Podcasts om videnskab til sommerferien | Carlsbergfondet
Til oversigt

Podcasts om videnskab til sommerferien

Læn dig tilbage og fyld ørerne med spændende viden i selskab med Carlsbergfondets videnskabs-podcasts. Hør blandt andet podcast fra Videnskab|Lidenskab, samtalerækken ’Det vi ved – det vi kan’ eller Lone Franks samtaler med danske professorer i 24syvs ’24 Spørgsmål til Professoren’

Tag Videnskab|Lidenskab med i ørerne

Hør Carlsbergfamiliens aftenarrangementer på Glyptoteket ’Videnskab|Lidenskab’, hvor internationalt anerkendte videnskabsfolk og landets førende kunstnere diskuterer temaer som arv, straf og velfærdstaten.

Hvor meget af vores skæbne er fastlagt fra fødslen? Og hvor meget kan vi påvirke gennem livet i forhold til, hvem vi bliver? Lyt til samtalen om ’ARV’ med Eske Willerslev om hvor meget arv betyder for, hvordan vi udvikler os som mennesker.

Lyt

Eller bliv klogere på ’STRAF’ med professor i etik og retsfilosofi Jesper Ryberg. I samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen diskuteres straf og de etiske spørgsmål der opstår i forbindelse med retssystemets anvendelse af neurovidenskabelig viden og teknologi.

Lyt

Hvad kan kunsten tilføre politik og samfundsudvikling? Lyt til samtalen med professor Lasse Horne om dengang den danske velfærdsstat blev etableret, hvor kunstnere blev inviteret med ind i den politiske diskussion om samfundets indretning. Men hvordan står det til i dag? Har kunsten noget at sige? Og tager politikkerne kunsten seriøst?

Lyt

Hvalernes hemmelige liv, 4000 år gammel litteratur og social arv

Videnskabsjournalist Lone Frank kommer ud i alle afkroge af forskning og videnskab i ’24 Spørgsmål til Professoren’. Hør sansefysiolog Peter Teglberg Madsen fortælle om hvalernes hemmelige liv dybt nede i det blå. På dybt farvand går flere håndfulde elefant-store hvalarter, som endnu hverken er navngivet eller beskrevet, og Peter Teglberg Madsen er en af de første til at udforske de ukendte dyr.

Lyt

Assyriolog Sophus Helle fortæller om de ældste litterære værker og om at oversætte fra kileskrift. Og så åbner han døren til mesopotamiske bykulturer, hvor guder og mennesker kunne skifte køn i fortællinger, mænd have sex med mænd og den første navngivne forfatter var en kvinde.

Lyt

Hvor social er social arv? Bourdieus klassiske teorier står for fald, og sociologien bevæger sig forsigtigt ind i biologiens landskab. Her viser det sig, at social arv ikke bare er social, men også genetisk. Sociolog Mads Meier Jæger gør os klogere.

Lyt

Det vi ved – om robotter og krigen mod kræft

Kunstig intelligens vil revolutionere vores liv. Men glem skrækscenarierne Manuela Veloso: Robotten er din ven. Bliv klogere på en fremtid, hvor mennesket og kunstig intelligens vil blive stadig mere uadskillelige og bundet sammen i en evig udveksling af information og viden.

Lyt

Kræftcellerne er celle-samfundets kriminelle. De stopper med at arbejde for samfundets ve og vel og bliver fuldstændig selviske. Hvad skal der til, for at vi sejrer over kræften? Hør forsker Peter Campbells bud i podcasten ’Krigen mod kræften’.

Lyt

Find mange flere podcast om forskning og videnskab på carlsbergfondet.dk/podcast



Til oversigt