Ny forskning skal undersøge hvedegræs’ evne til at sænke CO2-udledning i landbruget | Carlsbergfondet
Til oversigt

Ny forskning skal undersøge hvedegræs’ evne til at sænke CO2-udledning i landbruget

Hvedegræs har potentiale til at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser med op til 10 procent, vurderer forskerne bag et nyt forskningsprojekt forankret på Københavns Universitet og Carlsberg Laboratorium. Over de næste fem år vil de arbejde på at optimere planten, så den kan blive fremtidens nye bæredygtige afgrøde.

Landbruget står for 20 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark og er dermed en af de store syndere på klimafronten. Der er derfor desperat brug for løsninger, der kan sænke CO2-udledningen.

Nu melder Carlsberg Laboratorium og forskere fra Københavns Universitet sig på banen med et nyt forskningsprojekt kaldet DEEPROOTS. Projektet skal undersøge potentialet for at sænke udledningen af CO2 ved hjælp af en helt særlig plante – hvedegræs.

”Flerårige korntyper giver en række store fordele, ikke kun for miljø og klima, men også for landmænd og forbrugere. Projektet indgår sammen med projektet ’Crops For the Future’ støttet at Carlsbergfondet som en naturlig del af Carlsbergs Together Towards ZERO-program, der har til formål at udvikle bæredygtige løsninger på langsigtede globale udfordringer som klimaforandringer, vandknaphed og folkesundhed,” udtaler Vice President for Carlsberg Laboratorium, Birgitte Skadhauge.

Græsart med ekstremt dybt rodnet

Planten er en græsart, der er nært beslægtet med hvede og kan vokse herhjemme, selvom den oprindelig hører til længere nede i Europa. Derudover har hvedegræs et ekstremt dybt rodnet, der binder kulstof i jorden og gør den i stand til at optage næring, vand og kvælstof meget effektivt.

Det forklarer Michael Broberg Palmgren, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne på projektet.

”På grund af det dybe rodnet går der ikke særlig meget kvælstof fra gødningen til spilde. Her adskiller planten sig fra almindelig hvede, der har langt kortere rødder, og hvor rester af kvælstof ofte ender i grundvandet. Derudover er hvedegræs en flerårig afgrøde, hvilket vil sige, at den kan overleve vinteren over uden, at man skal bruge CO2 på at pløje og så den igen. Og så kan man tilmed bruge den i øl,” siger Michael Broberg Palmgren, som også er i gang med et stort Semper Ardens-projekt om afgrøden quinoas klimatilpasningsdygtige potentiale.

Læs om projektet “Raising Quinoa. An orphan crop that is healthy and ready for a changing climate”

På jagt efter gener, der styrer tab af frø på jorden

Faktisk er hvedegræs så god til at optage CO2 fra atmosfæren, at aktørerne bag projektet anslår, at vi i fremtiden kan reducere udledning af drivhusgasser fra landbruget i Danmark med op til 10 procent. Det vil dog kræve, at 30 procent af vores afgrøder udskiftes med hvedegræs.

Før en sådan målsætning kan nås, skal hvedegræssets udbytte i form af korn dog øges.

”Hvedegræs har mange af de samme gener og egenskaber som almindelig hvede, men den er dårlig til at holde på sine frø, der også er mere tynde. Det gør, at den giver et mindre udbytte, når landmanden høster, og det er han selvfølgelig ikke interesseret i,” forklarer Michael Broberg Palmgren.

Derfor vil han sammen med kolleger bl.a. undersøge, om man kan finde varianter af hvedegræssets gener, der gør den i stand til at holde på frøene.

”Hvedegræs har tre gener, der gør, at den let smider sine frø. Vi vil gerne slippe af med alle tre, for bare ét af dem er nok til, at frøene tabes på jorden. Derfor håber vi, at vi kan finde planter i marken, der har varianter af disse gener, som ikke længere fungerer. Dermed kan den holde på frøene i længere tid. Vi regner kun med at finde én variant ad gangen, så det vil kræve et omfattende krydsningsarbejde, indtil afgrøden bliver optimal – set fra et landbrugsperspektiv,” siger Michael Broberg Palmgren.

Planen er, at hvedegræs skal sås på marker på Fyn og Lolland, så forskerne kan eksperimentere med gensammensætningen og finde den helt rigtige.

”Måske vil vi slet ikke have almindelig hvede i fremtiden, men blot klimavenlig hvedegræs,” konkluderer Michael Broberg Palmgren.

Forskningsprojektet er støttet med 19,8 millioner kroner over fem år af Innovationsfonden.

Læs mere om forskningsprojektet DEEPROOTS hos Københavns Universitet


Til oversigt