Ny HOPE-rapport: Faldende bekymring og øget skepsis overfor corona-håndteringen | Carlsbergfondet
Til oversigt

Ny HOPE-rapport: Faldende bekymring og øget skepsis overfor corona-håndteringen

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

En ny rapport fra forskerne bag HOPE-projektet viser, at bekymringen over Covid-19 har nået det laveste niveau under hele pandemien. Samtidig viser en ny videnskabelig artikel fra bl.a. professor Michael Bang Petersen, at pandemien har øget skepsissen mod det politiske system. Det harmonerer med, at ca. 30 procent af befolkningen nu oplever, at regeringens reaktion har været for vidtgående.

Rapporten indeholder data indsamlet til og med d. 19. maj. Den seneste dataindsamling er således foretaget efter beslutningen om at udelade Johnson & Johnson-vaccinen af det danske vaccineprogram, ligesom den er foretaget op til genåbningen d. 21. maj. Rapporten giver dermed et indblik i, hvordan befolkningen oplever den nuværende situation, hvor samfundet næsten er åbnet helt op igen, og hvor kombinationen af test, vacciner og coronapas muliggør en mere normaliseret hverdag.

Data viser overordnet, at bekymringen over Covid-19 har nået det laveste niveau under hele pandemien, mens optimismen ligeledes ligger på et meget højt niveau. På trods af den meget lave grad af bekymring er der fortsat høj opbakning til regeringens håndtering af krisen. Der ses også en fortsat opbakning til størstedelen af de restriktioner, der kan igangsættes for at stoppe smittespredningen, hvis denne skulle stige.

Siden pandemiens start har tilliden til regeringen dog været svagt faldende over tid, mens niveauet af social tillid har været stabilt og højt under hele pandemien. Disse udviklinger indikerer, at det under en pandemi er relationen mellem borgere og systemet, der er på spil - og ikke relationen borgere imellem.

30 procent af befolkningen finder håndteringen af Covid-19 alt for vidtgående

I en ny forskningsartikel i tidsskriftet Psychological Science fremlægger leder af HOPE-projektet professor Michael Bang Petersen og forskerkolleger endvidere resultater, der viser, at pandemien har øget skepsissen mod det politiske system og endog øget støtten til brug af vold.

Gå til artiklen “The psychological burden of the COVID-19 pandemic is associated with anti-systemic attitudes and political violence”

Forskerne konkluderer på baggrund af data indsamlet i bl.a. USA, Italien, Ungarn og Danmark, at Covid-19-pandemien har effekter langt ud over sundhedsområdet og øger risikoen for politisk uro. Dette har eksempelvis givet sig udslag i voldelige demonstrationer i en række lande.

I Danmark har vi imidlertid i høj grad formået at holde uenighederne inden for demokratiets rammer. De seneste målinger har dog vist negative udviklinger i retning af øget bekymring for demokratiske rettigheder samt en større andel, der oplever, at den danske regerings håndtering af pandemien har været for vidtgående.

Disse negative udviklinger i holdninger ser imidlertid ud til at være stoppet, hvilket kan være et resultat af den øgede genåbning og dermed en mere normaliseret tilværelse.

Det er dog vigtigt at bemærke, at et relativt stort mindretal på ca. 30 procent fortsat oplever, at regeringens reaktion har været for vidtgående. Dette er relativt højt set i international sammenhæng. I modsætning til i andre lande har denne uenighed dog ikke givet sig udslag i decideret opbakning til offentlige protester eller høje niveauer af demokratiske bekymringer.

Fald i ensomhed og stress blandt de unge

Borgernes trivsel, og særligt de unges trivsel, har været hårdt ramt under pandemien. For første gang i foråret ses nu klare fald i oplevelsen af både ensomhed og stress, og dette gælder særligt for de unge. Trivslen er nu på niveau med trivslen på samme tid sidste år. Dette kan indikere, at trivslen for langt de fleste relativt hurtigt normaliseres trods den lange nedlukning.

Danskernes vaccinationsvillighed er fortsat på et højt niveau og er således ikke påvirket af beslutningerne om at udelade AstraZeneca og Johnson & Johnson-vaccinerne af det danske vaccine- program. Data fra Twitter viser dog, at folk opfatter vaccinerne forskelligt.

Coronapasset står centralt i genåbningen. Analyser af såvel Twitter-data som interviews indikerer, at debatten også her i vid udstrækning handler om praktikaliteter. At eksempelvis frisører, restauratører og andre borgere har ansvaret for at kontrollere passet åbner dog for en række udfordringer. Der udtrykkes også bekymring for deling af personlige data som CPR-nummer med fremmede.

Download HOPE-rapporten (PDF)




Til oversigt