Omvendt kostpyramide i 1000 år | Carlsbergfondet
Til oversigt

Omvendt kostpyramide i 1000 år

Postdoc ved Grønlands Universitet Ilisimatusarfik Aviaja Lyberth Hauptmann har forud for et nyt forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet undersøgt mikroorganismer i traditionel grønlandsk kost. Der er brug for at forstå den animalske kosts betydning for sundheden i Grønland, før man begynder at anbefale en plante-baseret kost, argumenterer hun.

Fødevarer indeholder mikroorganismer, som vi indtager, når vi spiser. Mens industrialiseret fødevareproduktion er fordelagtig ud fra et fødevaresikkerheds-synspunkt, er denne imidlertid blevet beskyldt for at mindske mangfoldigheden og variationen af menneskets mikroorganismer med negative følger for menneskers sundhed. I modsætning hertil er traditionelt fremstillede fødevarer potentielle kilder til en mere forskelligartet sammensætning af mikroorganismer hos mennesket, argumenterer forskerne.

Postdoc ved Grønlands Universitet Ilisimatusarfik Aviaja Lyberth Hauptmann har forud for et nyt forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet undersøgt mikroorganismer i traditionel grønlandsk kost. Hun og forskerholdet bag studiet har ønsket at forstå, hvordan den traditionelle grønlandske kost har indvirket på sundheden i Grønland bl.a. via tilførslen af mikroorganismer fra naturen.

Resultaterne er for nylig publiceret i tidsskriftet PlosOne

Omvendt kostpyramide

Aviaja Lyberth Hauptmann skal i den kommende tid i regi af forskningsprojektet ”Umami: the unusual microbiomes and metabolites of inuit food” videre undersøge den sundhedsmæssige effekt af den lokale og traditionelle kost i Grønland, som er næsten 100 procent animalsk. Det er der grund til, fordi den langsomt forsvinder og vi dermed risikerer at miste kilder til at forstå kost og sundhed i forbindelse med indtag af animalske kost. Men også fordi kosten i dag antages at være usund, mens plante-baseret kost betragtes som sundere.

”Den grønlandske kost er simpelt sagt den omvendte kostpyramide. Alligevel har man overlevet i et af verdens mest ekstreme klimaer i 1000 år. Vi mangler bare at forstå den animalske kosts betydning herfor, før vi begynder at anbefale en Inuit-befolkning at spise plante-baseret. I Grønland skal resultaterne fra vores netop publicerede artikel bruges til at diskutere, hvad der er sund og bæredygtig kost i Grønland,” siger Aviaja Lyberth Hauptmann.

”Vi kan også bruge resultaterne i kommende analyser af den grønlandske tarmflora, hvor vi går efter at forstå, hvad den mikrobiologiske betydning af den traditionelle kost har været.”

Sunde biprodukter fra rensdyrmaver

I artiklen i PlosOne fremlægger Aviaja Lyberth Hauptmann og kollegerne bl.a. resultater, der viser en overraskende høj diversitet af en bestemt type af plantenedbrydende mikroorganismer (Prevotella) i rensdyrmaver. En hypotese er derfor, at grønlændere – ved at spise rensdyrets maveindhold – indirekte har fået de sunde biprodukter af mikrobernes nedbrydning af planter, selvom de ikke selv har spist planter.

”Et menneskes tarmflora tilpasser sig kosten. Hvis man ikke spiser planter, som man ikke har gjort i Grønland før i tiden, så vil der ikke være plantenedbrydende bakterier i maven. Derfor vil det ikke have givet grønlænderne en sundhedsmæssig fordel dengang, hvis de havde spiste flere planter. De ville ganske enkelt ikke have kunnet få næring ud af planterne, fordi de mangler de rette bakterier i maven. Det er interessant, fordi en sund tarmflora ofte associeres med planterig kost, fordi tarmbakterierne nedbryder planterne til sunde biprodukter. Biprodukter som en fortidig grønlænder med stor sandsynlighed ikke selv har kunne lave med sin tarmflora. Men disse bakterier har rensdyret altså i overflod, og grønlænderne har derfor kunne få de sunde biprodukter direkte fra rensdyrets mave”, siger Aviaja Lyberth Hauptmann.

Læs mere om Aviaja Lyberth Hauptmanns postdocprojekt ”UMAMI: The Unusual Microbiomes And Metabolites of Inuit Foods”



Til oversigt