Skiftende temperaturer påvirker strudseynglen i Afrika | Carlsbergfondet
Til oversigt

Skiftende temperaturer påvirker strudseynglen i Afrika

Vi ved overraskende lidt om temperatursvingningers betydning for dyrs reproduktion. Ikke mindst når det gælder arter, som lever i tropiske og subtropiske områder. Et nyt studie støttet af Carlsbergfondet konkluderer nu, at strudsens afkom reduceres markant, når temperaturerne svinger blot fem grader.

Den globale opvarmning medfører ikke kun stigende temperaturer, men mange steder også øgede temperatursvingninger. At overleve sådanne temperatursvingninger kræver nogle helt unikke tilpasninger hos de arter, der udsættes for dem. En af dem er verdens største fugl strudsen, som lever steder i Afrika, hvor temperaturen jævnligt skifter fra koldt til meget varmt.

Nu viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Communications, at strudsens evne til at yngle påvirkes af de meget skiftende temperaturvilkår, som den lever under i Afrika.

Gå til artiklen “Extreme temperatures compromise male and female fertility in a large desert bird”

Yngel reduceres med op til 40 procent

Mads Schou med en strudseunge på forskningsgården i Sydafrika.

Studiet er gennemført af postdoc Mads Schou med støtte fra Carlsbergfondet. Sammen med kolleger har han undersøgt, hvad de svingende betingelser betyder for strudsens evne til at yngle. Forskergruppens resultater viser, at når temperaturen stiger eller falder blot 5 grader fra de 20 grader, som strudse foretrækker, reduceres antallet af afkom med helt op til 40 procent.

Selvom strudse lader til at kunne yngle næsten overalt - selv i den meget varme Kalahariørken - bliver de altså meget påvirket af skiftende kulde og varme, konkluderer studiet.

”Når et dyr bliver presset af ekstreme temperaturer, forventer vi normalt, at det er kvaliteten af æg og sædceller, herunder sædcellers bevægelighed, som falder. Det kender vi fra pattedyr, ikke mindst mennesker. Men i vores analyser af strudse var kvaliteten af æg og sædceller robust. Derimod så vi et lavere antal sædceller og æg, som kan påvirke ynglen negativt,” forklarer Mads Schou.

Tempoet reduceres under temperatursvingninger

Mads Schou og hans forskerkolleger viser dog også, at nogle hunner er ekstraordinært dygtige til at yngle, når temperaturen svinger. Det kræver dog mere forskning at forstå, om denne evne er båret af gener og derfor kan nedarves til de næste generationer.

”Vi kan ikke forklare, hvorfor der tilsyneladende er forskel på, hvor gode hunner er til at håndtere kulde og varme. Men vi kan konstatere, at hele strudsens reproduktionssystem virker, blot skrues der ned for tempoet, når temperaturerne svinger meget,” siger Mads Schou og slår fast:

”Vores fund viser generelt, at temperatursvingninger og ikke kun temperaturstigninger er en kritisk markør for evnen til overlevelse gennem evolution. Når det kommer til strudsen, er det dens tilpasning til både kulde og varme, der giver den evnen til at overleve som art.”

Ved at hyperventilere kan strudsen sænke sin temperatur. Foto: Charlie K. Cornwallis

Overvågning af strudse gennem 20 år

Til grund for resultaterne, som Mads Schou og hans kolleger præsenterer, ligger bl.a. 20 års overvågning af næsten 1300 voksne strudse på en forskningsgård i Sydafrika. Her blev de gigantiske fugle, som er ude af stand til at flyve, holdt i par under den åbne himmel. Dermed blev de udsat for både kolde og varme dage i et goldt område, mens forskerne indsamlede viden om deres reproduktion.

”Vores overvågning af hunnernes æglægning var svær. Men den virkelige udfordring bestod i at måle sædkvalitet på hannerne, så vi kunne få svar på, hvordan den blev påvirket af de temperaturudsving, som de var udsat for. Dette foregik ved, at nogle hanner blev trænet til at ejakulere ind i en kunstig hunstruds,” fortæller Mads Schou.

Strudsen er kendt for at kunne overleve under nogle af de tørreste og varmeste betingelser. Den lever mange forskellige steder i Afrika - fra den varme og tørre Kalahariørken til det tempererede Cape i syd, som næsten har samme klima som Danmark. Det er derfor muligt, at strudse har tilpasset sig deres forskellige levesteder ved at udvikle forskellige ynglestrategier. Disse strategier bliver mixet, når strudseindivider bevæger sig rundt på det afrikanske kontinent. Derfor kan de strudse, der i dag findes i ét bestemt område, være meget forskellige.

Læs mere om Mads Schous forskning støttet af Carlsbergfondet




Til oversigt