Nyt studie undersøger diplomatiets digitale vilkår under Covid-19-pandemien | Carlsbergfondet
Til oversigt

Nyt studie undersøger diplomatiets digitale vilkår under Covid-19-pandemien

Ian Langsdon/AFP/Ritzau Scanpix

En ny forskningsartikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Global Studies Quarterly belyser, hvorledes COVID-19-pandemien har afstedkommet forandringer i relationerne mellem diplomater. Bag forskningen står postdoc Kristin Anabel Eggeling og professor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet, der med støtte fra Carlsbergfondet bl.a. forsker i, hvordan digital teknologi påvirker internationalt diplomati.
Diplomati handler kort og godt om at opbygge internationale forbindelser og søge fortrolighed - og samtidig holde en vis afstand ved hjælp af kodeks og protokol. 

I en ny undersøgelse af diplomatiets vilkår under corona-krisen har et forskerhold forankret ved Københavns Universitet med professor Rebecca Adler-Nissen ved roret undersøgt, hvad der sker med det diplomatiske liv, når det rykker delvist online pga. restriktioner. Studiet, der bygger på et unikt materiale indsamlet under et feltarbejde blandt EU-diplomater før og efter corona-nedlukningen i Bruxelles, forsøger også at give et bud på, hvordan de nye digitale måder at bedrive diplomati på kan begrebsliggøres. 

Det samme - og alligevel ikke

Forskerne har fundet ud af, at pludselig reduktion af antallet af fysiske møder mellem politiske ledere, diplomater og embedsfolk har ført til kreative genopfindelser af den sædvanlige ’mødedramaturgi’ online. Under pandemien er interaktionen ansigt-til-ansigt overført til, hvad Eggeling og Adler-Nissen med inspiration fra sociologen Karin Knorr Cetina kalder ‘syntetiske situationer’. Faktisk er meget af den velkendte ’mødedramaturgi’, der omfatter bl.a. tilstedeværelse af nationalflag, rituelle fraser og bordrunder, blevet overført til skærmverdenen under pandemien. 

Den teknologiske omstilling har dog også påvirket dynamikker i diplomatiet ved at skabe både professionelle og personlige spændinger i den syntetiske skærmverden, som ikke fandtes tilsvarende før pandemien. Bl.a. har pressen endnu ikke fundet den samme grad af adgang til det diplomatiske maskinrum som tidligere, og der er udfordringer med fortrolighed, tillid og cybersikkerhed, når diplomaterne ikke længere mødes i et officielt og sikret forhandlingsrum.

Det vil ifølge forskerne også blive væsentligt at følge, hvordan magt og indflydelse kan forandre sig med flere digitale eller ’syntetiske’ rum i fremtidens internationale politik. Hvem vil eksempelvis blive inviteret online til at deltage i det virtuelle diplomatiske ‘skuespil’? Hvordan vil arbejdsdelingen mellem forskellige kategorier af personale med ‘kritiske funktioner’ være? Og vil kønsmæssige, organisatoriske eller regionale hierarkier blive mere eller mindre synlige i den omsiggribende skærmverden? 

Feltarbejde i den politiske ’bikube’

Forskerne var allerede i gang med et stort forskningsprojekt om EU-diplomatiet, da Covid-19 ramte. De havde på det tidspunkt gennem 18 måneder undersøgt, hvordan digitalisering påvirker forhandlingerne i Bruxelles. Det gav dem en enestående mulighed for at undersøge forandringer i form af social afstand og accelereret digitalisering, som pandemien i to omgange har påført diplomatiet.

Metodisk kombinerer forskerne længerevarende feltarbejde, hvor det har været muligt at blive dybt fortrolig med den summende politiske ‘bikube’ i Bruxelles, samt indsamling af data på afstand. Forskerne har interviewet ambassadører, forhandlere, medlemmer af arbejdsgrupper, talsmænd, afdelingschefer, tolke, praktikanter, lokalt personale, politikere, lobbyister og journalister for at få indsigt i deres arbejde både før og under pandemien. 

Undersøgelsens observationer og resultater kan hjælpe os til bedre at forstå, hvordan international politik håndterer overgangen til digitale interaktioner. Her påpeger Rebecca Adler-Nissen og Kristin Anabel Eggeling, at forandringerne med flere ‘syntetiske’ situationer på den ene side kan afsløre strukturelle uligheder mellem verdens lande, hvor lande med bedst IT-infrastruktur vil have lettere ved at etablere sig i det nye. Omvendt muliggør online forhandlinger også, at mindre aktører og stater med meget små rejsebudgetter har lettere ved at få adgang til det virtuelle forhandlingsbord.

Læs den videnskabelige artikel “The Synthetic Situation in Diplomacy: Scopic Media and the Digital Mediation of Estrangement’ 




Til oversigt