Stor kileskrift-samling digitaliseres og tilgængeliggøres | Carlsbergfondet
Til oversigt

Stor kileskrift-samling digitaliseres og tilgængeliggøres

Nationalmuseet huser den største danske samling af kileskrifttavler. Forskningsprojektet ’Gemte Skatte: Nationalmuseets Kileskriftsamling’, der er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Nationalmuseet støttet af Carlsbergfondet, vil i løbet af de næse tre år gøre den enestående samling tilgængelig for både specialister og den brede offentlighed i Danmark.

I Irak og Syrien har man fundet nogle af verdens ældste skriftlige kilder, der er skrevet på for længst uddøde sprog som sumerisk og babylonsk. Ved at præge skrifttegn, såkaldt kileskrift, på tavler af ler, kunne man fastholde og videregive oplysninger af alle slags. Skriftens opfindelse gjorde det muligt at udvikle komplekse bysamfund, hvis administrative strukturer og styrende institutioner let kan genfindes i nutiden. Skriften blev brugt til alt fra at føre regnskab til at skrive episke heltekvad, som eksempelvis den berømte fortælling om helten Gilgamesh og den i Bibelen genanvendte babylonske beretning om syndfloden.

Hvem står bag?

Projekt ’Gemte Skatte: Nationalmuseets Kileskriftsamling’ består af Nicole Brisch, lektor i assyriologi ved Københavns Universitet og projektleder, Anne Haslund Hansen, seniorforsker på Nationalmuseet og delprojektleder, Ulla Susanne Koch, censorformand for assyriologi ved Københavns Universitet, Christian Halvgaard, religionshistoriker og lektor ved Himmelev Gymnasium i Roskilde, Troels Pank Arbøll, Postdoc i assyriologi på Københavns Universitet, samt Rasmus Aarslev, ph.d.-studerende i assyriologi ved Københavns Universitet.

Den videnskabelige undersøgelse af disse tidlige samfund tog for alvor fart i 1800-tallet, hvor tydningen af kileskriften fandt sted, og de første arkæologiske udgravninger blev indledt. Danske interesser i Den nære Orients oldtid går tilbage til Carsten Niebuhrs arabiske ekspedition (1761-67). Niebuhr kopierede blandt meget andet kileskriftindskrifter fra Persepolis, oldtidens persiske hovedstad, og hans afskrifter bidrog væsentligt til dechifreringen af kileskriften i midten af det 19. århundrede.

Kileskrifter gennem 200 år

Der gemmer sig på Nationalmuseet den største danske samling af kileskrifttavler. Den er opbygget gennem de sidste 200 år og viser Danmarks aktive rolle i udforskningen af Mellemøstens kulturarv. Flere af teksterne i samlingen er enestående. Nationalmuseets kileskrifttavler udgør en meget varieret samling af tekster, hvoraf nogle er mere end 4.500 år gamle. Indholdet af teksterne inkluderer både hverdagsøkonomiske dokumenter (f.eks. ølregninger) og private breve, samt tekster med religiøst, litterært eller magisk/medicinsk indhold.

Projektet Gemte Skatte, der er et assyriologisk forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet og Nationalmuseet, vil over tre år gøre Nationalmuseets omfangsrige samling af kileskrifttekster tilgængelig for både specialister og den brede offentlighed. Forskerne vil undersøge de enkelte manuskripter og udgive et samlet, videnskabeligt katalog over samlingen for at gøre originalkilderne tilgængelige for forskere internationalt. Enkelte, hidtil upublicerede tekstgrupper af særlig interesse for forskere eller den brede offentlighed vil blive udgivet som individuelle artikler. Projektet omfatter også en komplet digitalisering af alle Nationalmuseets kileskrifttavler, hvilket også inkluderer store monumentalgenstande med kileskrift, eksempelvis Nationalmuseets assyriske relieffer.

Digitalisering i Open Acces-database

Et af projekt Gemte skattes vigtigste mål er en digitalisering, så teksterne kan tilføjes til det internationale projekt: Cuneiform Digital Library Initiative , som er drevet af University of California at Los Angeles (UCLA), University of Oxford og Max Planck Institute for the History of Science in Berlin. CDLI har gennem mere end 20 år opbygget en open-access database med alle kendte kileskrifttavler verden rundt som indeholder billeder af tavlerne fra alle seks sider og mulighed for at søge på samling, periode, teksttyper mm. Nogle af verdens berømte museer har allerede bidraget til CDLIs database, bl.a. British Museum, Musée du Louvre og Vorderasiatisches Museum zu Berlin. I dag er der mere end 320.000 kileskrifttavler og andre genstande på CDLIs database.

Kataloget vil indeholde beskrivelser af samtlige teksters fundomstændigheder, fysiske karakteristika og tekstmæssige indhold. Desuden skal de upublicerede tekster offentliggøres og dechifreres. Der vil derfor blive produceret håndtegnede kopier af teksterne, hvilket er en faglig standard inden for assyriologien.

To hovedgrupper af tekster fra Tell Shemshara og Hama

Nationalmuseets kileskriftsamling indeholder to vigtige grupper af tekster som stammer fra udgravninger af den nordirakiske oldtidsbyhøj Tell Shemshara og den syriske oldtidsby Hama. Begge steder blev udgravet med støtte fra Carlsbergfondet: Hama fra 1931-1938 under ledelse af Harald Ingholt og Tell Shemshara i 1957 under ledelse af Harald Ingholt og Jørgen Læssøe. Nationalmuseet har i dag omkring 80 tekster fra Tell Shemshara og 9 tekster fra Hama.

Teksterne fra Tell Shemshara består hovedsageligt af en politisk og diplomatisk korrespondance mellem en lokal leder ved navn Kuwari med en amoritisk-assyrisk konge ved navn Shamshi-Adad fra ca. 1800 f.Kr.. Brevene beskriver hvordan Shamshi-Adad skabte et af de største riger i det tidlige andet årtusinde f.Kr., og giver en indsigt i begivenheder vi ellers intet kender til.

De upublicerede manuskripter fra Hama stammer fra 1.000-720 f.Kr., og de indeholder magiske ritualer og medicinske behandlinger samt breve. Da der kun er fundet få tekster med lignende indhold i regionen fra denne periode, udfylder tavlerne et vigtigt videnskabshistorisk hul mellem tidligere og senere intellektuelle teksttraditioner. Projektets postdoc, Troels Pank Arbøll, varetager udgivelsen af teksterne fra Hama.

Ydermere har Nationalmuseet 10 tavler fra den sydirakiske oldtidsby Uruk, som ikke tidligere er blevet offentliggjort. Teksterne består af økonomiske regnskaber fra byens hovedtempel Eanna. Projektets ph.d.-studerende, Rasmus Aarslev, vil offentliggøre disse tekster og bruge dem til at undersøge socioøkonomiske strukturer i den nybabylonske periode (ca. 610-539 f.Kr.).



Til oversigt