Ny statusrapport om danskernes adfærd under corona-krisen | Carlsbergfondet
Til oversigt

Ny statusrapport om danskernes adfærd under corona-krisen

Data indsamlet af HOPE-projektet viser, at danskerne hen over sommeren er blevet mere optimistiske og mindre bekymrede ift. corona-virus. Desuden kan forskerne se, at de unge er mindre opmærksomme på at undgå forsamlinger og har flere kontakter – særligt med venner.

Corona-pandemien er fortsat over os. Smittetallet er gennem den seneste tid steget støt, og restriktioner iværksættes nu igen i forskellige dele af landet for at bringe smittetallet ned. Carlsbergfondets Semper Ardens-forsker, professor Michael Bang Petersen, har sammen med sit forskerhold på HOPE-projektet indsamlet data om danskernes adfærd og reaktioner på myndighedernes restriktioner siden april. Nu er de atter klar med en dugfrisk statusrapport på baggrund af data indsamlet til og med d. 4. september.

Gå til statusrapport

Øget optimisme og god håndhygiejne

Rapporten peger bl.a. på, at der den seneste måned er set en markant stigning i danskernes optimisme og et svagt fald i danskernes bekymring. Vi er stadig opmærksomme på virus, men samtidig har håndteringen af udbruddene i eksempelvis Midtjylland øget optimismen ift. muligheden for hurtigt at bekæmpe smittespredning.

De stigende smittetal i august måned medførte også generelt adfærdsændringer blandt danskerne. Forskerne kan se, at der er fornyet fokus på håndhygiejne. Det er ifølge forskerne nærliggende at fortolke ændringerne i adfærd parallelt med ændringerne i smittetallene. Man slækker lettere på den restriktive adfærd, når smittetallene ser gode ud, men strammer op igen, når smittetallene forværres.

Stor handlekompetence

Samtidig har lanceringen af mundbind som et nyt værktøj mod corona-virus ikke rokket ved danskernes oplevelse af, hvordan man bør handle i forhold til at undgå virus. Det tyder på, hvad forskerne kalder ”en relativ høj grad af handlekompetence og omstillingsparathed” blandt danskerne.

Forskerne konkluderer desuden i rapporten, at Danmark er et af de vestlige lande, hvor færrest undgår forsamlinger med mere end 10 personer. Samtidig har danskerne klart det højeste niveau af håndhygiejne. Det kunne tyde på, at danskernes kontaktmønster ikke afspejler en manglende opmærksomhed på virus, men at de snarere reagerer nøje på myndighedernes udmeldinger, hvor hygiejne er blevet fremhævet som vigtigere end afstand.

Hvorfor stiger smitten blandt unge?

Men hvad forklarer de seneste stigninger i smittetallene blandt de unge i Danmark? Skyldes stigningen, at de udviser en mindre grad af smitteforebyggende adfærd? Eller har de en anderledes opfattelse af sundhedsmyndighedernes råd?

HOPE-projektet har løbende indsamlet data, som kan bidrage til at besvare disse spørgsmål. Det ser bl.a. ud til, at unge er mindre opmærksomme på at undgå forsamlinger og har flere kontakter – særligt med venner. Forskellen mellem aldersgruppernes opmærksomhed på forsamlinger og deres kontakt med venner blev større allerede i løbet af juni. Det kan indikere, at de 18-29-årige har reageret stærkere på genåbningen end resten af befolkningen. Samtidig tyder det på, at den seneste tids smittestigning blandt unge ikke er affødt af en radikalt ændret adfærd her og nu.

Meget tyder også på, at unge er mindre bange for corona-virussen end ældre. Til gengæld adskiller de unges oplevelse af sundhedsrådene sig ikke i særlig grad fra resten af befolkningen. De unge føler således i samme grad som resten af befolkningen, at de er i stand til at følge sundhedsrådene, og at sundhedsrådene er effektive som værn mod corona-virus. En central forskel mellem de unge og resten af befolkningen er dog, at de unge er mindre tilbøjelige til at følge sundhedsrådene, hvis det opfattes som for omkostningsfyldt.  

Gå til statusrapport



Til oversigt