Den offentlige debat og den demokratiske samtale er ofte udfordret af hadefulde ytringer på de sociale medier. Ny forskning støttet af Carlsbergfondet kortlægger nu problemets omfang og tegner et billede af, hvem der rammes mest, og hvordan hadet håndteres.
Bag forskningen står professor på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen og Semper Ardens-projektet ’Research on Online Political Hostility’ (ROPH). Resultaterne er netop publiceret i rapporten ’Danskernes oplevelse af had på sociale medier’.
Heri kan man blandt andet finde tal for, hvor ofte og på hvilke platforme borgerne oplever hadefulde ytringer på de sociale medier. Samt hvilke platforme og grupper - opdelt på eksempelvis køn, alder og politiske holdninger - der er særligt ramt af had. Endelig sætter undersøgelsen tal på, hvordan borgerne reagerer på had på sociale medier. Hjælper borgerne ofrene? Eller trækker de sig snarere fra diskussionerne?
Gå til rapporten ’Danskernes oplevelse af had på sociale medier’
Spørgeskema til bredt udsnit af den voksne befolkning
Datagrundlaget for rapportens konklusioner består af spørgeskemabesvarelser fra et repræsentativt udsnit af den voksne, danske befolkning indsamlet i perioden 27. september 2021 til 23. marts 2022. Forskerne modtog i alt 24.996 besvarelser, hvilket svarer til cirka 9 procent af de inviterede.
Den relativt lave svarprocent til trods giver besvarelserne indblik i danskernes egne oplevelser med had på de sociale medier, hvoraf det mest populære er Facebook. Det er også her, at størstedelen af danskerne oplever hadefulde ytringer.
Hadet opleves imidlertid først og fremmest som noget, andre bliver ramt af snarere end en selv. Næsten ni ud af ti Facebook-brugere har set folk, som de ikke kender, blive ramt af hadefulde ytringer, mens blot to ud af ti selv har været offer.
Hadet ser også ud til at ramme bredt i den forstand, at der ikke er bestemte grupper, som går fri. Der er små tendenser til at unge, venstreorienterede og mænd i højere grad oplever at blive personligt ramt af had i forhold til andre grupper. Men det overordnede mønster er, at hadet rammer alle demografiske grupper.
Handler mest om politik
Overordnet dokumenterer rapporten, at borgerne først og fremmest oplever had, når debatterne handler om politik. Det gælder for såvel unge som gamle, mænd som kvinder - uanset politisk orientering.
Konkrete emner såsom køn, udseende, etnicitet, race og religion opleves kun af omkring 30 procent som typiske emner, der udløser had. Det indikerer, at hadet først og fremmest forekommer i regi af generelle politiske diskussioner, hvilket synes at gøre op med en hyppig ide om den offentlige debat, nemlig at sociale medier er ekkokamre, hvor folk alene bekræftes i deres egne holdninger.
Snarere er sociale medier steder, hvor man møder folk med modsatrettede synspunkter, og disse møder kan altså slå gnister.
Overvejer at trække sig
Selvom besvarelserne viser, at borgerne reagerer negativt på det had, som de møder, bliver de imidlertid ikke i udpræget grad bange. Dog viser tallene, at to ud af tre borgere får lyst til at trække sig fra debatter på de sociale medier efter at have oplevet hadefulde ytringer.
En væsentlig indsigt, som forskerne her har fået, er, at disse negative reaktioner er mindst lige så udbredte, når andre udsættes for had, som når det går ud over én selv. Selvom folk således primært er vidner til had, udhuler det folks lyst til at deltage. Den faldende motivation er lidt større hos kvinder, yngre og venstreorienterede personer.
En anden væsentlig erfaring i den forbindelse er imidlertid, at borgerne kun i ringe grad forsvarer andre, der udsættes for had. Lidt under halvdelen tager til genmæle, når de selv udsættes for had, mens kun en ud af ti reagerer, når de ser andre blive udsat for det. Særligt ældre undlader at gøre noget, når de udsættes for eller er vidner til det.
ROPH-projektet har været finansieret af Carlsbergfondet med 16 millioner kroner siden 2019.
Læs mere om Michael Bang Petersens ROPH-projekt
Til oversigt