Professor Rubina Raja modtager Dansk Magisterforenings Forskningspris 2019 | Carlsbergfondet
Til oversigt

Professor Rubina Raja modtager Dansk Magisterforenings Forskningspris 2019

Palmyra i det nuværende Syrien. Palmyra var knudepunkt i handelsruter mellem Romerriget, Persien og Det Indiske Ocean.

Rubina Raja, der leder Centre for Urban Network Evolutions og Palmyra Portræt Projektet støttet af Carlsbergfondet, modtager prisen for sin fremragende grundforskning, for at bane vej for nye, tværfaglige forskningsindsatser og for nytænkende anvendelse af forskningsresultater.

Med et afsæt i antikken og gennem tværfagligt samarbejde afdækker Rubina Raja, hvordan samfund udvikler sig eller forgår gennem menneskelig adfærd og omverdenens påvirkninger.

”Det er en virkelig stor ære at modtage Forskningsprisen, særligt fordi det er mine kolleger, magistrene i DM, der har valgt at tildele mig den. Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at der bag mig står et stærkt hold af andre forskere og kolleger. For når vi i dag bedriver kompleks humanistisk forskning, har vi mange kompetencer i spil”, siger Rubina Raja, der er tilknyttet Aarhus Universitet.

Tilhører den absolutte forskningselite

Dansk Magisterforenings Priskomité fremhæver blandt andet, at Rubina Raja gennem sit arbejde med Palmyra i det nuværende Syrien har placeret sig i verdens absolutte forskningselite. Palmyra var knudepunkt i handelsruter mellem Romerriget, Persien og Det Indiske Ocean.

Med økonomisk støtte fra Carlsbergfondet har Palmyra Portræt Projektet studeret 4.000 palmyrenske gravportrætter. Studiet viser blandt andet noget om ørkenbyens udvikling gennem 3 århundreder. Her har tværfagligt samarbejde bidraget til computerberegninger af byens befolkningsudvikling over århundreder og deres familiestrukturer. Forskningen har også vist – og det er ifølge prismodtageren relevant for nutidens debat – at indbyggerne i en storby kan bevare en stærk lokal identitet og samtidig agere i en global verden.

Forskning skal kunne bruges – men ikke altid direkte

Under borgerkrigen i Syrien tog Rubina Raja ydermere initiativ til et forskningsprojekt, der sporer Palmyras kunstskatte. De bliver stjålet og solgt på det internationale kunstmarked, og Palmyra Portræt Projektets database har gjort nytte i både FBI’s og Interpols efterforskning.

”Hvis vi ikke forstår vores fortid, har vi svært ved at kontekstualisere os i nutiden. Det ser vi mange eksempler på. Specielt når det ikke går så godt i konfliktfyldte situationer. Religionskrige er et eksempel, det samme er diskussioner om kulturarvens betydning. Er der noget, vi kan lære af fortiden, så skal vi gøre det,” siger Rubina Raja og tilføjer, at al forskning dog ikke nødvendigvis skal være rettet mod direkte anvendelse.

”Man skal også huske at studere tingene i deres egen ret”, siger hun. ”Men når det er muligt, så er der ikke noget galt med at tale den humanistiske forskning ind i nogle problematikker, som verden rent faktisk står overfor, såsom klimaforandringer, migration eller katastrofehåndtering”.

Humaniora løser samfundsmæssige udfordringer

Som leder af det humanistisk funderede grundforskningscenter Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet) ved Aarhus Universitet, der er støttet af Danmarks Grundforskningsfond, har Rubina Raja siden 2015 stået i spidsen for at realisere centrets visioner om at udvikle og optimere metoder til forskning i fortidens bysamfund og deres netværk.

”Det er mit håb, at Dansk Magisterforenings Forskningspris skaber opmærksomhed, som kan bruges til at sætte fokus på de samfundsmæssige udfordringer, som humaniora er med til at løse på daglig basis igennem grundforskningen”, siger Rubina Raja

Læs mere om Palmyra Portræt Projektet

Læs mere om Centre for Urban Network Evolutions her


Til oversigt