Ny bog om etik i kriminalitetsforebyggelse | Carlsbergfondet
Til oversigt

Ny bog om etik i kriminalitetsforebyggelse

Er det etisk forsvarligt at bruge neurovidenskabelige teknologier til at påvirke den menneskelige hjerne som et middel til at forhindre, at lovovertrædere begår ny kriminalitet? De mange etiske udfordringer, som dette spørgsmål rejser, behandles nu i en ny bog ”Neurointerventions, Crime, and Punishment” skrevet af Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet.

I løbet af de senere år har et stigende antal filosoffer, juridiske videnskabsmænd og kriminologer været optaget af tanken om at bruge neurointerventioner som en metode til at forhindre, at kendte lovovertrædere begår ny kriminel aktivitet. Neurointerventioner omfatter en række forskellige teknologier rækkende fra medicinsk behandling over metoder til at stimulere hjernen udefra til direkte indgreb i hjernen.

På baggrund af et ”Semper Ardens Fellowships within the Humanities and Social Sciences” fra Carlsbergfondet til projektet ”Punishment and Brain Interventions: On the use of Neurointerventions on Criminal Offenders” har Jesper Ryberg skrevet den første monografi om de forskellige etiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med kriminalitetsforebyggende brug af neurointerventioner. Bogen er udkommet fra Oxford University Press.

Se mere om bogen Neurointerventions, Crime, and Punishment

Hvorfor overveje dette spørgsmål?

Metoden bygger på den antagelse, at der er en sammenhæng mellem kriminel adfærd og hjernens funktion. En antagelse der langt fra er ny. For eksempel var der i 1900-tallet teorier fremme om henholdsvis den unormale hjerne, den atavistiske hjerne og den degenererede hjerne. Tilsvarende har der gennem det 20. århundrede været gjort forskellige forsøg på at forhindre kriminalitet gennem forskellige medicinske procedurer.

Imidlertid er disse teorier blevet afvist og set som udtryk for naiv og dårlig videnskabelig praksis. Når nu diskussionen alligevel er genoplivet, skyldes det den nye forbedrede indsigt i hjernens funktion samt en tilsvarende intensiveret forskning i metoder til påvirkning af det menneskelige sind gennem hjerneinterventioner. De senere år er der således gennemført mange undersøgelser af, hvordan lægemidler - og andre metoder til at påvirke hjernen – influerer på den sociale adfærd og moralske beslutningstagning hos mennesker generelt og lovovertrædere i særdeleshed.

For eksempel er det vist, at visse neurotransmittere har indflydelse på hvor tillidsfuldt, mennesker agerer. Det er også påvist, at nogle stoffer påvirker vores moralske dømmekraft. Der er endvidere udført adskillige undersøgelser af, hvordan SSRI'er (selektive serotonin-genoptagelsesinhibitorer) kan fungere som et middel til at kontrollere impulsiv voldelig opførsel.

Kan metoden bruges i retsplejen?

Med en stigende indsigt i, hvordan mediciske teknologier kan have indflydelse på menneskelig adfærd, for eksempel ved at forbedre impulskontrol og reducere aggression, er det blevet nærliggende at spørge, om det kan retfærdiggøres at anvende sådanne teknikker i kriminalitetsforebyggelse.

Læs mere om, hvor forskningsfeltet står lige nu, i professor Jesper Rybergs artikel ”Neurointerventions and Crime Prevention”



Til oversigt