Hvordan opstod ideen om frivillighed? Og hvem har haft indflydelse på, hvordan begrebet blev defineret og anvendt til forskellige tider? Adjunkt Anders Sevelsted undersøger med støtte fra Carlsbergfondet hvilke såkaldte moralske eliter, der siden slutningen af det 19. århundrede har sat deres præg på idealerne for frivilligt arbejde.
Frivillighed er på dagsordenen i mange forskellige sammenhænge. Der udtrykkes eksempelvis jævnligt forhåbninger om, at frivillighed kan ruske op i kommunalt og statsligt bureaukrati. At frivillighed kan varetage opgaver i skolens undervisning. Og at frivillige tiltag kan bidrage til at løse sociale opgaver mere fleksibelt og engageret end inden for det offentlige. Da der knyttes til tider store forventninger til frivillighedens potentiale, er det relevant at forstå begrebet og dets betydning historisk.
Det er netop, hvad ph.d. og adjunkt på Copenhagen Business School Anders Sevelsted har sat sig for i projektet The moral elites. Who shaped the danish welfare state (1890-1933)?
”I Sverige taler man om ’ideelt arbete’, og i Tyskland om æreshverv. Men i Danmark er det begrebet frivillighed, der er vundet frem. Jeg fandt hurtigt ud af, at der i skiftende perioder siden midten af 1800-tallet har været forskellige eliter, der har domineret i forhold til tanker om og forståelse af frivillighed. De har defineret det moralske fundament og hvilke forventninger, der har været knyttet til begrebet og de praksisser, det har dækket over”, siger Anders Sevelsted, der anvender en begrebshistorisk tilgang i sin forskning og benytter skriftlige historiske kilder såsom programskrifter, lærebøger, debatbøger og lignende.
Arbejdet for en ønskværdig fremtid
I en nylig udkommet artikel “Promises of Proximity as Articulated by Changing Moral Elites” analyserer han, hvordan begrebet frivillighed er blevet forstået og brugt siden slutningen af det 19. århundrede. Fokus har været på at undersøge hvilke såkaldte moralske eliter, der har været førende i forhold til at få indflydelse på at definere begrebet - og hermed også datidens frivillige arbejde i praksis.
Anders Sevelsted beskriver, hvordan der til begrebet frivillighed altid har knyttet sig bestemte praksisser og handlemåder, som har haft til formål at sikre opnåelse af en bedre, ønskværdig fremtid. De frivillige indsatser er blevet forstået og italesat som modsætninger til alternative former for organisering varetaget inden for særligt staten.
Fra højre og venstre
Forståelse af frivillighed og de begreber, der har knyttet sig til dens praksis, har dog ændret sig over tid og gennemgået faser præget af alt fra entusiasme til ligegyldighed. Opbakningen til frivillighed har også flyttet sig ideologisk i løbet af den 150 år lange periode.
De første fortalere for det frivillige arbejde i det 19. århundrede var konservative præster, der genoplivede en kristen social tradition med begreber som ’diakoni’ og ’mission’. 100 år senere blev frivillighed i højere grad promoveret og artikuleret af venstreorienterede samfundsforskere, der talte om det ’tredje netværk’ og den ’tredje sektor’.
Mens frivillighed altså fra starten var et borgerligt begreb, født af et opgør med den absolutistiske stat, blev det i 1970’erne også omfavnet af en statskritisk akademisk venstrefløj, der ville beskytte menneskers hverdagslige ’livsverden’ mod statens ’kolonisering’.
Velfærdsstaten og de værdigt og uværdigt trængende
Velfærdsstaten har også spillet en rolle i udviklingen af frivilligheden som fænomen. Før dens fremkomst var det nemlig de frivilliges opgave at sondre mellem fattige og beslutte, hvem der var værdige eller uværdige til at modtage deres hjælp. De frivillige skulle altså ikke blot varetage ren velgørenhed, men også docere deres hjælp og opmuntre til, at fattige mennesker tog ansvar for deres eget liv.
Med velfærdsstatens indtog overgår denne ”opdragende” opgave imidlertid til det offentlige system. Og de frivillige slipper for at udøve sindelagskontrol og vælge deres indsats efter, hvem der nu blev opfattet som værdigt eller uværdigt trængende.
Læs artiklen “Promises of Proximity as Articulated by Changing Moral Elites”
Læs mere om Anders Sevelsted forskningsprojekt
Læs også Anders Sevelsteds artikel fra Carlsbergfondets årsskrift 2019
Til oversigt