Skolens kulturhistorie som historieskrivning | Carlsbergfondet
Til oversigt

Skolens kulturhistorie som historieskrivning

Rytterskole Lille Heddinge. De 241 såkaldte ”rytterskoler” blev opført af Frederik 4. på de kongelige ryttergodser i 1721. Traditionelt er disse skoler blevet set som de første ”rigtige” skoler på landet. Foto: Morten Fink-Jensen

I en ny videnskabelig artikel gennemgår de to redaktører af storværket ’Dansk skolehistorie - Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år’, Ning de Coninck-Smith og Charlotte Appel, greb, metoder og erfaringer fra det store arbejde med værket, der udkom i årene 2013-2015 med støtte fra Carlsbergfondet. Artiklen skal inspirere ikke mindst udenlandske historikere til at skrive ’den store’ skolehistorie, som strækker sig over flere århundreder.

Hvordan skriver man bedst skolens hverdags- og kulturhistorie? Hvad og hvem har bidraget til skolens forandring op gennem uddannelseshistorien? Og hvilken rolle har ikke mindst børnene selv spillet? 

Spørgsmålene tages under behandling af professor Ning de Coninck-Smith og lektor Charlotte Appel i en nyligt offentliggjort artikel “500 years of Danish school history: methodologies, agencies, and connecting narratives” udgivet i tidsskriftet PAEDAGOGICA HISTORICA.

Ning de Coninck-Smith og Charlotte Appel var i årene 2013-2015 redaktører af 5 binds-værket Dansk skolehistorie - Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år, som blev udarbejdet med støtte fra Carlsbergfondet og udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Med artiklen har de ønsket at gøre greb, metoder og erfaringer fra det store arbejde med værket tilgængelige for et internationalt, engelsklæsende publikum. Der findes nemlig ikke et lignende værk om skolens lange og komplekse historie på andre europæiske sprog.

”De erfaringer, som vi gjorde os med at skrive en levende skolehistorie, hvor det lykkedes at få børn og lærere og selve hverdagen med i skildringen, vil vi gerne fortælle om til kolleger i udlandet – og forhåbentlig inspirere dem. Og over for interesserede danske læsere, ikke mindst studerende ved de historiske og pædagogiske fag, vil vi gerne give en mere samlet præsentation af vores teoretisk-metodiske værktøjskasse, så det bliver tydeligt, hvordan og hvorfor vi valgte at skrive 500 års skolehistorie, som vi gjorde”, forklarer Ning de Coninck-Smith.

Børns rolle i uddannelseshistorien skal frem

Før Dansk skolehistorie - Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år udkom, var den seneste version fra 1916, så der er sket en del siden. I den nye artikel opdaterer, justerer og udfordrer Ning de Coninck-Smith og Charlotte Appel de konklusioner og fortolkninger, som findes i den eksisterende danske forskning om skolens 500 år lange historie.

Ning de Coninck-Smith siger videre:

”Vi vil også gerne bidrage til diskussion om, hvordan man skriver skolens hverdags- og kulturhistorie i kontrast til at skrive skolens historie med afsæt i skiftende skolereformer. Vi vil gerne vise, hvilke greb vi selv har udviklet og benyttet, hvad de kan – og ikke kan. I forlængelse heraf er spørgsmålet om hvem og hvad, som har bidraget til skolens forandring, relevant. Og ikke mindst spørgsmålet om børns rolle i uddannelseshistorien er et centralt tema. Vi har således også ønsket at bidrage til denne diskussion med afsæt i vores erfaringer med at skrive skolehistorie som endnu et kapitel af barndommens historie.”

