Ny oversættelse af ældgammel papyrus afslører detaljer om mumificering i oldtidens Egypten | Carlsbergfondet
Til oversigt

Ny oversættelse af ældgammel papyrus afslører detaljer om mumificering i oldtidens Egypten

Carlsberg-delen af papyrussen, som hører til sektionen om hudlidelser (Papyrus Carlsberg Samlingen).

Ved hjælp af en 3.500 år gammel medicinsk papyrus har egyptolog Sofie Schiødt fra Københavns Universitet rekonstrueret den balsameringsproces, som de gamle egyptere brugte til at gøre de døde klar til efterlivet. Sofie Schiødt er tilknyttet et forskningsteam på Papyrus Carlsberg Samlingen ledet af professor Kim Ryholt og støttet af Carlsbergfondet.
Om Papyrus Louvre-Carlsberg

Hovedparten af papyrussen handler om urtemedicin og hudsygdomme. Specifikt indeholder papyrussen den tidligst kendte afhandling om urter, som beskriver en guddommelig urts udseende, habitat, anvendelsesmuligheder og religiøse betydning samt en lang afhandling om hævelser i huden, der opfattes som sygdomme, måneguden Khonsu er skyld i.

I det gamle Egypten blev balsamering betragtet som hellig, og viden om processen var meget få personer forundt. Egyptologerne mener, at størstedelen af håndværkets hemmeligheder sandsynligvis blev overleveret mundtligt, så der findes næsten ingen skriftlig dokumentation. Indtil for nylig var der kun fundet to tekster om mumificering.

Det var derfor en stor overraskelse, da egyptologer på Louvre og Københavns Universitet for nylig fandt en manual om balsamering i en medicinsk tekst, der ellers primært handler om urtemedicin og hudlidelser.

Manualen er del af en oldegyptisk medicinsk papyrus ved navn Papyrus Louvre-Carlsberg. Det hedder den, fordi den ene halvdel tilhører Louvre i Paris, og den anden halvdel er en del af Københavns Universitets Papyrus Carlsberg Samling. Papyrussen er den næstlængste medicinske papyrus bevaret fra det gamle Egypten (6 meter lang, indskrevet på for- og bagside) og tilmed én af meget få af den slags tekster. Den dateres til det 18. dynasti, ca. 1450 f.v.t.

Illustration af behandlingen af ansigtet. Udarbejdet af Ida Adsbøl Christensen.

Detaljerede balsameringsteknikker

Sådan foregik balsameringen

Balsameringen blev udført i et specialbygget værksted, som blev opført nær den dødes grav. Den varede 70 dage og blev opdelt i to perioder - en udtørringsperiode på 35 dage og en indpakningsperiode på 35 dage.
I udtørringsperioden blev kroppen behandlet med tør natron indeni og udenpå. Natronbehandlingen begyndte på den fjerde dag af balsameringen, efter at liget var blevet renset, havde fået fjernet organer og hjerne, og øjnene var sunket sammen.
I løbet af den anden periode på 35 dage blev afdøde indhyllet i bandager og aromatiske stoffer. Balsameringen af ansigtet blev udført i løbet af denne periode.
Hele balsameringsprocessen blev opdelt i intervaller på fire dage, og mumien var færdig på dag 68 og blev derefter anbragt i kisten. De sidste dage blev brugt på rituelle aktiviteter, der gjorde det muligt for den afdøde at leve videre i dødsriget.

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling har egyptolog Sofie Schiødt fra Københavns Universitet oversat og redigeret manualen med balsameringsteknikkerne, som er den ældste, der nogensinde er fundet. Hendes oversættelse er baseret på studier af papyrussen efter  den er blevet konserveret, hvilket har gjort læsningen lettere og ændret vores forståelse af tekstens indhold betydeligt.

”Mange af de beskrivelser af balsameringsteknikker, som vi finder i denne papyrus, er blevet udeladt i de to senere tekster om balsamering, som vi kender til. Og beskrivelserne er ekstremt detaljerede. Teksten fungerer nærmest som et opslagsværk, så den må have været tiltænkt specialister, der havde brug for at blive mindet om visse detaljer, for eksempel opskrifter på salver og anvendelsen af forskellige typer bandager. Nogle af de enklere processer, for eksempel udtørring af liget med natron, er udeladt,” forklarer Sofie Schiødt. Hun tilføjer:

”Teksten giver os blandt andet indblik i proceduren for balsamering af afdødes ansigt. Den indeholder en liste over ingredienser til et middel, der fortrinsvis består af plantebaserede aromastoffer og bindemidler, der koges sammen til en væske, som balsamøren dypper et rødt klæde i. Det røde klæde lægges derefter over den afdødes ansigt for at omslutte det i et beskyttende, velduftende og antibakterielt hylster. Processen blev gentaget med fire dages mellemrum.”

Denne proces er ikke blevet dokumenteret før. Egyptologer har imidlertid tidligere undersøgt flere mumier fra samme periode, hvis ansigter var dækket af et klæde og et harpiks-lignende stof. Det svarer ret godt til den procedure med det røde klæde, som er beskrevet i papyrussen.

Processen tog 70 dage

Vi ved fra andre tekster, at balsameringsprocessen tog 70 dage inddelt i to halvdele. De første 35 dage blev brugt på at udtørre kroppen med natron. Dette skete efter, at hjernen var blevet fjernet igennem næsen vha. en jernkrog, og efter at organerne – undtagen hjertet og nyrerne – var blevet fjernet gennem en lille snit i kroppens venstre side. De sidste 35 dage blev brugt på at indsmøre kroppen i aromatiske olier og indbinde den i tekstiler.

”I Papyrus Louvre-Carlsberg kan vi nu i stor detalje se, hvordan hele den 70-dage lange periode er inddelt i intervaller af fire dage. Det vil sige, at balsamørerne kun arbejdede på kroppen hver fjerde dag – f.eks. for at skifte natronen ud, når det havde opsuget al den kropsvæske, det kunne i den første halvdel. Og for at pålægge salver og tekstiler i den anden halvdel. Hver af de her intervaller af fire dage blev højst sandsynligt fejret med en procession af den afdøde,” fortæller Sofie Schiødt.

Manualen omhandler udelukkende de praktiske aspekter af balsameringen, og der er således ingen referencer til rituelle handlinger. Den udelader dog også mange dele af processen. Det skyldes, at den højst sandsynligt blev brugt som en form for huskeliste, som beskriver de mere komplekse dele af processen, der kunne være svære at huske udenad. Det gælder f.eks. balsameringen af ansigtet med en lang række aromatiske stoffer, som er beskrevet i detaljer.

”Det er tydeligt, at manualen beskriver den ideelle balsamering. Altså en type behandling, som kun var tilgængelig for et fåtal, nemlig den ypperste elite i det egyptiske samfund. Det ses af de ingredienser, manualen beskriver, hvoraf de fleste er importerede og altså meget kostbare. Det afslører sig ligeledes i manualens endelige beskrivelse af begravelsen, som skal indeholde guld, ædelsten og andre dyrebare produkter.”

Læs forskningsartiklen "The Papyrus Carlsberg Collection and Project"

Læs mere om Papyrus Carlsberg Samlingen



Til oversigt