Ny bog: Lone Frank undersøger kærlighedens natur | Carlsbergfondet
Til oversigt

Ny bog: Lone Frank undersøger kærlighedens natur

I dag udkommer videnskabsjournalist Lone Franks nye bog ”Størst af alt - Om kærlighedens natur”. I bogen undersøger hun med afsæt i både naturvidenskabelige, psykologiske og kulturelle tilgange kærligheden som fænomen. Bogen er støttet af blandt andre Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen.

Hvad er kærlighed? Sådan spørger videnskabsjournalist Lone Frank i sin nye bog Størst af alt - Om kærlighedens natur. Afsættet for bogens tilblivelse er kærestens relativt pludselige død, som har tvunget Frank på opdagelse i kærlighedens anatomi og natur. For hvilke aspekter af kærligheden er biologisk betinget, og hvad skyldes kulturel påvirkning? 

I vanlig personlig stil sætter Lone Frank sig for at gennemføre et åbent eksperiment, hvori hun lader sine egne subjektive erfaringer og spørgsmål underkaste en psykologs analyserende blik. Samtidig gransker hun den videnskabelige litteratur for at finde genetiske, biologiske, neurologiske m.fl. faktorer, der måtte have indflydelse på vores evne til at føle, modtage og give kærlighed. Hermed sættes de personlige iagttagelser og betragtninger i naturvidenskabeligt relief, og undersøgelsen bringes ind i et større og mere komplekst perspektiv. 

Ingen metode til at måle kærlighed

I vanlig personlig stil sætter Lone Frank sig for at gennemføre et åbent eksperiment, hvori hun lader sine egne subjektive erfaringer og spørgsmål underkaste en psykologs analyserende blik.

For simpelt er det ikke, der dér med kærligheden. Som Lone Frank selv skriver i bogen, kan kærlighedens væsen ikke koges ned til én ting eller ét kernebegreb, som er gældende for alle.

”Vi får aldrig en genetisk test eller en fysiologisk måling, som endegyldigt kan forklare, hvorfor man eksempelvis falder for den forkerte type. Eller som kan fortælle os, hvorvidt vi elsker lige så meget og lige så dybt som vores partner. Der findes ikke en metode til at måle kærlighed.”

Lone Franks undersøgende blik på kærlighedens natur giver dog mulighed for at komme naturvidenskabelige forklaringer nærmere, end hvad vi hidtil har været vidne til i behandlingen af fænomenet. Spørgsmålet om kærlighedens væsen har nemlig foreløbig i høj grad været et anliggende for litteraturen, kunsten eller filosofien.

DNA’et spiller en rolle

Men forskerne ved nu, at biologiske og psykologiske faktorer i samspil bidrager til vores evne til at føle og give kærlighed. Og at der er noget at hente i den biologiske indsigt. Denne giver nemlig mulighed for at opnå større forståelse af, hvorfor forskellige mennesker har forskellige udgangspunkter for at opleve kærlighed.

Meget tyder også på, at nedarvet DNA er med til at danne omridset af vores kærlighedsbehov og kærlighedsevne. Vi ved dog kun ganske lidt om arvemassens rolle, selvom enkelte konkrete gener allerede er identificeret og undersøgt. Ved eksempelvis at se på gen-varianter, som bestemmer omsætningen af kærlighedens kemikalier – bl.a. oxytocin, vasopressin, beta-endorfin – kan forskerne foreløbig udpege nogle statistiske forskelle på, hvordan mennesker håndterer kærlighedsforhold.

Uanset den indsamlede viden på området er kærlighedens videnskab stadig en ny disciplin, som må tage højde for både de evolutionære kræfter, der har sat rammerne for arten, og den spidsfindige hjerneaktivitet, der i sidste ende former det enkelte menneskes kærlighedsliv. Bogen Størst af alt - Om kærlighedens natur favner det hele foruden helt lavpraktisk at huske os på, at vi skal huske at fortælle dem, vi elsker, at vi elsker dem. Mens tid er.

Læs mere om bogen 




Til oversigt