Nyt storværk om tre vilde år med trykkefrihed | Carlsbergfondet
Til oversigt

Nyt storværk om tre vilde år med trykkefrihed

I dag for præcis 250 år siden - den 14. september 1770 - indførte Christian 7. og hans livlæge J.F. Struensee pludselig trykkefrihed. De efterfølgende tre år væltede det frem med nye skrifter og grovkornet debat, som kickstartede en helt ny offentlighed i Danmark. I dag udkommer storværket ”Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73”, der undersøger trykkefrihedens indførelse i Danmark.

Storværket ”Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73”, der undersøger trykkefrihedens indførelse i Danmark.

I dag tager vi det for givet, at ordet er frit, og ytringsfriheden er en selvfølge. Men hvad skete der dengang, den danske kong Christian den 7. sammen med J.F. Struensee pludselig fjernede al censur og lod hvermand komme til orde om dette og hint?

I det nye storværk Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73 optrevler forfatterne Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt en skelsættende periode i dansk historie, hvor nye stemmer myldrede frem, og alskens emner blev sat til diskussion i nye genremæssige rammer. I værket - der bl.a. er blevet til på baggrund af et Semper Ardens-monografistipendium fra Carlsbergfondet til professor Ulrik Langen og professor Frederik Stjernfelt - tager forfatterne via de skriftlige kilder tilbage til 1770'ernes København, hvor ordfejder pludselig satte en helt ny offentlig dagsorden. I regi af projektet er der tillige givet støtte til en digitalisering af B.W. Luxdorphs samling af trykkefrihedsskrifter, som nu kan tilgås af alle via Det Kgl. Bibliotek.

”Det er et fantastisk vigtigt værk, som Ulrik Langen, Frederik Stjernfelt og Henrik Horstbøll har skrevet. Ikke bare leverer de en solid, grundvidenskabelig afdækning af en skelsættende periode i Danmarks historie. De giver os også stof til eftertanke over, hvordan vi selv debatterer og omgås hinanden i den offentlige samtale i vores egen samtid, der jo byder på et væld af platforme for hurtige og indimellem også grovkornede meningsudvekslinger. I hvert fald kan man ved læsning af det detaljerige værk konstatere, at adfærden i 1700-tallet nok ikke var så forskellig fra den i nutiden,” udtaler Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher.

Han fortsætter:

”I Carlsbergfondet plejer vi at sige, at vi brygger vi viden for en oplyst fremtid. Derfor er vi selvfølgelig stolte af at have støttet dette vigtige historiske værk med bevillinger dels til det grundvidenskabelige arbejde, og dels til digitaliseringen af det store kildemateriale, som blev indsamlet af den årvågne embedsmand Bolle Luxdorph gennem hele trykkefrihedsperioden.”

Gå til det digitale materiale på Det Kgl. Bibliotek

Alt endevendes, ingen skånes

Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73 dykker konkret ned i et udvalg af de nye og ”ulærde” stemmer, der uhæmmet kastede sig ind i meningsudvekslinger om snart sagt alle emner. Bogen kortlægger også, hvordan alt fra trykkerier, bogboder, aviskiosker, værtshuse og bordeller til visekællinger, matroser, fiskerkoner og spækhøkere skabte et helt nyt København.

Ud væltede det med pamfletter, der behandlede alt fra politik, sædelighed, kongen og dronningen, forholdene ved hoffet m.v. Ingen og intet blev skånet, alt kunne endevendes. Der blev skrevet med store bogstaver, hånet og injurieret, brugt skældsord, fremsat krænkelser og fornærmelser. Og beskyldninger føg på en måde, som ikke lader vore dages internet noget tilbage at ønske. Der blev med andre ord uddelt ”grov konfækt” til højre og venstre.

”Det var i kraft af trykkefrihedens indførelse, at alle og enhver prompte kunne reagere på tidens politiske begivenheder. De kunne give deres mening til kende om alt fra hoveriets afskaffelse, korruption i statsapparatet, præsternes lønninger, statsgælden, Struensees sædelighedslovgivning, sex i buskene i den nyåbnede Kongens Have, omlægningen af Københavns administration, Teaterfejden, hvor officerer og studenter endte i gadekampe, og meget mere,” siger professor Ulrik Langen.

Mange af de nye skrifter opstod ifølge forfatterne som direkte respons på tidens begivenheder: regeringens mange nye lovgivninger; opinionen imod Struensee i løbet af 1771; kuppet imod Struensee den 17. januar 1772; retssagen og henrettelserne af Struensee og dennes sygevogter Enevold Brandt den 28. april; samt den nye regerings magtovertagelse og konsolidering, der i sidste ende blev trykkefrihedens endeligt og ledte til aflivningen af den debatkultur, der havde hersket i tre år.

Læs mere om projektet Trykkefriheden og en ny offentligheds tilblivelse

Læs mere om bogen hos Gyldendal

Til oversigt