Covid-19: Polarisering, ensomhed og mistrivsel breder sig i det danske samfund | Carlsbergfondet
Til oversigt

Covid-19: Polarisering, ensomhed og mistrivsel breder sig i det danske samfund

Debatten om restriktioner og genåbning af samfundet gløder. Men hvad lægger borgerne vægt på, når de vurderer restriktionerne? Nye undersøgelser fra HOPE-projektet viser, at vi især bekymrer os om vores egen trivsel. Forskerne kan også måle en øget polarisering i samfundet, ligesom udbredelsen af ensomhed er på sit højeste under hele pandemien.

I en ny undersøgelse fra HOPE-projektet ledet af professor Michael Bang Petersen og støttet af Carlsbergfondet konkluderes det, at diskussioner i samfundet om restriktioner og genåbning må forventes at blive mere og mere polariseret som følge af, at borgerne fokuserer på de personlige fremfor samfundsmæssige omkostninger af restriktionerne. Ophævelsen af en restriktion, der rammer én gruppe særligt hårdt, tilfredsstiller således ikke andre, der ikke får trivselsmæssig gavn af lempelsen.

Forskerne har spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres støtte til ni forskellige restriktioner og bedt om deres vurdering ift. fire faktorer: smitte, økonomi, trivsel og frihed - både for dem selv og for samfundet som helhed.

På den baggrund konkluderes det, at borgernes støtte til en restriktion først og fremmest afhænger af deres opfattelse af dels restriktionens positive effekter på reduktionen af samfundssmitten og dels restriktionens negative effekter på egen frihed og særligt egen trivsel. De fleste svarer, at nedbringelse af samfundssmitte er vigtigst. Herefter følger egen trivsel og frihed, mens de færreste kerer sig om de samfundsøkonomiske konsekvenser af krisen.

”I forhold til genåbningsdiskussionen kan borgernes fokus på trivselsmæssige fremfor økonomiske omkostninger betyde, at det - på linje med de økonomiske hjælpepakker – kan blive vigtigt at kommunikere om og indføre trivselsmæssige "hjælpepakker", hvis der skal sikres opbakning til at opretholde restriktioner med store opfattede trivselsmæssige omkostninger,” siger Michael Bang Petersen.

Læs mere om undersøgelsen hos HOPE-projektet

Øget politisk polarisering

I en anden undersøgelse har HOPE-projektet sat fokus på holdninger og adfærd blandt danske borgere under pandemien. Forskerne konkluderer blandt andet, at befolkningens holdninger i høj grad er polariserede – og på en række parametre har denne polarisering været tiltagende over tid. Dette gælder særligt for I) opfattelsen af at regeringen har ført den nødvendige politik, II) opfattelsen af at regeringens reaktion har været for vidtgående, III) bekymringen for demokratiske rettigheder, og IV) tilliden til regeringen, hvor de partimæssige forskelle er blevet større over tid.

Udviklingen tyder på, at polariseringen særligt har været drevet af genåbningsdiskussionerne i maj 2020 samt diskussionerne om minksagen i november 2020. Der er tegn på, at polariseringen mindskes fra december 2020 til januar 2021, hvor der er et stærkt offentligt fokus på epidemikontrollen.

Forskel mellem blå og rød

Ud over polarisering af holdninger observeres der også partimæssige forskelle i befolkningens adfærd. Dette gælder især i forhold til antallet af smitterelevante kontakter, idet højreorienterede vælgere har flere smitterelevante kontakter end venstreorienterede vælgere. Denne forskel ser imidlertid ud til primært at være drevet af, at højreorienterede har flere kontakter med kollegaer. Dette indikerer, at de partimæssige forskelle i adfærd primært er drevet af privatansatte højreorienterede vælgere, som ikke er hjemsendt. Der er således ikke tydelige tegn på, at højreorienteredes uenighed i den førte politik fører til mindre efterlevelse af anbefalingerne. Samtidig er der dog svage tendenser til, at højreorienterede er mindre tilbøjelige til at bruge mundbind i det offentlige rum og til at undlade at se familiemedlemmer udenfor husstanden.

”Overordnet viser resultaterne, at borgernes politiske tilhørsforhold udgør en central skillelinje i forhold til opfattelsen af corona-håndteringen i Danmark. Trods det fokus, som har været på skellet mellem ung og gammel i den offentlige debat, er det politiske tilhørsforhold således en langt mere væsentlig faktor i forhold til at forstå, hvorfor nogle mener, at regeringens håndtering er for vidtgående” siger Michael Bang Petersen.

Læs mere om undersøgelsen hos HOPE-projektet

Højeste grad af ensomhed målt siden pandemiens start

HOPE-projektet har også for nyligt målt danskernes trivsel under pandemien. På flere af trivselsindikatorerne observeres der negative udviklinger over tid. Konkret observerer forskerne på nuværende tidspunkt I) det højeste niveau af ensomhed for hele perioden, II) et højt niveau af stress, III) at en stor del af befolkningen ikke føler, at de får tilstrækkelig motion, IV) at en stor del af befolkningen ikke har været i kontakt med nære venner og/eller familie den seneste uge, samt V) at andelen, der ikke er tilfredse med deres liv som helhed, er på det højeste niveau for hele perioden.

Forskerne kan se, at særligt alder og antal i husstanden har betydning for, hvorvidt man føler sig ensom. Konkret er det særligt de 18-29-årige samt personer, der bor alene, som føler sig ensomme. Andre analyser fra HOPE-projektet viser desuden, at stigningen i ensomhed hen over efteråret/vinteren er særligt udtalt blandt de unge.

Unge er ligeledes den aldersgruppe, der føler sig mest stressede. Desuden observeres der en markant større andel, der føler sig stressede blandt personer i den laveste indkomstgruppe. Ligesom en stor andel af befolkningen ikke føler, at de får tilstrækkelig motion. Særligt de 18-29-årige samt de 30-39-årige angiver, at de ikke får tilstrækkelig motion.

Læs mere om undersøgelsen hos HOPE-projektet 



Til oversigt