Ølbykvinden var højst sandsynlig af lokal dansk oprindelse | Carlsbergfondet
Til oversigt

Ølbykvinden var højst sandsynlig af lokal dansk oprindelse

Original akvarel af Ølby Kvindens begravelse af V. Boye, 1880 (Arkiv, Nationalmuseet København). Digital rekonstruktion af M. J. Walsh.

En 3500 år gammel bronzealderkvinde fundet i Ølbygraven ved Køge var højst sandsynlig af lokal dansk oprindelse, og kobberet i de smykker og sværd, som hun havde med i graven, kom fra Mellem- og Sydeuropa. Sådan konkluderer et forskerhold med deltagelse af professor ved Nationalmuseet Karin M. Frei, hvis forskningsprojekt “Tales of Bronze Age Women” er støttet af Carlsbergfondet.

Ølby kvindens høj ved Køge som den ser ud i dag (billede af Flemming Kaul, Nationalmuseet)

I 1880 udgravede Nationalmuseet en rig kvindegrav i en gravhøj ved Ølby nær Køge. Den gang vakte fundet opmærksomhed, og det gjorde det igen for nogle få år siden, hvor nye analyser afslørende, at den blå glasperle, som kvinden havde med sig i graven, kom fra Egypten. Nu er der igen nyt om kvinden fra Ølby. Nye strontiumisotop-analyser viser nemlig, at kvinden højst sandsynlig var af lokal dansk oprindelse, mens andre analyser viser, at kobberet i hendes smykker og sværd/dolk kom fra Mellem- og Sydeuropa. 

Detalje af Ølby kvindens glasperle (NM B 2209). Foto af Arnold Mikkelsen, Danmarks Nationalmuseum.

Bag forskningens og analyserne står bl.a. professor ved Nationalmuseet Karin M. Frei, der står i spidsen for museets forskningsprojekt “Tales of Bronze Age Women”, som er støttet af Carlsbergfondet. Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Danish Journal of Archaeology.

“Det nye studie af Ølbykvinden nuancerer vores viden om bronzealderens komplekse samfund. Vores billede af denne vigtige periode i forhistorien bliver langsomt mere klart, og menneskene træder efterhånden tydeligere og tydeligere frem”, siger Karin M. Frei.

Gå til artiklen “The Ølby Woman: A Comprehensive Provenance Investigation of an Elite Nordic Bronze Age Oak-Coffin Burial”

Netværk over store afstande

Forskerne har blandt andet udført strontiumisotop-analyser på tre af kvindens kindtænder med henblik på at belyse hendes herkomst. Herudover er der i samarbejde med en forsker fra Aarhus Universitet foretaget analyser af bronzegenstandenes kemiske sammensætning og deres håndværksmæssige tilvirkning.

Ølby bælteplade B2202 (billede af Heide Wrobel Nørgaard med tilladelse af Nationalmuseet)

Strontiumisotopanalyserne viser, at Ølbykvinden højst sandsynlig var af lokal dansk oprindelse. De metallurgiske undersøgelser tyder på, at råmaterialet til hendes rige udstyr af bronzegenstande kom fra tre forskellige fjerntliggende områder (Slovakiet, Østrig og Norditalien) mens selve håndværket er af nordisk karakter.

Håndværksanalyserne tyder desuden på, at bronzegenstandene er fremstillet i forskellige nordiske værksteder. Ølbykvinden, og det samfund hun var en del af, har således haft et imponerende netværk af kontakter udadtil, dels i det ‛lokale’ sydskandinaviske område, dels over særdeles store afstande.

Om Ølbygraven

Ølby halskrave B2200 (Billede af Heide Wrobel Nørgaard med tilladelse af Nationalmuseet)

Det er nogle år siden, at arkæologer kunne afsløre, at den blå koboltfarvede glasperle i Ølbykvindens egekistegrav var lavet af egyptisk glas. Ølby-graven, som er en rig bronzealdergrav fra samme periode som Egtvedpigens grav nær Vejle, vakte opmærksomhed allerede for over 100 år siden, da hun blev udgravet af arkæologen Sophus Müller.

Ølbykvinden blev gravlagt i en egekiste i en gravhøj, der er en del af en gruppe af gravhøje nær Køge. Den er opført i bronzealderen, mellem 1500 og 1300 f.Kr. Graven var ikke helt så godt bevaret, som det er set i nogle af de jyske gravhøje. Bedømt ud fra kvindens rige gravgods er det tydeligt, at hun har tilhørt samfundets absolutte elite. Ud over glasperlen blev der blandt andet fundet to ravperler samt en halskrave, en bælteplade dekoreret med spiraler, et kort sværd/dolk og fire pynteknapper, alt sammen i bronze. I graven lå der desuden 125 små bronzerør på række. De har været udsmykning på et snoreskørt, som minder om Egtvedpigens snoreskørt.

Ølby dolk NM B2201(billede af Heide Wrobel Nørgaard med tilladelse af Nationalmuseet)

Postdoc Samantha Reiter, seniorforsker Flemming Kaul og forskningsprofessor Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet har stået for strontiumisotopanalyserne og analyserne af den arkæologiske kontekst, mens postdoc Heide Wrobel Nørgaard fra Aarhus Universitet har stået for de metallurgiske analyser.

Læs mere hos Nationalmuseet



Til oversigt