Professor Ning de Coninck-Smith og lektor Charlotte Appel var i årene 2013-2015 redaktører af 5 binds-værket Dansk skolehistorie - Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år, som blev udarbejdet med støtte fra Carlsbergfondet og udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Foto: Suste Bonnen

Skolens historie som en læringens historie

I artiklen fremlægges konkret fire redskaber, som Ning de Coninck-Smith og Charlotte Appel har udviklet og anvendt med henblik på at åbne det, som nogle historikere har kaldt skolens ”sorte boks” – med konkret henblik på at afdække, hvad der egentlig skete i klasseværelset eller omkring stuens eneste lyskilde, når voksne og børn gav sig i kast med læring. De fire redskaber er diversitet, aktører, materialitet og erindring samt forbundne fortællinger.

”Kort fortalt går det ud på at skrive skolens historie som en læringens historie. Som en historie, der har udfoldet sig forskelligt afhængig af tid og sted. Som er præget af de mange forskellige aktører og interesser, der har gjort sig gældende. Og som forbinder sig på kryds og tværs og til dels er synlig for os i bygninger og skolematerialer, men også i kunst og billeder. For bedre at forstå disse sammensatte processer har vi trukket på vores egne og andres erindringer, udført feltarbejde og talt med stribevis af eksperter i, hvordan man ”gør” skole,” siger Charlotte Appel.

Hun fortsætter:

”Netop ordet ”gør” har været centralt i vores fremstilling. Fordi vi vil vise, at skole eller læring ikke kommer af sig selv. Det er noget, mennesker aktivt gør - ofte i forhandlinger med hinanden: lærere, forældre og elever såvel som bisper, politikere og pædagogiske eksperter. Det er også grunden til, at alle bind i vores skolehistoriske værk starter med ordet ”Da”. Da læreren holdt skole (bind 1), Da skolen tog form (bind 2); Da skolen blev sat i system (bind 3); Da skolen blev sin egen (bind 4); Og Da skolen blev alles (bind 5).”

Unikt værk med overvældende modtagelse

Da Dansk skolehistorie - Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år udkom, fik værket en overvældende positiv modtagelse i både dagspressen og fagkredse. Blandt andet vandt værket prisen som Årets Historiske bog i 2015.

”Værket er den dag i dag et unikt værk – i dansk sammenhæng og internationalt. Andre lande ser ’misundeligt’ på os. Derfor har vi gerne villet vise, at det kan lykkes at skrive skolens hverdags- og kulturhistorie over et langt tidsspand, men at det ikke kommer uden robuste refleksioner over metode og kildevalg – og selvfølgelig ej heller uden evnen til at formidle i tekst og billeder. Metodeartikler er dog sjældne i den uddannelseshistoriske verden, så vi forventer og håber på en bred læsekreds, også fordi artiklen går i dialog med nogle af de helt centrale problemstillinger inden for uddannelseshistorien,” siger Ning de Coninck-Smith.

Grobund for bedre reformer

Skolens og læringens kulturhistorie kan gøre os alle klogere på, hvad skolen er for en institution, hvad læring er for en proces – og hvem og hvad som skaber skolen. Ifølge Ning de Coninck-Smith og Charlotte Appel har vi brug for at kende skolens historie for at blive klogere på eksempelvis den rolle, som lærernes forsøgsarbejde altid har spillet. Og i det hele taget at forstå de mange forskellige måder, som læring er foregået på. Hvad enten det har været inden for nationalstatens rammer, i de danske kolonier eller i vore dages frie grundskoler og folkeskolen.

”Uddannelseshistorie kan ikke bruges til at forudsige fremtiden, men den kan skabe en grobund for bedre refleksion, når politikere og eksperter giver sig i kast med at reformere en institution, som på én gang er meget velkendt og alligevel fremmed. Velkendt fordi alle har gået i skole, fremmed fordi den ikke bare ’flytter’ sig, men er præget af lange og træge historiske forhold som for eksempel reformpædagogikkens dominans, lærernes metodefrihed eller den stigende indflydelse på skolen, som forældrene har i dag”, slutter Charlotte Appel.

Gå til artiklen “500 years of Danish school history: methodologies, agencies, and connecting narratives”

Læs mere om projektet Dansk skolehistorie - Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år 



Til oversigt