Ny viden om havgræssernes fjender | Carlsbergfondet
Til oversigt

Ny viden om havgræssernes fjender

I løbet af de sidste hundrede år er ca. 80 procent af de danske havgræsenge forsvundet, hvilket gør dem til et af de mest truede økosystemer i Danmark. En del af forklaringen skal findes i tilstedeværelsen af giftstoffer produceret under iltfrie forhold i millimeter-tynde lag af mikroalger og bakterier på havgræsbladene. Det viser ny forskning støttet af Carlsbergfondet.

Havgræsenge er vigtige marine områder, der beskytter mod kysterosion og indvirker på både  marine biodiversitet, opsamling og oplagring af kulstof.

I øjeblikket forsvinder havgræsengene dog med alarmerende hast over hele verden. Det sker hovedsagelig som følge af forringet vandkvalitet, der opstår på grund af øget udledning af næringssalte til havmiljøet (kaldet eutrofiering) samt andre menneskeskabte stressfaktorer. Eutrofiering af kystnære områder stimulerer nemlig tilgroning af havgræsbladene med mikroalger og bakterier, også kaldet epifytter.

Der er på den baggrund brug for mere viden om, hvordan havgræsbladenes mikromiljø fungerer i detaljer. Det er også nødvendigt at få en bedre forståelse af, hvordan plantens sundhedstilstand påvirkes af bakterier og mikroalger - samt hvilke stress-mekanismer, der generelt påvirker plantens trivsel.

Mikroalger og bakterier giver dårlige betingelser

To forskere støttet af Carlsbergfondet, adjunkt Kasper Elgetti Brodersen og professor Michael Kühl fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, har for nylig publiceret nye forskningsresultater, der gør os klogere på udfordringerne for havgræsengene.

Forskerne har anvendt avanceret optisk nanosensor- og mikrosensorteknologi til at beskrive det kemiske mikromiljø og lys- og temperaturforholdene ved ålegræssets bladoverflade - med og uden epifytter.

Og undersøgelserne viser, at tilstedeværelsen af epifytter medfører ringere lys- og iltforhold for ålegræsplantens blade. Mikroalger og bakterier tærer nemlig på ilten, og dette forårsager lokalt iltsvind i epifytlaget om natten. Da der samtidig produceres reaktive stoffer såsom nitrogen oxid (NO), der er en særdeles giftig forbindelse af kvælstof og ilt, giver det svære betingelser for ålegræsplanten.

Forskerne har også kunnet vise en lokal temperaturøgning på ålegræsbladene ved belysning, som hidtil ikke har været inddraget i studier af havplanternes stofskifte. Denne lokale opvarmning af ålegræsbladene kan potientielt føre til termisk stress i ålegræsplanten og dermed forværre de negative virkninger af global opvarmning, eksempelvis som under den ekstreme hedebølge i sommeren 2018.

Bedre vidensgrundlag for bæredygtige strategier

De nye forskningsresultater øger overordnet forståelsen af, hvordan eutrofiering af havgræsenge kan føre til reduceret ålegræsvækst. Forringede vækstvilkår mindsker ålegræssets optag af næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor i vækstsæsonen, øger kysterosionen ved eksponerede kyster og mindsker biodiversiteten samt binding og oplagring af CO2 i kystnære havområder. Resultaterne øger således vidensgrundlaget for udviklingen af mere bæredygtige beskyttelsesstrategier for havgræsenge i danske farvande og forbedrer grundlaget for planlægning af klimatilpasningsstrategier, hvor det store potentiale for oplagring af CO2 i  havgræsser udnyttes.

Læs artiklen ”Imaging O2 dynamics and microenvironments in the seagrass leaf phyllosphere with magnetic optical sensor nanoparticles”

Læs artiklen ”Flow and epiphyte growth effects on the thermal, optical and chemical microenvironment in the leaf phyllosphere of seagrass (Zostera marina)

Læs mere om Michael Kühls forskning støtte af Carlsbergfondet




Til oversigt