Nyt kapitel i udforskningen af mars skrives I dag | Carlsbergfondet
Til oversigt

Nyt kapitel i udforskningen af mars skrives I dag

Når Perseverance-roveren i eftermiddag sendes afsted mod Mars, markerer det starten på et nyt kapitel i udforskningen af den røde planet - og ikke mindst vores søgen efter liv andre steder i universet. Sammen med et internationalt hold af forskere og ingeniører skal roveren styres af forskere på Københavns Universitet med støtte fra Carlsbergfondet

Illustration af Perseverance roveren og Ingenuity helikopteren på overfladen af Mars. Credit: NASA/JPL-Caltech

Perseverance-roveren er første trin mod at bringe nøje udvalgte prøver tilbage til Jorden. Prøver som kan indeholde de første spor af liv på Mars. Dagens affyring af roveren udgør den tredje mission, der sendes mod Mars denne sommer – men det er ubetinget den mest ambitiøse, der hidtil er sendt mod den røde planet. 

Målet for Perseverance-roveren er således at finde bevis for, om der engang har været liv på Mars. Inden roveren kan gå i gang med dén opgave skal den dog i første omgang sikkert til Mars, og det er den rejse, som starter i dag. På toppen af en Atlas V-raket sendes Perseverance-roveren afsted fra Cape Canaveral i Florida kl 13:50 dansk tid den 30. juli. Den efterfølgende rejse til Mars vil tage ca. 7 måneder inden den skal foretage den teknisk udfordrende landing i Jezero krateret på Mars til februar i 2021. Herefter overtager forskerne roret til Perseverance, så udforskningen kan gå i gang; ikke mindst af forskere fra Københavns Universitet med støtte fra Carlsbergfondet.

Mars: En oase for liv?

Solnedgangsbillede af Perseverance roveren pakket på toppen af Atlas V raketten, der vil sende den mod Mars fra Cape Canaveral i Florida. Credit: United Launch Alliance

Hvor overfladen på Mars i dag er en tør og kold ørken, så har forgængerne til Perseverance (i særdeleshed dens søster-rover Curiosity, der fortsat udforsker Gale-krateret på Mars) vist, at Mars for 3 mia. år siden havde søer og floder. Tidligt i vores naboplanets historie har Mars således kunnet understøtte liv, som vi kender det fra Jorden, men vi mangler de endegyldige beviser på, om liv også opstod i dette miljø. Det er dette store spørgsmål om, hvorvidt vi er alene i Universet, som Perseverance-roveren søger at besvare.

Da eventuelle spor af liv på Mars’ overflade sandsynligvis vil være 3-4 mia. år gamle, så er forventningen dog ikke, at Perseverance-roveren alene vil kunne give det endegyldige svar. Derimod udgør Perseverance-roveren første trin mod at få prøver tilbage til Jorden, så de kan analyseres i de førende og mest avancerede laboratorier på Jorden. 

Carlsbergfondet støtter flere komponenter på roveren

Udover at Perseverance-roveren kan udtage borekerner, der kan hentes tilbage til Jorden med en senere mission, så er roveren spækket med instrumenter, der skal bruges til at finde og kortlægge prøverne, og ikke mindst karakterisere området omkring prøverne i detaljer. 

Carlsbergfondet støtter det danske bidrag fra Københavns Universitet til tre af roverens instrumenter. 1) Mastcam-Z, der er det primære videnskabelige farvekamera; 2) SuperCam, som er et laserbaseret analyse-instrument, der på afstand kan måle den kemiske og mineralogiske sammensætning af klipper omkring roveren; 3) og ikke mindst MOXIE, som er et instrument, der skal demonstrere muligheden for at producere ilt ved at spalte Mars’ CO2-atmosfære. Det at producere ilt på Mars er et nødvendigt led i forberedelserne til senere bemandet udforskning af Mars. 

Forskerne Morten Bo Madsen og Kjartan Kinch (begge Niels Bohr Instituttet) har udviklet og produceret farvekalibrerings-target til Mastcam-Z og SuperCam instrumenterne på roveren og vil bidrage til brugen af Mastcam-Z på Mars og analyse af billeddata. Morten Bo Madsen bidrager derudover med analyse og fortolkning af data fra MOXIE-instrumentet. Jens Frydenvang (GLOBE Institute) bidrager til kalibrering af SuperCam-instrumentet samt til brug af instrumentet på Mars og efterfølgende analyse; en rolle som han ligeledes har for det tilsvarende ChemCam instrument, der sidder på Curiosity-roveren.

Læs mere om Jens Frydenvangs forskning støttet af Carlsbergfondet

Læs Morten Bo Madsens artikel i Carlsbergfondets Årsskrift 2019 om det danske engagement i udforskningen af Mars




Til oversigt