Det hilser vi varmt velkommen. Men vi skal tænke os godt om.

Det er godt at satse massivt på nutidens innovative virksomheder og forskere – men det er mindst lige så vigtigt, at vi husker hele fødekæden. Det betyder investeringer i forskning, og i brobygningen mellem forskning og udvikling og ud til markedet. På den vis skabes grundlaget for de løsninger, der skal til for at imødekomme de store udfordringer, men også muligheder som findes inden for f.eks. klima, energi, kunstig intelligens og sundhed.

Når vi fra offentligt hold finansierer forskning og innovation, er det afgørende, at vi husker på dem, det handler om. Forskerne. Virksomhederne. Iværksætterne.

Det er dem, der skal skabe kreative og innovative løsningerne på fremtidens udfordringer. Det skal være nemt og enkelt for dem at skaffe den nødvendige kapital. Innovationsfondens populære og lettilgængelige finansieringsmuligheder er et godt eksempel, som vi skal værne om og gerne udbygge yderligere.

Forskning og innovation er Danmarks vigtigste ressource. Det, vi skal leve af. Det, der gør os til fremtidens vindernation – en ’small great nation’ – hvis vi formår at omsætte forskningen til værdi for hele Danmark.

Det koster. Men det er en god, langsigtet investering. Det håber vi, at Mette Frederiksen vil huske, når det nye regeringsgrundlag skal skrives. For det er det, vi i fremtiden skal leve af.



Til oversigt