Sangfugle synger på ekstrem muskelkontrol | Carlsbergfondet
Til oversigt

Sangfugle synger på ekstrem muskelkontrol

Ny forskning gennemført med støtte fra Carlsbergfondet viser, at sangfugle har ekstremt god kontrol over hver enkelt muskelfiber, når de synger. Det skyldes ikke mindst, at sangfugle kan kontrollere en enkelt fiber i en enkelt muskel ad gangen. Til sammenligning er det mindste antal fibre et menneske kan kontrollere 5-10 fibre ad gangen.

Fuglesang har altid fascineret mennesker. Det er dog først for nylig, at vi har fået indblik i, hvordan fuglen er i stand til at synge så varieret og komplekst. Det har nemlig ikke været ligetil at forklare de ekstraordinære evner, som har gjort fuglen i stand til at producere det meget forskelligartede lydbillede, vi kan lytte til hver morgen.

Kort og godt producerer sangfugle deres smukke sang ved hjælp af et specielt vokalorgan kaldet syrinxen. Dette organ, der er unikt for fugle, er omgivet af muskler, som trækker sig sammen med meget høj hastighed. Ja faktisk næsten 100 gange hurtigere end eksempelvis menneskets benmuskler er i stand til, konkluderer bl.a. lektor Coen Elemans og adjunkt Iris Adam fra Syddansk Universitet i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Current Biology. Sidstnævnte har modtaget støtte fra Carlsbergfondet til studiet.

Kontrollerer én fiber ad gangen

Coen Elemans og Iris Adam har dels foretaget undersøgelser af væv fra zebrafinker og dels brugt matematiske modeller til at beregne, hvor fint justerede sangfugles muskler kan være, når de skal synge.

Undersøgelserne og modellerne har ledt til opdagelsen af, at sangfugle helt ekstraordinært kan kontrollere en enkelt fiber i en enkelt muskel ad gangen. Til sammenligning kan et menneske kontrollere 5-10 fibre ad gangen.

Det mindste antal fibre, et menneske kan styre ad gangen, er muskelfibrene omkring vores øjne. Der kan vi kontrollere 5-10 muskelfibre, når øjets stilling skal kontrolleres. Ser man på zebrafinkens sangmuskler, kan de overraskende kontrollere 13-17 procent af deres muskelfibre enkeltvis.

Fugle skal lære at synge

Sangfugle gjorde deres entré i verden for ca. 40 mio. år siden, og hurtigt udviklede de sig  til de sangfugle, vi kender i dag. Evnen til at frembringe sang er imidlertid ikke medfødt eller nedarvet. Den skal læres fra ung – ligesom mennesker skal lære at tale. Sang er nemlig altafgørende for sangfuglenes eksistens.

Således har tidligere forskning indikeret, at hunner kan skelne mellem bittesmå ændringer i hannernes sang. Og at hunnerne bruger den information til at vurdere, om en han er attraktiv eller ej.

Læs fuld artikel om Coen Elemans og Iris Adams artikel om forskningen og de nye resultater i Syddansk Universitets magasin Ny Viden

Læs mere om Iris Adams forskningsprojekt



Til oversigt